Ny undersøgelse: Mange danskere tager på ski uden rejseforsikring
5.2.2020 07:22:29 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Skituren er for mange danskere årets højdepunkt, og de kommende uger er der mange, der drager afsted til blandt andet Østrig, Italien og Norge. Skituren er desværre også højsæson for alvorlige rejseskader. På trods af dette rejser en ud af syv på ski uden rejseforsikring.
Desværre så Gouda Rejseforsikring en stigning på næsten 10 % i skader fra skisæsonen 2018 til 2019.
”Det er aldrig smart at rejse uden rejseforsikring, men på en skiferie kan det ende virkelig galt. Transporten fra pisten til et lokalt hospital og hjemtur med ambulancefly kan løbe op i meget høje summer. Derfor bekymrer det mig, at så mange stadig tager chancen på ski uden rejseforsikring. Alene hjemtransporten fra et udenlandsk hospital til Danmark koster hurtigt over 30.000 kr.,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda Rejseforsikring.
Træn op til din skitur
Mere end halvdelen af skiskaderne hos Gouda er på arme, ben og knæ. Risikoen for at blive ramt af disse skader, kan ofte begrænses ved, at man træner op til turen, lytter til kroppens signaler, især sidst på turen, bruger sikkerhedsudstyr og undlader at blande alkohol og skiløb.
”Sikkerhedsudstyr og træning er to meget effektive måder at undgå alvorlige skader på skituren. For hvis benene ikke gør som man vil, eller man ikke er i ligeså god form, som man troede, kan uforudsigelige situationer hurtigt udvikle sig til ulykker. Og måske siger det sig selv, at alkohol og skiløb ikke en god kombination, men vi ser desværre stadig flere alkoholrelaterede skader hvert år,” siger Dan Kjølhede Laursen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i december 2019 blandt 1045 repræsentativt udvalgte danskere.
Fordeling af skiskader 2019
- Knæ 27%
- Arme 19%
- Ben 18%
- Hoved 10%
- Skulder 7%
- Øvrige 19%
Har du undersøgt, om din forsikring dækker skader, der opstår på skiferier?
- Ja 85%
- Nej 12%
- Ved ikke 3%
Hvilke forsikringer sørger du for at have, når du skal på skiferie?
- Det gule sundhedskort 63%
- Det blå sundhedskort 92%
- Rejseforsikring 85%
- Indboforsikring 29%
- Ulykkesforsikring 50%
- Ulykkesforsikring med farlig sport 29%
- Ved ikke 1 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hold øje med drinken: Henvendelser om drugging er steget med over 70 procent siden 20215.11.2026 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der kontakter Giftlinjen med mistanke om drugging, er steget med over 70 procent siden 2021. Og med J-dag i morgen, opfordrer fagchef til at holde øje med drinken og handle med det samme, hvis kroppen reagerer uventet.
Hver fjerde fodgænger har været ved at blive påkørt af en cyklist31.10.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere har oplevet, at de som fodgængere har følt sig utrygge i trafikken, fordi de har været ved at blive påkørt af cyklister. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab26.10.2026 13:54:18 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i det tekniske erhvervsliv, men især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner.
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


