Eventyrsport A/S

Ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut: Naturen er vores foretrukne motionssted

Del
Ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinsitut viser, at naturen er danskernes foretrukne sted at dyrke motion. Det mærkes tydeligt hos friluftskæden Eventyrsport, der fejrer 20-års jubilæum med rekordvækst.
Vores stigende interesse for friluftsliv har stor betydning for Eventyrsports vækstsucces, mener kædechef Gert Farup Lindquist (til venstre) og CEO Lars Sejer Sørensen. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen

Danmark er et yndigt land. Og vi danskere elsker at bevæge os ud blandt brede bøge, bløde bakkedale og havområder som Østerstrand. En række undersøgelser viser, at danskerne er storforbrugere af naturen til fritidsaktiviteter, motion og sport. Eksempelvis Idrættens Analyseinstituts spritnye rapport, Danskernes Motions- og sportsvaner 2016, der på baggrund af svar fra over 7000 danskere konkluderer, at 44 procent af voksne foretrækker at motionere i naturen, som dermed er klart mere populær end sine indendørs konkurrenter.

– Mønstret er helt klart. Voksne over 16 år dyrker helst motion under fri himmel. Især løb, cykling, vandsport, fiskeri, jagt og vandreture. Løb og vandreture er blandt de mest populære motionsformer overhovedet. Naturen er fleksibel – du kan bruge den, når du vil, forklarer Henrik Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut. Han bakkes op af Friluftsrådet, en paraplyorganisation for over 90 natur- og friluftsforeninger.

– Vi oplever en enorm efterspørgsel på at bevæge sig ud i naturen. Folk vil mærke vinden i håret og have en naturoplevelse. Friluftsinteressen bevæger sig i stigende grad fra almindelig fritid over mod en specifik aktivitet. Vi går ikke blot en tur for at gå en tur. I stedet tager vi en regulær vandretur, ofte for at nå et særligt mål om øget sundhed, eller fordi den anlagte rute er særligt krævende, siger Jan Ejlstad, direktør i Friluftsrådet.

Fra kælderlokale til multigazelle

Udviklingen i outdoorkæden Eventyrsport, der i år kan fejre 20-års jubilæum, er et godt billede på danskernes boomende interesse for udeliv. Grundlægger Lars Sejer Sørensen blev som så mange andre smittet af friluftsbacillen som dreng, hvor han ofte tog på vandre- og kanoture med teltet på ryggen. Han opgjorde som 18-årig, at han sammenlagt havde overnattet et helt år i telt. Som økonomistuderende blev hans barnedrøm realiseret i et kælderlokale midt i Aarhus.

– Ideen om at lave Danmarks fedeste outdoorbutik blev skabt på de mange ture, hvor vi sad om bålet og diskuterede grej. Vi startede med en lille kælderbutik, der kun var åben to eftermiddage om ugen. Jeg lavede ingen avancerede markedsanalyser, men var drevet af lyst og en stærk tro på, at mange flere danskere i fremtiden ville få øjnene op for det fantastiske ved friluftslivet, fortæller Lars Sejer Sørensen.

Åbningstiderne blev hurtigt udvidet, og 20 år senere har Eventyrsport 11 fysiske butikker samt travle webbutikker i Danmark og Sverige. Firmaet er fem gange kåret som Gazelle af Børsen, og i løbet af de tre seneste regnskabsår er bruttoresultatet mere end fordoblet. Senere på året åbner butik nummer 12 herhjemme, og blikket er samtidig rettet mod vores nabolande.

– I begyndelsen var vores kundesegment mere nørdet. I dag er friluftsliv noget, alle gør i en eller anden form. Vandreture i fritiden og ferier med cyklen. Samtidig er der sket en teknologisk revolution i de materialer, tøjproducenterne anvender, så brugerne nu kan holde sig tørre og varme i al slags vejr. For 20 år siden arbejdede mærkerne udelukkende med unisextøj. Det kan man slet ikke forestille sig i dag, forklarer Lars Sejer Sørensen.

Kontakter

Billeder

Vores stigende interesse for friluftsliv har stor betydning for Eventyrsports vækstsucces, mener kædechef Gert Farup Lindquist (til venstre) og CEO Lars Sejer Sørensen. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Vores stigende interesse for friluftsliv har stor betydning for Eventyrsports vækstsucces, mener kædechef Gert Farup Lindquist (til venstre) og CEO Lars Sejer Sørensen. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Download
Lars Sejer Sørensen fik allerede i teenageårene ideen om at skabe Danmarks fedeste friluftsbutik. Nu kan Eventyrsport fejre 20-årsjubilæum med rekordvækst. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen

Kædechef Gert Farup Lindquist har i de seneste to år haft ansvaret for at udmønte Eventyrsports vækststrategi. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Kædechef Gert Farup Lindquist har i de seneste to år haft ansvaret for at udmønte Eventyrsports vækststrategi. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Download
Eventyrsport sælger grej til danskeres mange friluftseventyr. Kundernes bedste outdoorøjeblikke samles på den lokale butiks 'Wall of Fame'. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Eventyrsport sælger grej til danskeres mange friluftseventyr. Kundernes bedste outdoorøjeblikke samles på den lokale butiks 'Wall of Fame'. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Download
Kædens fysiske butikker emmer af friluft med fuglekvidder i prøverummene og indretning med levende træer. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Kædens fysiske butikker emmer af friluft med fuglekvidder i prøverummene og indretning med levende træer. Foto: Thomas Fridthiof Larsen, Kaspar Bull Jensen
Download

Information om Eventyrsport A/S

Eventyrsport A/S
Eventyrsport A/S
Sletvej 50 B
8310 Tranbjerg J

Eventyrsport består af 11 topmoderne outdoorbutikker fordelt over hele Danmark. De fysiske butikker fungerer i tæt samspil med friluftsbranchens bedst omsættende webshop, som indeholder tusindvis af produkter til en aktiv fritid i naturen. Sortimentet omfatter grej og tøj til vandreture, eventyrrejser og skiløb fra over 70 forskellige mærker som Häglöfs, Fjällräven og Salomon. www.eventyrsport.dk

Følg pressemeddelelser fra Eventyrsport A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye