Ny undersøgelse: Mange danskere reagerer ikke, når mor og far viser tegn på sygdom

”Far, din hoste bekymrer mig, jeg vil blive glad, hvis du vil tale med din læge.” Mange af os har svært ved at komme med netop den opfordring til vores forældre. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der er lavet som en del af indsatsen ”De 7 tegn”. 39 pct. svarer, at de ikke har opfordret deres forældre til at søge læge, selvom de har lagt mærke til eller hørt om, at forældrene har vist tegn på noget, der kunne være en sygdom.

- Ligegyldigt hvor gamle vi bliver, så står vores forældre som et fyrtårn i vores liv. Vi har en opfattelse af, at forældrene er de voksne, der beskytter os. Det kan være derfor, vi nogle gange lukker øjnene, hvis vores forældre viser symptomer på sygdom. Årsagerne er ofte komplekse, men fornægtelse af eller angst for, at vores forældre kan dø, kan være det, der holder os tilbage fra at reagere, forklarer Merete Mærsk, der er psykolog hos Kræftens Bekæmpelse. 

Indsatsen ”De 7 tegn” skal øge danskernes kendskab til de syv mest almindelige tegn på kræft og få danskerne til at gå til lægen, hvis de oplever et af symptomerne. For jo tidligere kræft bliver opdaget, jo større er muligheden for at blive rask. 

- Mange af os søger desværre læge for sent, hvis vi oplever symptomer, og kan derfor have brug for et lille puf fra dem, vi holder af. For når en af ens nærmeste opfordrer til, at man søger læge – så lytter man ofte, siger Helene Holm Burén, der er projektleder for ”De 7 tegn” hos Kræftens Bekæmpelse.

Flest mænd springer snakken over

Undersøgelsen viser også, at 30 pct. af voksne danskere sjældent eller aldrig taler med deres forældre om helbredet. Det er særligt mændene, der springer samtalen over. Hele 39 pct. af mændene taler sjældent eller aldrig med forældrene om deres helbred, hvor det samme gør sig gældende for 21 pct. af kvinderne.

- Med alderen kan der ske et skift i omsorgen mellem børn og forældre – hvor børnene i højere grad må tage sig af forældrene. Et eksempel er, at vi taler med vores forældre om deres helbred og opfordrer dem til at gå til læge, hvis de oplever symptomer. Vi skal huske, at børn har en stor indflydelse på forældre, og som voksne børn kan vi hjælpe vores forældre ved at skubbe på, forklarer Merete Mærsk.

Vi føler et ansvar for forældrenes helbred

Selv om 30 pct. af voksne børn sjældent eller aldrig taler med forældrene om deres helbred, så viser undersøgelsen, at de føler et ansvar. 78 pct. af danskerne svarer nemlig, at de sammen med deres søskende har et ansvar for at følge med i forældrenes helbred og opfordre dem til at gå til læge, hvis de viser tegn på alvorlig sygdom.

- Vi mener altså selv, at vi har et ansvar – men det er ikke helt let for os at leve op til det, fordi det er svært for mange af os at tale med vores forældre om sygdom. Måske fordi det minder os om, at vi kan miste dem. Men jo hurtigere man kommer til lægen – desto større vil muligheden oftest være for at blive rask, hvis man er syg. Derfor er der ingen grund til ikke at få det sagt, hvis man har registreret nogle symptomer, siger Merete Mærsk.

Gode råd til at tage samtalen:

Du må gerne blande dig. Erfaringer viser, at langt de fleste bliver glade for, at andre viser omsorg og er bekymrede for dem og deres velbefindende.

• Sig det kort og kærligt: ”Jeg er bekymret for dig – vil du ikke godt gå til lægen.”
• Tid og sted: Rolige omgivelser, hvor man kan tale uforstyrret. På en gåtur eller over en kop kaffe.
• Tag altid udgangspunkt i dine egne følelser, men undgå at presse for meget på eller at være bedrevidende.

