Ny undersøgelse: Flere voksne er aktive
21.9.2022 09:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

”Dyrker du normalt idræt og motion?” Sådan lyder spørgsmålet sendt ud til borgerne i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI’s 29 samarbejdskommuner i Bevæg dig for livet.
Kommunerne har indgået en aftale med de to idrætsorganisationer om at arbejde aktivt for at sætte endnu flere borgere i bevægelse. Og kigger man på den seneste idræts- og motionsvaneundersøgelse, der netop er offentliggjort, er arbejdet på vej i den rigtige retning.
På spørgsmålet om man normalt dyrker idræt og motion, svarer hele 71 procent ’ja’ mod 59 procent sidste år. Tallet er også højere end før corona – i 2018 var det 62 procent, der svarede ja, og i 2019 var det 61 procent.
DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, glæder sig over udviklingen:
”Det er rigtig godt, at flere voksne dyrker idræt og motion. Når det er sagt, så har vi stadig et vigtigt arbejde foran os, så voksne holder fast i motionsvanerne og i højere grad også får sved på panden og derved styrker den fysiske, mentale og sociale sundhed, ”siger hun.
12 procent svarer i undersøgelsen, ”ja, men ikke for tiden” til spørgsmålet om, om de normalt dyrker idræt og motion. I 2021 var tallet 19 procent.
Godt samarbejde med kommunerne
I de to idrætsorganisationer er der naturligvis glæde over at se så mange flere aktive voksne i de 29 kommuner, og at samarbejdet med kommunerne virker:
”Sammen med 29 kommuner arbejder vi for at få flere danskere til at dyrke motion. At vi så nu i denne undersøgelse kan se så stor en stigning på antallet af borgere, der dyrker motion, understreger bare, hvor vigtigt Bevæg dig for livets samarbejde er med kommunerne. Derfor skal vi naturligvis bare fortsætte det samarbejde, så vi kan fastholde de gode resultater og få endnu flere med, siger Hans Natorp, der er formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Kun hver tredje lever op til anbefalingerne
Selvom der i DGI og DIF er glæde over, at flere voksne er aktive, så er der stadig en stor opgave med at gøre endnu flere aktive og ikke mindst øge intensiteten, så pulsen kommer højere op, når voksne dyrker idræt og motion.
Undersøgelsen viser nemlig, at blot 36 procent af respondenterne lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at voksne skal have minimum 20 minutters aktivitet med høj intensitet to gange om ugen.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale.
Tallet for, hvor mange voksne, der dyrker den anbefalede mængde af motion med høj intensitet, er dog højere i 2022 end i 2021, hvor kun 31 procent fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Udvalgte tal fra Bevæg dig for livets idræts- og motionsvaneundersøgelse 2022:
- 71 procent af de adspurgte i undersøgelsen angiver, at de dyrker idræt og motion. Tallet var 59 procent i 2021. Altså er der ifølge undersøgelsen tale om en fremgang på 12 procentpoint.
- Det er de 60-75-årige, der er de mest aktive. 77 procent angiver, at de normalt dyrker idræt og motion.
- For alle aldersgrupper gælder det, at 61 procent siger, at de har lyst til at være mere fysisk aktive.
- Især vandreture er en populær aktivitet. 66 procent angiver, at de inden for de seneste 12 måneder regelmæssigt har gået vandreture. I forhold til 2021 er der også flere, der dyrker fitness/styrketræning, løb og svømning.
Om undersøgelsen:
- Undersøgelsen er en benchmarkundersøgelse, som gentages årligt og har kørt siden 2018. Formålet er at få solid og brugbar viden om danskernes idræts- og motionsvaner og at give kommunerne et styringsredskab i deres arbejde på idrætsområdet.
- Rapporterne giver både en status på idrætsaktiviteten i 2022 og viser udviklingen fra år til år.
- Erfaringen er, at det ofte er borgere, der dyrker idræt og motion, der er mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end andre.
- Konsulentvirksomheden Moos-Bjerre A/S har stået for at indsamle og analysere data for Bevæg dig for livet.
- Der er lavet én tværgående rapport og 29 kommunespecifikke rapporter.
- Spørgeskemaet er sendt ud i de 29 samarbejdskommuner, hvor knap 29.000 tilfældigt udvalgte borgere i alderen 18-75 år har besvaret skemaet.
- Dataindsamling er sket fra maj til juni 2022.
Nøgleord
Kontakter
Ved konkrete spørgsmål til undersøgelsen:
Thomas Baagø-Rasmussen, Analytiker i Danmarks Idrætsforbund: tlf. 21 31 65 75.
Ønskes udtalelser:
Charlotte Bach ThomassenFormand for DGI
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkHans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkSuzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
Om Bevæg dig for livet:
Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025. Det er målsætningen for den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie - en aftale, der går under navnet ’Bevæg dig for Livet’ og har som mål at sætte Danmark i bevægelse. Nordea-fonden og TrygFonden indgår i et tæt partnerskab med DIF og DGI om at realisere visionen.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
