Bazoom

Ny undersøgelse: Disse synshaller godkender sandsynligvis ikke din bil

Del
TjekBil har analyseret over en million synsrapporter i forsøget på at fastslå, hvor mange biler, der godkendes hos de enkelte synshaller i Danmark. Det viser sig, at godkendelsesprocenten kan svinge fra ca. 25% til over 70%, alt efter hvilken synshal man vælger.

Chancerne for at din bil går gennem et syn uden problemer, kan variere markant, alt efter hvilken synshal du vælger. Det viser en ny undersøgelse fra www.tjekbil.dk.

På baggrund af mere end 1. mio. synsrapporter har TjekBil lavet en analyse af de forskellige synshaller i Danmark - og er nået frem til et interessant resultat.

Overraskende forskel på godkendelsesprocent

Hvis man sammenligner de 178 danske synshaller, som indgår i undersøgelsen, viser det sig, at den gennemsnitlige godkendelsesprocent for synshaller i Danmark er: 51,26%

Det vil altså sige, at i gennemsnit bliver ca. halvdelen af alle biler ubetinget godkendt. Men kigger man nærmere på den højeste og laveste godkendelsesprocent, er der virkelig forskel på chancen for, at bilen klarer synet.

Den højeste godkendelsesprocent findes hos Syddjurs Bilsyn med 70,34% (baseret på 1.133 syn).

Den laveste godkendelsesprocent findes hos Trygbilsyn ApS, hvor kun 24,75% går ubetinget gennem syn (baseret på 1.632 syn).

Altså bliver over 7 ud af 10 biler ubetinget godkendt i den ene ende af spektret, mens færre end 3 ud af 10 biler går igennem synet, hvis man fokuserer på synshallerne med den laveste godkendelsesprocent.

Du kan se den samlede oversigt over de 178 synshaller og deres godkendelsesprocent her: www.tjekbil.dk/synshaller

Data fra undersøgelsen:

For at gøre undersøgelsen så retvisende og præcis som muligt, har TjekBil kun medregnet synshaller, hvorfra tjenesten havde minimum 1.000 synsrapporter af typen “Periodesyn”. Dvs., at registreringssyn og omsyn er fraregnet i statistikken.

Godkendelsesprocenten er baseret på ubetinget godkendte synsrapporter, så hvis en bil er blevet betinget godkendt eller kræver omsyn, regnes den i statistikken som værende ikke godkendt.

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Bazoom

Bazoom
Klostergade 56C
8000 Aarhus

https://heymate.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye