Ny undersøgelse: Sådan prioriterer danskerne ved bolig-renovering

Aldrig før har danskerne brugt så mange penge på at renovere deres boliger, som i løbet af de seneste par år. Der bygges og renoveres i så højt et tempo, at håndværkere har svært ved at følge med efterspørgslen. En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for forsikringsselskabet Gjensidige og energikoncernen NRGi, viser, at danskerne først og fremmest prioriterer komforten af boligen, når listen over renoveringsopgaver skal udføres.
29 procent af dem, der har renoveret eller har planer om at renovere bolig, svarer, at det vigtigste er at gøre boligen mere komfortabel at bo i.
Efter komfort er det pengepungen, forbrugerne har for øje, når de planlægger og udfører renoveringsarbejde i hjemmet. Således svarer 19 procent, at de ønsker at sænke forbrugsomkostningerne, fx gennem energiforbedringer som fx solceller og ny, mere grøn, varmelevering, mens 13 procent svarer, at de prioriterer renovering, der øger eller fastholder boligens værdi.
I samme undersøgelse svarer blot ni procent, at de ønsker at klimaoptimere boligen i forbindelse med igangværende eller kommende renovationsprojekter.
Men ifølge Bo Halm Andersen, der er energikonsulent og byggesagkyndig i rådgivningsvirksomheden EBAS, der er en del af NRGi-koncernen, er der stor sammenhæng mellem komfort, økonomi og klima i forbindelse med renovering af hjemmet.
“Der er mange gevinster at hente, både i privatøkonomien og for klimaet ved at bygge og renovere klogt. Eksempelvis gør nye vinduer boligen mere komfortabel ved at fjerne trækgener, det giver en billigere varmeregning og samtidig sparer man CO2,” siger Bo Halm Andersen.
Det kan koste dyrt at lade stå til
Særligt for pengepungen giver det mening at renovere med tanke for klimaet og boligens forfald.
Derfor er det heller ikke altid de synlige og mest iøjnefaldende problemer, man skal starte med i en renovering, lyder det fra Henrik Sagild, der er Direktør for Skade i Gjensidige.
“Man risikerer at få alvorlige skader og massive regninger, hvis man ikke tager tingene i opløbet. Derfor anbefaler vi altid, at man får en professionel til at vurdere huset tilstand, prioritere indsatsen og udbedre eventuelle skader, inden problemet løber løbsk,” siger han.
Det er ifølge eksperterne vigtigt at prioritere og planlægge renoveringer af huset, hvis man som boligejer vil reducere risikoen for uforudsete udgifter på boligbudgettet, men det kræver, at man tænker langsigtet og ikke altid kun tænker i komfort og kortsigtede besparelser.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i marts måned 2022 blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvad var vigtigst for dig i forbindelse med renoveringen af din bolig?
|
At sænke dine løbende forbrugsomkostninger (el, vand, varme etc) |
19% |
|
At gøre boligen mere klimavenlig |
9% |
|
At forskønne boligen |
13% |
|
At gøre din bolig mere komfortabel at bo i |
29% |
|
At fastholde/øge boligens værdi |
13% |
|
Andet, notér |
5% |
|
Ved ikke |
12% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Efter nye regler: 17-årige bilister sigtet 1000 gange på et halvt år12.1.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet foretaget godt 1000 sigtelser af 17-årige bilister, siden det den 1. juli 2025 blev tilladt at køre bil uden ledsager i dagtimerne. Og her er det særligt sager om for høj hastighed, der fylder. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Glipper potentielle besparelser: Hver anden tjekker sine forsikringer for sjældent10.1.2026 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan give ro i hverdagen og økonomisk overskud, hvis man gennemgår sine forsikringer årligt, sådan lyder budskabet på den årlige forsikringsdag.
Vinterkulden kan føre til alvorlige skader på boligen9.1.2026 07:38:00 CET | Pressemeddelelse
Vintervejret har for alvor lagt sig som en dyne over landet, men de langvarige kuldegrader kan medføre en risiko for alvorlige skader på ens bolig. Man bør derfor tage sig en række forholdsregler for at undgå og begrænse eventuelle skader.
Fitnessabonnementet samler støv hos hver femte7.1.2026 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Motivationen og viljen fejler ikke noget, når danskerne køber fitnessabonnementer. Men for én ud af fem ender det som et dyrt støvfang i stedet for en sund vane.
Varsel om hårdt vejr: Så få danskere har preppet i bilen3.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Hårdt vintervejr gør sin entre i årets første weekend, men en stor del af danske bilister har ikke taget deres forholdsregler og preppet i bilen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


