Wonderful Copenhagen

Ny undersøgelse: Krydstogtturisme er milliardforretning for Danmark og skaber ca. 1.900 jobs

Del

Hvad bruger krydstogtpassagerer penge på, når de besøger Danmark? Hvor mange af gæsterne bliver her, efter krydstogtet er slut, og hvor tilfredse er de med besøget? Det giver en ny undersøgelse svar på.

Krydstogtturismen er en milliardforretning for Danmark, hvor en række havnebyer landet over får turistkroner i kassen, når de tager imod krydstogtskibe. Alene i 2016 har Danmark fået besøg af 866.000 krydstogtgæster, som har en beregnet samlet samfundsøkonomisk effekt på ca. 1,35 mia. kr. 

Når det omregnes til beskæftigelse, viser det, at krydstogtturismen skaber job til næsten 1.900 danskere i 2016 – heraf 70 pct. inden for hotel- og detailhandel. Det fremgår af ny undersøgelse, hvor det økonomiske udbytte af krydstogtturismen på tværs af de ni havne i Danmark, der tager imod krydstogtskibe, beregnes, og hvor forbrug og tilfredshed blandt krydstogtpassagerer i København kortlægges.

Krydstogtbranchen oplever fremgang på landsplan, men København er landets største destination for krydstogt og her, hovedparten af gæsterne går i land. Alene i 2016 er 740.000 krydstogtgæster gået i land i København.

”Fremgangen i krydstogtturismen er vigtig for København, fordi den skaber vækst og arbejdspladser og giver os mulighed for at vise vores by frem for et købestærkt internationalt publikum. Og så er jeg meget glad for, at København trækker internationale krydstogtskibe til Danmark, som også skaber omsætning og job i resten af landets krydstogthavne,” siger Frank Jensen, Københavns overborgmester.   

Mange af gæsterne kommer igen
Det er krydstogtnetværket Cruise Copenhagen Network, der samler alle aktørerne fra de ni danske krydstogtdestinationer fra Skagen til Rønne, der har fået lavet undersøgelsen. Undersøgelsen er udarbejdet af det internationale konsulenthus G.P. Wild/BREA, der beregner effekt af krydstogt for både krydstogtdestinationer og rederier verden over. I undersøgelsen indgår både det direkte forbrug, turister og besætningsmedlemmer har, og den indirekte effekt, som dette forbrug skaber hos leverandører og andre virksomheder, der får omsætning afledt af krydstogtturisternes forbrug.

”Nu har vi for første gang et samlet tal på, hvad krydstogtturismen i Danmark bidrager med på landsplan. Samtidig har vi målt tilfredsheden hos krydstogtgæsterne i København, hvor størstedelen af gæsterne går i land. Og med den meget store tilfredshed med besøget er der både basis for at udvikle krydstogtforretningen yderligere og samtidig stor sandsynlighed for, at mange af gæsterne kommer igen som turist på et senere tidspunkt. Det samme gælder i øvrigt også besætningsmedlemmerne, hvor 60 pct. svarer, at de er meget interesseret at besøge København igen som privatperson,” siger Claus Bødker, krydstogtchef i Wonderful Copenhagen, hvor krydstogtnetværket er forankret.

Bliver i flere dage
København har en central position i forhold til krydstogter i Østersøen og Skandinavien, der gør, at mange krydstogtgæster både starter og slutter deres tur i den danske hovedstad. Ifølge undersøgelsen tilbringer ca. 90 pct. af dem gennemsnitligt over 2,5 dag her før eller efter turen – heraf 12 pct. uden for hovedstaden. Denne gruppe af krydstogtgæster bruger primært penge på overnatning, forplejning og shopping.

For de øvrige krydstogtgæster, der er på transit og kun er her en enkelt dag, er det for tre ud af fires vedkommende første gang, de er i København. Her bliver der primært brugt penge på sightseeingture og anden transport og shopping.

Ud over gæsterne om bord på skibene, kommer der også et stort antal besætningsmedlemmer, der også bruger penge – primært på shopping – i de byer, de besøger, om end i mindre målestok end turisterne. Alene i 2016 er der samlet ankommet ca. 289.000 besætningsmedlemmer til de danske krydstogthavne.

Tæt på 100 pct. tilfredshed
Hvad synes krydstogtgæsterne så om deres besøg? Blandt dem, der kun er her kort tid, svarer 94 pct., at besøget i København svarede til – eller oversteg – deres forventninger.

Den store tilfredshed er endnu større hos dem, der både starter og slutter krydstogtet her, hvor hele 97 pct. var meget tilfredse med besøget.

Ifølge undersøgelsen er der især stor tilfredshed med servicen hos butiksansatte og en oplevelse af venlighed fra de lokales side.

De danske krydstogthavne, der er samlet i Cruise Copenhagen Network hos Wonderful Copenhagen, er: København, Aarhus, Aalborg, Helsingør, Fredericia, Kalundborg, Hundested, Skagen og Rønne (inkl. det øvrige Bornholm).

Kontakter

Cruise Copenhagen Network / Wonderful Copenhagen
Uffe Hartmann, Head of Corporate Communications
ufh@woco.dk
Mobil: 2173 9890

Overborgmester Frank Jensen
Rikke Egelund, pressechef
EB2F@okf.kk.dk
Mobil: 3147 9497

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Verdens største kongres om havvind kommer til København24.3.2017 14:22pressemeddelelse

Danmark skal være vært for kongressen Offshore Wind Energy 2019, der er verdens største kongres og udstilling med fokus på havvind. Kongressen afholdes af den europæiske organisation WindEurope i tæt samarbejde med Vindmølleindustrien og forventes at tiltrække 10.000 deltagere i 3 dage. ”Danske virksomheder var de første til at opstille vindmøller på havet, og vi er i dag hjemsted for nogle af verdens førende virksomheder på området. Derfor glæder det mig utrolig meget, at WindEurope har peget på Danmark som værtsland for Offshore Wind Energy 2019, og jeg har store forventninger til konferencen og udstillingen, da interessen for havvind er hastigt voksende i hele verden. Derfor håber jeg også, at dette kan udvikle sig til en tilbagevendende begivenhed efter 2019,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien. Ifølge de seneste tal fra 2015 beskæftiger vindmøllebranchen i Danmark 31.000 og stod for 4,6% af den totale danske eksport, mens vindmøllebranchen omsatte for godt

New Yorks turistchef imponeret over den danske hovedstads nye strategi31.1.2017 09:47pressemeddelelse

Med en helt ny turismestrategi på gaden, har Wonderful Copenhagen i en længere periode analyseret bl.a. nye tendenser, nye digitale muligheder og ændringer i turisters forbrugeradfærd. Indsatsen har skullet sikre, at Wonderful Copenhagens nye strategi, som udstikker visionen og retningen for turismeudviklingen frem mod 2020, er på forkant fire år frem i en tid, hvor turismen er i global forandring. Ud over de lokale aktører og borgerne i hovedstadsregionen har Wonderful Copenhagen også søgt international sparring undervejs i strategiprocessen, bl.a. hos New Yorks turismeorganisation, NYC & Company. Her fremhæver CEO Fred Dixon særligt den nye strategis fokus på det lokale, destinationens localhood: “Vi er imponerede over tankerne bag Wonderful Copenhagens nye strategi specielt med den relation, alle har til den danske livsstil og mere specifikt fascination af danskerne som det lykkeligste folk i verden. Jeres tilgang til livsstil og kultur er unik, og det grundlag giver jer mulighed fo

Wonderful Copenhagens nye strategi: Farvel til turismen, som vi kender den30.1.2017 06:45pressemeddelelse

Turister er ikke længere blot turister – og vil i mindre grad opfattes som sådan. De vil være ’midlertidige lokale’, mens de er her. Det er hovedpointen i Wonderful Copenhagens nye turismestrategi, der sætter samspillet mellem borgerne og de besøgende i fokus, og som vil have endnu mere ud af den enkelte gæst. Samtidig skal hovedstaden i højere grad sælges internationalt ved, at flere synliggør destinationen mere og bedre.

2017 sætter ny rekord: Over 1 mio. krydstogtgæster til Danmark i det nye år3.1.2017 07:00pressemeddelelse

De danske krydstogthavne kan nu ved årets start se frem til et ekstra travlhed i 2017, hvor fem danske byer kommer til at sætte ny rekord i antallet af krydstogtgæster. Ud over at både Skagen, Aarhus, Aalborg, Fredericia og København hver især kan gøre klar til at tage imod et rekordstort antal turister ad søvejen, er der fremgang hos alle etablerede krydstogthavne i Danmark i 2017. Så det er hele Danmark, der samlet set går ind i sin hidtil bedste sæson. For første gang nogensinde runder det samlede antal krydstogtgæster i Danmark 1 mio., når landets krydstogthavne i 2017 tilsammen får besøg af et krydstogtskib 491 gange. Derudover forventes også mindst 300.000 besætningsmedlemmer, som vil skabe liv og omsætning på de danske havne i det nye år. Det viser en opgørelse fra Cruise Copenhagen Network, der samler de danske krydstogtdestinationer. Alene i 2016, hvor der i alt kom 866.000 krydstogtgæster på besøg i Danmark, var der en beregnet samfundsøkonomiske effekt af krydstogtturismen p