Ny undersøgelse: Københavnerne kræver handling på klimaområdet og er villige til at betale for det
8.10.2019 15:05:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Vejret bliver voldsommere, vandstanden stiger, kloden bliver varmere og nogle steder drukner storbyer i skybrud eller løber tør for frisk vand. Klimakrisen er øverst på den politiske dagsorden både internationalt og lokalt. Og mens verdens borgmestre strømmer til klimatopmøde i København, er københavnerne bekymrede og kræver politisk handling.
67 pct. af københavnerne er mere eller meget mere bekymrede over klimaforandringerne i dag, end de var for fem år siden. Halvdelen af københavnerne mener, at klimaforandringerne vil påvirke dem selv og deres familie i løbet af de næste ti år. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.000 københavnere, som Rambøll har lavet op til det C40 klimatopmøde, der onsdag og ugen ud samler borgmestre fra verdens storbyer i København.
Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af københavnerne ønsker konkret politisk handling på en række områder. Den viser også, og at de er villige til at betale mere i skatter og afgifter, hvis det gavner klimaet.
67 pct. er eksempelvis villige til at betale mere for bedre affaldssortering, og 45 pct. er villige til højere skatter og afgifter for at lade biler køre ind i Indre By.
Overborgmester Frank Jensen (S) læser undersøgelsen som en opbakning til, at der skal handles nu på klimaområdet.
"Byerne spiller en afgørende rolle i at løse klimakrisen. Det er os, der sidder på energiforsyning, infrastruktur, affaldshåndtering, vand, kommunale bygninger og måltider osv. Vi har en kæmpe indflydelse på borgernes klimaaftryk og mulighed for at agere bæredygtigt", siger Frank Jensen (S):
"Byerne skal tilbyde rammer, så det grønne valg bliver det nemmeste og mest attraktive for borgerne. Og vi skal sørge for, at vi omlægger alt det fælles – vand, varme, affald – så det giver mindst muligt CO2-aftryk. Jeg er bekymret over den klimakrise, vi står overfor. Men mit bud er ikke, at vi skal krybe sammen i frygt – det er, at vi skal handle", siger overborgmester Frank Jensen (S), som ser frem til at åbne C40 klimatopmødet i morgen onsdag.
"C40 topmødet handler om, hvordan byerne kan inspirere hinanden og finde praktiske løsninger på klimaudfordringerne. Her spiller indsigten i, hvad der kan få borgerne til at tage klimatiltag til sig en afgørende rolle. Vores undersøgelse viser, at københavnerne tager klimaforandringerne alvorligt, er klar til handling og har store forventninger til politikernes handlekraft. Både lands- og lokalpolitikerne bør bruge borgernes ambitionsniveau som inspiration til at skrue op for tempoet i den bæredygtige samfundsforandring, som københavnerne nu så tydeligt beder om", siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll i Danmark.
Undersøgelsen kan læses i det vedhæftede faktaark, samt i de vedhæftede slides, som blev præsenteret på et pressemøde på Københavns Rådhus i dag.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ”Hvor klimaparate er københavnerne?” undersøger københavnernes syn på klimaforandringerne og deres villighed til at agere med klimavenligt, betale for mere klimavenlige løsninger og deres ønsker til politisk handling. Rambøll står bag undersøgelsen i samarbejde med C40 og Københavns Kommune. Den baserer sig på interviews med 1.000 københavnere over 18 år baseret på et onlinespørgeskema og er gennemført af analyseinstituttet YouGov i perioden 12. - 25. september 2019.
For yderligere, kontakt
Overborgmester Frank Jensen via pressechef Rikke Egelund, tlf. 3147 9497 og EB2F@okf.kk.dk.
Maj Westh Johansen, Pressechef i Rambøll Danmark, tlf. 5161 6781 og majwj@ramboll.dk.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
Nu får København og Aarhus mulighed for at sætte ind over for ulovlig korttidsudlejning22.1.2026 13:46:17 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale giver kommuner lov til at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning på tjenester som Airbnb. Virkelig godt nyt, lyder det samstemmende fra tre borgmestre.
Navneskift, flytning og lettere adgang til kommunen: Her sker der ændringer i Københavns Kommune i 202629.12.2025 12:30:11 CET | Pressemeddelelse
Med konstitueringsaftalen og ressortaftalen sker der en række ændringer for Københavns Kommune, der rulles ud fra 1. januar. Se dem her.
København får spritny svømmehal, botilbud og plejehjem19.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget lokalplan, der baner vejen for et ambitiøst byggeprojekt med svømmehal, botilbud og plejehjem ved Lyngbyvej på Østerbro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
