Ny undersøgelse: Over 100.000 danskere udsættes for psykisk vold
En ægtefælle, der overvåger hustruens sms’er og bestemmer, hvem hun må ses med. Eller en partner, der systematisk ydmyger sin kæreste og spreder ondsindede rygter om hende. Psykisk partnervold er når en person gentagne gange groft nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer en anden person.
6,8 procent af 16-74-årige danskere har været udsat for psykisk vold inden for de seneste fem år, og 2,5 procent angiver at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, svarende til ca. 108.000 personer. Det viser nye tal fra Offerundersøgelsen, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag.
- Det er nyt, at vi afdækker omfanget af psykisk vold i Offerundersøgelsen, hvor vi hvert år spørger til danskernes oplevelse af kriminalitet. De nye tal peger på, at psykisk i nære relationer er mere udbredt end fysisk vold, og det er vigtigt at få frem i lyset, for konsekvenserne kan være alvorlige og langvarige for den, der bliver udsat; nogle udvikler angst, PTSD og depression, siger analytiker Ingrid Soldal Eriksen fra Det Kriminalpræventive Råd.
Psykisk vold kan være svær at se for omverdenen, da den foregår inden for hjemmets fire vægge, og det kan være svært at erkende, at man er udsat for volden.
Siden lovændringen i april 2019 og til slutningen af februar 2021 er der anmeldt 616 sager om psykisk vold og faldet dom i 38 sager; heraf blev 11 fundet skyldig, og 27 frifundet. Selvom relativt få anmelder og færre bliver dømt, indikerer Offerundersøgelsen, at problemet er langt større. Og der er flere faresignaler, som både udsatte og pårørende bør være opmærksomme på, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.
- Det er svært at spotte psykisk vold, men tag advarselstegnene alvorligt. Hvis du hele tiden skal være varsom med, hvad du siger og gør, så din kæreste ikke bliver vred, kan det være et advarselstegn. Det kan også være, at din kæreste vil bestemme, hvad du har på og hvem du er sammen med, og nedgør og ydmyger dig. Hvis det er blevet et mønster i jeres forhold, så skal du tage det alvorligt. Det kræver mod at række ud til en veninde, kollega eller søster, men det er mange gange vejen ud. Man kan også ringe til den nationale hotline på 1888 døgnet rundt, siger videnskonsulent Katrine Amalie Keller.
Desuden har Det Kriminalpræventive Råd samlet gode råd på websitet rækud.dk
FAKTA
6,8 % af 16-74-årige angiver, at de har været udsat for psykisk vold inden for de seneste fem år.
2,5 % af 16-74-årige angiver, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.
Det estimeres, at flere end 108.000 personer årligt udsættes for psykisk vold.
Psykisk vold rammer især kvinder. Ifølge en undersøgelse fra 2018 angiver 3,9 % kvinder og 1,2 % mænd mellem 16 og 64 år, at de har været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år.
Kilder
Offerundersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet’, 2020
’To år med strafbar psykisk vold’, Danner 2021
’Psykisk partnervold – en kvantitativ kortlægning’, Mai Heide Ottosen og Stine Vernstrøm Østergaard, VIVE 2018.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte RugePressemedarbejder
Tlf:41 74 73 80cru@dkr.dkVedhæftede filer
Links
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.
Borgere med psykisk sygdom i ny undersøgelse: Tidligere hjælp kan mindske kriminalitet17.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere med psykisk sygdom risikerer at havne i kriminalitet, fordi de ikke får den rette hjælp. Det viser en ny undersøgelse, som forskningscentret VIVE har lavet for Det Kriminalpræventive Råd. Borgerne peger bl.a. på behovet for tidligere behandling og bedre koordination mellem myndighederne.
Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.
Indbrudstyve på ferie: Historisk få juleindbrud3.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Noget tyder på, at indbrudstyvene selv har været på juleferie – antallet af anmeldte indbrud i julen 2023 er nemlig ligesom sidste år på et historisk lavt niveau. Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen, men opfordrer til, at flere danskere bliver aktive nabohjælpere, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud.
150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum