Loyalty Group ApS

Ny undersøgelse: Fagforeninger kæmper med lav loyalitet

Del

De danske fagforeninger har generelt svært ved at indfri medlemmernes forventninger. En ny undersøgelse viser, hvem der er hårdest ramt, og at en medlemsflugt kan være på vej.

En ny undersøgelse kortlægger 3.055 danskeres loyalitet og holdninger til deres fagforening og a-kasse. Undersøgelsen er gennemført af analyse- og konsulentvirksomheden Loyalty Group i samarbejde med Norstat gennem en spørgeskemaundersøgelse.

Fagforeninger ramt af lav loyalitet

Sammenlignet med en række andre brancher er danskernes loyalitet til fagforeningerne lav. Til sammenligning har forsikringsbranchen et gennemsnitligt loyalitetsindex på 75 (skala 1-100), mens fagforeningerne er på index 55. Tilfredsheden med fagforeningen er lavest blandt medlemmer under 45 år.

Manglende værdi kan koste mange udmeldelser

Den lave loyalitet kan have konsekvens for den fremtidige medlemsudvikling i fagforeningerne. Samlet set overvejer 12% af de adspurgte at melde sig helt ud af deres fagforening og dermed ikke vælge en anden. Og med 1.906.775 medlemmer i de danske fagforeninger (kilde: Danmarks Statistik pr. 31.12.2020) kan det potentielt blive til en anseelig mængde af mistede medlemmer. Det er først og fremmest oplevelsen af, at fagforeningsmedlemskabet ikke giver nok værdi for pengene, der får denne gruppe af medlemmer til at overveje helt at droppe fagforeningsmedlemskabet.

Næsten hver fjerde overvejer at skifte

Oven i truslen om udmeldelse er der også konkurrencemæssigt en potentiel udfordring for fagforeningerne. 23% af de danske fagforeningsmedlemmer tvivler på om de ville vælge deres nuværende fagforening igen, hvis de skulle vælge ny fagforening i dag. Dermed er der også åbnet op for stor konkurrence fagforeningerne i mellem.

De mest - og mindst - loyale fagforeningsmedlemmer

Der er stor forskel på loyaliteten over for de største fagforeninger i Danmark. Loyalitetsindekset over fagforeningerne viser, hvem der gør det godt, og hvem der har noget at arbejde med. Ingeniørerne er Danmarks mest loyale fagforeningsmedlemmer og bringer dermed IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, i top på listen over loyaliteten blandt Danmarks fagforeninger. Efter IDA følger Danmarks største fagforening, 3F, med de næstmest loyale medlemmer, mens Danmarks næststørste fagforening, HK, placerer sig i den nederste del af tabellen.


(Se figur 1)


Værdi i hverdagen er vigtigst

Både 3F og HK hører under Faglig Fællesorganisation. ”Det er et eksempel på det generelle billede i undersøgelsen. At der ikke er sammenhæng mellem loyalitet og hvilken hovedorganisation, som fagforeningen er knyttet til. Samtidig viser det sig, at der heller ikke er sammenhæng mellem prisen for medlemskabet og medlemmernes loyalitet. Medlemmerne vurderer deres fagforening på det udbytte, som de oplever, at deres medlemskab direkte giver dem i hverdagen. Vi ser i den nuværende konflikt med sygeplejerskerne, at når fagforeningen ikke er forventningsafstemt med medlemmerne, så kan det give bagslag”, fortæller Mikkel Korntved, direktør og seniorpartner i Loyalty Group. Han henviser til et af de områder, hvor der er størst forskel på loyale og mindre loyale medlemmer, er oplevelsen af foreningens evne til at varetage deres interesser på bedste vis.

(Se figur 2)

3F’erne i front for a-kasserne

Også hos a-kasserne er der forskel på medlemmernes loyalitet, hvor loyaliteten generelt er lavere i a-kasserne end i fagforeningerne. Blandt a-kassemedlemmerne har 3F A-kasse de mest loyale medlemmer efterfulgt af medlemmerne i Lærernes A-kasse.

Manglende hjælp til jobsøgningen

3F præsterer blandt alle bedst i forhold til at hjælpe medlemmerne med at forbedre deres jobmæssige situation. Men lige netop på dette område får medlemmerne af a-kasser og fagforeninger generelt ikke, hvad de forventer. På tværs af a-kasser og fagforeninger oplever op mod 70% af medlemmerne ikke at få god rådgivning til deres jobsøgning. Og det er værst hos dem, der har haft mest brug for det. Blandt medlemmer som har været ledige inden for de sidste 24 måneder oplever kun hver fjerde, at de får en god rådgivning til deres jobsøgning, når de har brug for det.

Links til information om undersøgelsen

Kontakter

Billeder

Download
Figur 1 - Loyalitet blandt fagforeningsmedlemmerne:
Figur 1 - Loyalitet blandt fagforeningsmedlemmerne:
Download
Figur 2 - Loyalitet blandt a-kassemedlemmerne:
Figur 2 - Loyalitet blandt a-kassemedlemmerne:
Download

Information om Loyalty Group ApS

Loyalty Group ApS
Loyalty Group ApS
Smedeland 30
2600 Glostrup

http://www.loyaltygroup.dk

Følg pressemeddelelser fra Loyalty Group ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.