Viteco ApS

Ny undersøgelse: Danske virksomheder dumper i datastrategi

Del

Kunstig intelligens er det hotteste buzzword, men ifølge dataekspert er virksomhederne slet ikke klar til at anvende de nyeste teknologier. Nye tal viser, at blot hver femte virksomhed har en strategi for deres data.

Danmark har i mange år nydt status som et digitalt foregangsland, men nye tal fra projektet DataForBusiness, der er sat i verden af et samarbejde mellem Dansk Industri, CBS og Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut, for at øge danske virksomheders evne til at anvende egne data, viser dog et helt andet og mere nedslående billede. Foto: PR.

Danmark har i mange år nydt status som et digitalt foregangsland, og de fremmeligste virksomheder stryger om sig med buzzwords som machine learning og kunstig intelligens. Nye tal fra projektet DataForBusiness, der er sat i verden af et samarbejde mellem Dansk Industri, CBS og Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut, for at øge danske virksomheders evne til at anvende egne data, viser dog et helt andet billede.

Blot 20 procent af de deltagende virksomheder har i høj eller meget høj grad en konkret strategi for deres dataanvendelse. Til spørgsmålet om virksomheden bliver drevet på basis af data frem for mavefornemmelse, svarer kun 27 procent i høj eller meget høj grad.

– Undersøgelsen fra DataForBusiness viser med tydelighed, at danske virksomheder skal droppe luftkastellerne om at eksperimentere med kunstig intelligens, og i stedet implementere basal databehandling i forretningen. Det handler simpelthen om at lære at kravle, før man løber et maraton, og de fleste virksomheder er ikke engang et sted, hvor de har en holdning til deres data, siger Peter Wiese, der er medindehaver af konsulentvirksomheden Viteco.

Viteco hjælper nogle af landets største selskaber og institutioner med at med at bruge deres data aktivt og som en strategisk del af forretningen. Viteco hjælper samtidig DataForBusiness med at vurderer og analysere danske virksomheders evne til at anvende data. Det er disse vurderinger, undersøgelsen bygger på.

Forretning frem for interesse

Ifølge Peter Wiese spilder mange virksomheder masser af penge på at lave datahobbyprojekter ud fra interesse og nysgerrighed i de nyeste teknologiske muligheder frem for at iværksætte datatiltag ud fra regulære forretningsmål.

 – Som håndværker inden for databehandling, synes jeg, at de fancy buzzwords stjæler for meget opmærksomhed. Det giver måske et kick at være med på de nyeste trends, men i virkeligheden er det et fåtal af virksomheder, der kan have gevinst af at arbejde videre i det spor. Alle andre burde træffe en forretningsmæssig beslutning om, hvordan de vil udvikle deres virksomhed og efterfølgende bruge data til at nå det mål, forklarer Peter Wiese.

Han mener, at virksomheder som første skridt skal skabe overblik over data og få dem struktureret og samlet, så de er tilgængelige og brugbare, hvilket underbygges af tallene fra DataForBusiness. Deltagerne bliver bedt om at vurdere kvaliteten af egne datasæt, og på en skala fra 1 til 10 giver 62 procent egne data karakteren 6 og derunder.

Gode intentioner går tabt

Undersøgelsen fra DataForBusiness viser også, at det er de færreste organisationer, der har en medarbejder, der er ansvarlig for data. Kun 15 procent af virksomhederne svarer i høj eller meget høj grad til spørgsmålet om, hvorvidt der er etableret master data management.

– Et typisk problem, vi oplever i erhvervslivet, er, at ledelsen placerer store og komplekse dataopgaver nede i it-afdelingen, som så skal udføre dem sideløbende med alle deres normale arbejdsopgaver. Det svarer til, at skolen beder pedellen bygge en ny idrætshal. Og netop derfor strander alt for mange gode intentioner i arbejdsbunkerne. Hyr i stedet eksperter, der har redskaberne og viden til hurtigt at få styr på data, opfordrer Peter Wiese.

Man fristes til at tro, at det er de små virksomheder, som sakker bagud. Men DataForBusiness projektet er primært rettet i mod de lidt større virksomheder med +100 ansatte. Hvilket kun gør tallene endnu mere relevante.

Nøgleord

Kontakter

Peter Wiese
Managing Partner, Viteco
(+45) 53 78 72 42
Peter.wiese@viteco.dk

Billeder

Danmark har i mange år nydt status som et digitalt foregangsland, men nye tal fra projektet DataForBusiness, der er sat i verden af et samarbejde mellem Dansk Industri, CBS og Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut, for at øge danske virksomheders evne til at anvende egne data, viser dog et helt andet og mere nedslående billede. Foto: PR.
Danmark har i mange år nydt status som et digitalt foregangsland, men nye tal fra projektet DataForBusiness, der er sat i verden af et samarbejde mellem Dansk Industri, CBS og Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut, for at øge danske virksomheders evne til at anvende egne data, viser dog et helt andet og mere nedslående billede. Foto: PR.
Download
– Undersøgelsen fra DataForBusiness viser med tydelighed, at danske virksomheder skal droppe luftkastellerne om at eksperimentere med kunstig intelligens, og i stedet implementere basal databehandling i forretningen, fortæller Peter Wiese, medindehaver af datavirksomheden Viteco. Foto: PR.

Ifølge Peter Wiese spilder mange virksomheder masser af penge på at lave datahobbyprojekter ud fra interesse og nysgerrighed i de nyeste teknologiske muligheder frem for at iværksætte datatiltag ud fra regulære forretningsmål. Foto: PR.

Vedhæftede filer

Links

Information om Viteco ApS

Viteco ApS
Viteco ApS
Gothersgade 42
1123 København K

55 55 79 38http://Viteco.dk

Viteco har siden 2011 leveret løsninger inden for Business Intelligence og databehandling og -analyse med filosofien om, at det er lettere og billigere at udføre opgaverne ordentligt fra begyndelsen. www.viteco.dk

Følg pressemeddelelser fra Viteco ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.