Anodyne

Ny undersøgelse: Rygsmerter forsvinder med holdningskorrigerende trøje

Del
Mange brugere af holdningskorrigerende trøjer oplever en effektiv lindring af smerter i nakke og ryg, viser ny undersøgelse. 54-årig kontoransat bruger den avancerede trøje i stedet for smertestillende medicin.
En undersøgelse foretaget blandt købere af holdningskorrigerende trøjer fra Anodyne.dk viser, at to tredjedele af personer med rygsmerter oplevede en smertelindring efter få dages brug af trøjen. Foto: PR.

Skuldrene korrigeres bagud, brystkassen skyder frem og rygsøjlen står ret, når en såkaldt holdningskorrigerende trøje hives ned over hovedet. Det giver øget luft til lungerne og en selvsikker fremtoning, men vigtigst af alt lindrer trøjen gener og smerter i nakke, skuldre og ryg. Sådan lyder resultaterne af en frisk spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt købere af trøjer fra den danske forhandler, Anodyne.dk.

Blandt de personer, der i høj grad er plaget af smerter i nakke, skuldre og ryg, svarede 62,1 procent, at de har oplevet færre smerter og gener efter brugen af en holdningskorrigerende trøje. Undersøgelsen viser derudover en klar sammenhæng mellem, hvor ofte trøjen bliver brugt og effekten på smerterne. 34,8 procent af brugere, der trækker trøjen på højst to gange ugentligt, oplever en smertelindring, mens hele 73,5 procent af dem, der bruger trøjen mellem fem og syv gange om ugen, oplever samme lindring.

– Resultatet stemmer fint overens med mine egne erfaringer fra patienterne i min klinik. Patienter, der kommer til genoptræning efter en skade eller kroniske smertepatienter, som vurderes at have gavn af en korrigeret kropsholdning, vil jeg altid anbefale at bruge en holdningstrøje. Både fordi den støtter kroppen, så de kan lave øvelserne bedre og korrekt, men i særdeleshed fordi, den letter smerterne. Jeg har haft enkelte patienter, som helt kunne undvære yderligere behandling, efter de begyndte at bruge en holdningskorrigerende trøje, forklarer Charlotte Kronow, fysioterapeut og indehaver af Kronow Klinik i Gedved.

Droppede smertestillende

En af de mange danskere, der har forsøgt sig med en holdningskorrigerende trøje er 54-årige Trine Hjortshøj, der arbejder som kontorassistent i FLC Danmark. For halvandet år siden styrtede hun ned ad en trappe og brækkede anklen. Hun overkompenserede efterfølgende med en skæv gang, der har forplantet sig som smerter op gennem ryg og nakke, som hun ofte har dulmet med smertestillende medicin.

– Effekten af den holdningskorrigerende trøje er virkelig kommet bag på mig. Den virker så godt, at jeg nu bruger den i stedet for at tage smertestillende medicin, når jeg kan mærke, at min ryg bliver træt og øm. Ved at tage trøjen på kan jeg fjerne min træthedsfølelse, og jeg får pludselig en helt anden udholdenhed i ryggen, så jeg blandt andet kan gå lange ture. Derfor bruger jeg den også, når jeg går til genoptræning – jeg kan simpelthen træne hårdere og i længere tid med den på, fortæller Trine Hjortshøj.

Ifølge Charlotte Kronow medfører stillesiddende kontorarbejde ofte en skadelig arbejdsstilling for ryggen.

– Når man er dybt koncentreret ved computeren, slapper kroppen af og de fleste falder sammen i en foroverbøjet gammelmandsstilling og knækker i nakken. Med holdningstrøjen på bliver kontoransatte mindet om at rette sig op, da fibre i trøjen trækker i musklerne ligesom kinesiotapeog stimulerer dem, så de ikke får lov til at blive dovne og slappe, forklarer Charlotte Kronow.

Nøgleord

Kontakter

Kenneth Gaardmand Avnsted
CEO, Anodyne ApS
(+45) 53 89 48 00
Kenneth@avnsted.com

Charlotte Kronow
Fysioterapeut og indehaver, Kronow Klinik
(+45) 22 89 81 91
charlottekronow@hotmail.com

Billeder

En undersøgelse foretaget blandt købere af holdningskorrigerende trøjer fra Anodyne.dk viser, at to tredjedele af personer med rygsmerter oplevede en smertelindring efter få dages brug af trøjen. Foto: PR.
En undersøgelse foretaget blandt købere af holdningskorrigerende trøjer fra Anodyne.dk viser, at to tredjedele af personer med rygsmerter oplevede en smertelindring efter få dages brug af trøjen. Foto: PR.
Download
Undersøgelsen viste også, at der er en proportional sammenhæng mellem, hvor meget man bruger trøjen, og hvor stor smertelindringen i ryg, nakke og skuldre er. Foto: PR.
Undersøgelsen viste også, at der er en proportional sammenhæng mellem, hvor meget man bruger trøjen, og hvor stor smertelindringen i ryg, nakke og skuldre er. Foto: PR.
Download
Trine Hjortshøj bruger sin holdningskorrigerende trøje som erstatning for smertestillende medicin, når hendes ryg gør ondt. Trøjens integrerede neurobånd fungerer som fysioterapeutens kinesiotape og giver hende øget styrke og udholdenhed i ryggen. Foto: PR.

Links

Information om Anodyne

Anodyne
P.O. Pedersens Vej 9
8200 Aarhus

53 89 00 13http://www.anodyne.dk

Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en sundere kropsholdning specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger. 

Følg pressemeddelelser fra Anodyne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anodyne

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye