Københavns Professionshøjskole

Ny undersøgelse: Enkelte kommuner får flere unge end forventet til at vælge en erhvervsuddannelse

Del

Stik imod de generelle tendenser går det i nogle kommuner faktisk fremad med at rekruttere flere unge til erhvervsuddannelserne. Det viser en ny kortlægning, som bliver lanceret i dag til åbningen af et nyt nationalt Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU).

Problemet er velkendt: Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse og alt for mange falder fra, når først de er startet. Trods en stor reform af uddannelserne i 2014 er tendensen ikke vendt i væsentlig grad. På landsplan altså. For i enkelte kommuner som fx Frederikssund og Horsens er søgningen til erhvervsuddannelserne højere end forventet. Det viser en kortlægning af kommunale forskelle på området, som tænketanken DEA har lavet som led i det nye nationale Center for Viden om Erhvervsuddannelser, CEVEU.

Videnscenteret er et konsortium mellem Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet, hvor også DPU, Aarhus Universitet og Tænketanken DEA indgår. Den nye analyse ’Optag og fuldførelse på EUD’ er første spadestik til den viden og forskning, CEVEU skal bidrage med i de kommende år.

”Det er et helt centralt mål i Danmark, at vi skal have flere faglærte. Derfor er det vigtigt med en bedre forståelse af, hvad der skal til for at flere vælger en erhvervsuddannelse. På landsplan står rekrutteringen stille, men undersøgelsen viser altså, at det er lykkedes i nogle kommuner, og så er der jo noget, vi kan gøre. De store forskelle på, hvor godt det lykkes kommunerne imellem, peger på, at kommunerne kan lære af hinanden,” siger Camilla Hutters, der er leder af CEVEU, og tilføjer, at forskellen er der, selv når man tager højde for uddannelsessammensætningen i kommunerne og den sociale arv i børns tilbøjelighed til at vælge samme uddannelsesniveau som deres forældre.

Partnerskaber gør forskellen

Men hvad er det så, blandt andre Horsens og Frederikssund kommune gør?

”Noget af det, der går igen, er, at de har fået et stærkt samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder. Det er stærke kommunale partnerskaber, hvor de på en meningsfuld måde får koblet eleverne med uddannelserne og med, hvad det er, det kan føre til i sidste ende i virksomhederne. Der ligger et stort potentiale,” fortæller Camilla Hutters og tilføjer, at det kræver noget at bygge et godt samarbejde op.

”Man får ikke et meningsfuldt partnerskab fra den ene dag til den anden. Både skoler, kommuner, lokale virksomheder og ehvervsskoler skal bruge noget tid, men når de har etableret samarbejdet, er kendskabet til hinanden og infrastrukturen på plads. Det er kendetegnene hos dem, der er lykkedes med at finde nogle greb, der virker” siger Camilla Hutters.

Et andet vigtigt element i de parnerskaber, der virker godt i visse kommuner, er at samarbejdet er meningsfuldt for eleverne og koblet nært til de overvejelser, de selv går med om fremtid og uddannelsesvalg.

”Der er mange muligheder for at lave brobygning, fælles undervisnignsforløb, virksomhedspraktikker eller fritidsjobs – men det skal være gennemtænkt. Det er ikke løst med et sodavandsbesøg,” siger Camilla Hutters.

Rapporten ’Optag og fuldførelse på EUD’ er den første udgivelse i det nye Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). Hovedkonklusioner i analysen er:

  • I de sidste cirka fem år er hver femte elev, der afslutter grundskolen, startet på EUD som deres første ungdomsuddannelse. Der er dog markante kommunale forskelle, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er størst i Vestjylland og på Vestsjælland sammen med de fynske kommuner, der omkredser Odense Kommune. Mange kommuner i og omkring København, særligt nord for, har små andele af unge med mindre end hver femte og ned til kun 5 procent af de unge, der starter på eud.
  • Over de seneste ti år er andelen af unge, der starter på EUD efter grundskolen, steget i seks kommuner, mens de resterende har oplevet et fald. Faldene er koncentreret særligt omkring København samt Lolland-Falster.
  • En del af de kommunale forskelle er forklaret ved, at der også er forskel på de unge fra kommune til kommune, hvad angår fx forældrenes uddannelsesniveau. Hvis man tager højde for disse forskelle, er der dog kommuner, hvor flere elever end forventet begynder på en eud. Det gælder kommuner som fx Lemvig, Frederikssund og Horsens, hvor en del flere unge end forventet starter på EUD efter grundskolen.
  • Frederikssund og Lemvig Kommune er også de kommuner, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er steget mest over de seneste ti år taget de unge i de forskellige kommuner i betragtning. Der er faktisk kun seks kommuner, der har formået at løfte den samlede andel af unge, der starter på EUD, i denne periode. I de øvrige kommuner er andelen af unge, der starter på EUD, faldet med op mod næsten det halve.
  • Andelen af elever, som fuldfører eller stadig er i gang med en EUD fem år efter start, har siden 2008 været faldende. Blandt dem, der startede på EUD i 2008, havde cirka 58 procent enten fuldført eller var stadig i gang fem år efter, mens denne andel var faldet til under 50 procent blandt dem, der startede i 2014. Siden da er andelen dog steget lidt igen, og for dem, der startede i 2016, ligger andelen på 55 procent. Dette er sammenfaldende med, hvornår de første elever startede på EUD efter den seneste reform. Tendensen er den samme, uanset hvilket hovedområde eleverne er startet på.

Analysen er udarbejdet af Tænketanken DEA som en del af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU) og kan læse her.

CEVEU’s mission er at bidrage med relevant og praksisnær forskning, der kan styrke og fremtidssikre erhvervsuddannelserne. Bag centret står et konsortium mellem Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)/Københavns Professionshøjskole og Center for Ungdomsforskning (CeFU)/Aalborg Universitet i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet og Tænketanken DEA. Centret er støttet af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Kontakt: Camilla Hutters, leder af CEVEU og af NCE (Nationalt Center for Erhvervspædagogik), Københavns Professionshøjskole

cahu@kp.dk +45 61 70 69 70

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole

- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum