Danmarks Naturfredningsforening

Ny undersøgelse: Fire ud af ti kommuner har droppet al brug af sprøjtegift

Del

Mange kommuner har lagt sprøjtegiften på hylden for at beskytte drikkevandet og passe på naturen. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

De damper og brænder, hakker rødder over, slipper fårene løs og planter stauder, der tager ukrudtets plads. Fire ud af ti kommuner har droppet al brug af sprøjtegift. Men de får alligevel bugt med ukrudt og invasive arter. Det viser en ny undersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening har lavet.

Men selvom der er en tendens i kommunerne til i højere grad at fokusere på natur og beskyttelse af drikkevandet, så er det langt fra alle, der har lagt sprøjtegiften på hylden.

Seks ud af ti kommuner bruger stadig sprøjtegift - heraf bruger knap halvdelen det kun mod invasive arter som bjørneklo og japansk pileurt.

- Det er fuldstændig unødvendigt, at så mange af landets kommuner stadig bruger sprøjtegift. Når fire ud af ti kommuner har vist vejen, så er det jo helt oplagt, at resten følger efter, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Derfor har foreningen oprettet hjemmesiden Giftfritdanmark.dk, hvor borgere kan skrive direkte til deres borgmester og opfordre til at udfase brugen af sprøjtegift. Og borgmestrene kan læse, hvordan det er lykkedes kommunerne at blive giftfri.

Kommunerne har en særlig udfordring

Fagmedarbejdere fra de giftfri kommuner svarer i undersøgelsen, at de har droppet sprøjtegiften for at beskytte drikkevandet. Og det er der også behov for.

I 2018 blev der fundet rester af sprøjtegift i fire ud af ti drikkevandsboringer. Og i mere end hver tiende boring er der fundet så meget sprøjtegift, at det overskrider grænseværdien. Det viser seneste Grundvandsovervågning fra GEUS.

- Truslen mod vores drikkevand er dybt, dybt alvorlig, og den kræver handling nu. Selvfølgelig fra landbruget, der er den største kilde til sprøjtegift i drikkevandet, men også fra private haveejere og kommunerne, som har en helt særlig udfordring, siger Maria Reumert Gjerding og henviser til, hvor og hvordan nogle kommuner bruger sprøjtegift.

Når de bruger sprøjtegift på en flisebelagt plads, et asfalteret fortov eller en grussti, er der ikke noget muldlag med døde plantedele til at omsætte sprøjtegiften. Så når regnen skyller giften ud over kanten på den hårde belægning, rammer den et lag af grus eller og sand, som er let at trænge igennem. Derfor vil giften hurtigere og i større mængder ende i grundvandet.

Men der er en måde at undgå det på. Det beviser Glostrup, som er bare én af de giftfri kommuner.

- Folk siger nogle gange, at det ser rodet ud, at der nogle steder er mere ukrudt og højere græs, fordi vi ikke sprøjter alt væk. Til gengæld elsker borgerne fårene, som sørger for at holde bjørnekloen nede. Der er nogle udfordringer ved alternativerne til gift, men fordelene ved at gå den vej er klart det værd, siger Torbjørn Nicolajsen, der er driftsleder i kommunens vej og park-afdeling.   

Bruger din kommune sprøjtegift? Se kortet:

https://infogram.com/bruger-din-kommune-sprojtegift-pm-1h984w9okypd6p3?live

Kontakter

Kasper Pihl Møller
Presserådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Tlf: 26816228
Mail: kpm@dn.dk

Michael Ohmsen
Kampagneansvarlig i Danmarks Naturfredningsforening
Tlf: 31193214
Mail: mo@dn.dk

Information om Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

39 17 40 00https://www.dn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Dansk gods omdanner landbrug til vild natur28.10.2020 07:30:00 CETPressemeddelelse

Naturens krise buldrer afsted, og mange danske arter er truet af udryddelse. Men nu vil Skovsgaard Gods på Langeland som det første gods i Danmark forene fødevareproduktion og vild natur i stor skala. Hovedparten af godsets arealer omlægges til vild natur med vildgræsning med kvæg, vildheste og grise. Målet er at skabe levesteder til truede arter og at producere fødevare på naturens og klimaets præmisser.