-------------------------------------------

Fakta / Kræftens Bekæmpelse

Om kampagnen ”De 7 tegn”, kræftoverlevelse i Danmark og fakta om de 7 tegn

Om kampagnen

• Med kampagnen ”De 7 tegn” vil Kræftens Bekæmpelse have danskerne til at gå til lægen, hvis de oplever symptomer, der kan være tegn på kræft
• Kampagnen skal øge danskernes kendskab til de syv mest almindelige tegn på kræft
• De syv tegn er: længerevarende synkebesvær, uforklarligt vægttab, længerevarende hoste eller hæshed, uforklarlig blødning, ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele, ændret afføringsmønster, knuder eller hævelser
• Støtte og opbakning fra familiemedlemmer, venner og kolleger har betydning for, hvor lang tid der går, fra man oplever symptomer til man søger læge.
• Kampagnen skal gøre op med, at danskernes overlevelse er ringere end fx svenskernes. Forskellen kan blandt andet skyldes, at mange danskere er for længe om at gå til lægen med symptomer på kræft.
• Kampagnen er særligt henvendt til danskere over 50 år, fordi risikoen for at få kræft stiger med alderen.
• Læs mere på www.de7tegn.dk 
• Kampagnen er finansieret af midler fra Knæk Cancer, se mere på https://www.cancer.dk/detgaarpengenetil/vis/de-7-tegn/

Om kræftoverlevelsen i Danmark

• Flere overlever kræft: Andelen af danske kræftpatienter, der er i live efter 5 år, er på 10 år steget fra ca. 50 % til 60 %.
• Mænd haler ind på kvinder men er stadig bagud: Andelen af kræftramte mænd, der er i live efter 5 år, er på 10 år steget fra 46 % til 58 %.  For kvinder er andelen steget fra 54 % til 61 %.
• Kræftpatienter lever længere i de øvrige nordiske lande: I Danmark er 58 % af kræftramte mænd i live efter 5 år, mens det i Sverige er 69 % af de kræftramte mænd. For kvinder er der også forskel, da 61 % af danske kvinder er i live fem år efter diagnosen, mens det er 67 % af de svenske kvinder.

For yderligeredata klik her 

Diverse fakta om kræft

• Hvert år rammes ca. 35.000 danskere af kræft
• Ved udgangen af 2014 levede mere end 267.000 danskere med diagnosen kræft
• Hver tredje dansker får kræft før de fylder 75 år
• Næsten seks ud af ti danske kræftpatienter overlever deres kræftsygdom
• Tidlig opdagelse af kræft øger muligheden for at overleve og giver ofte mulighed for en mere skånsom behandling

De syv tegn: Hvad skal du gå til lægen med? 

Længerevarende synkebesvær

• Synkebesvær i mere end en måned
• Følelsen af, at noget sidder fast i halsen
• Smerter, når du synker

Uforklarligt vægttab

• Vægttab uden grund
• Vægttab, selvom du ikke har ændret på dine mad- eller motionsvaner
• Større vægttab end forventet efter en slankekur

Længerevarende hoste eller hæshed

• Hoste, der ikke går væk inden for en måned
• Hoste, der ændrer sig
• Hoste med blodigt slim
• Hæshed, der ikke går væk inden for en måned

Uforklarlig blødning

• Blod i afføring, urin eller sæd
• Blødning fra skeden efter overgangsalderen
• Blødning fra skeden ved samleje
• Pletblødning fra skeden ved fysisk aktivitet

Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele

• Et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve
• Et modermærke, der danner skorpe eller bløder
• Et modermærke, der klør eller føles anderledes
• Et sår på huden eller i munden, der ikke heler inden for en måned

Ændret afføringsmønster

• Skiftevis forstoppelse og diarré i mere end to uger
• En følelse af, at tarmen ikke tømmes helt
• Blod i afføringen
• Mavesmerter i mere end to uger
• Vedvarende tynd afføring eller forstoppelse

Knuder eller hævelser

• Knuder i brystet
• Knuder eller hævelser i armhulerne, lysken eller på halsen
• Knuder eller hævelser i testiklerne
• Knuder eller hævelser andre steder på kroppen