Ny undersøgelse: Bekymring for fremtiden er større i landdistrikterne

Stigende energi- og fødevarepriser er en større kilde til bekymring i landdistrikterne sammenlignet med byerne. Borgere i landdistrikterne føler i mindre grad, at den nationale debat tager højde for udviklingen i deres lokalområde. Og kun 36 pct. af danskerne i landdistrikterne forventer at kunne finde job i samme område, hvis de mister deres nuværende job.

Med et folketingsvalg lige om hjørnet, så er det ifølge Landbrug & Fødevarer afgørende, at der er en forståelse for de forskelle i levevilkår, som afgør, hvad der optager danskerne i henholdsvis by og land.

- Forholdet mellem land og by har de sidste år været et vigtigt tema i den politiske debat. Og med god grund. Der hersker ingen tvivl om, at levevilkår og muligheder er forskellige land og by imellem, og det kræver politisk opmærksomhed, hvis ikke landet skal trækkes skævt og udviklingen i landdistrikterne sættes i stå, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer. 

Selvom forskellen er blevet mindre udtalt sammenlignet med 2021, så oplever borgere i land- og yderkommunerne generelt en mere negativ udvikling i deres lokalområde end borgerne i storbyerne gør.

Derfor er det også vigtigt, at bekymringerne hos borgere i landdistrikterne bliver taget seriøst, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- Når vi ser en større bekymring blandt borgere i landdistrikterne, er det vigtigt at huske på, at læren fra finanskrisen er, at kriser kradser hårdere og er markant mere langvarige på landet. Det understreger, at landdistriktsborgerens bekymringer er reelle og skal tages seriøst, understreger han. 

Frygter konsekvenser af CO2-afgift

Danskerne uden for de store byer er markant mere bekymrede for tab af arbejdspladser ved en CO2-afgift, end borgere i storbyerne. Hos begge grupper mener et klart flertal dog, at en CO2-afgift ikke må koste arbejdspladser på landet.

I undersøgelsen svarer 73 pct. af de adspurgte med bopæl i en land- eller yderkommune, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at en CO2-afgift ikke må føre til færre arbejdspladser i landdistrikterne. For borgere i storbyer er tallet 54 pct.

- Den grønne omstilling og CO2-reduktionsmålene er en samfundsopgave, som hele landet skal bidrage til at løse. Men lige nu er byrden ulige fordelt. Det er hovedsageligt uden for de største byer, at danske produktionsvirksomheder befinder sig. Det er de virksomheder, der tjener eksportkroner hjem til Danmark, og som skaber liv, arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

I den henseende kan undersøgelsens resultater være med til at aflive myter på spørgsmålet om en CO2-afgift, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard:

- Det er ikke overraskende, at der er stor bekymring i landdistrikterne. Men vi kan altså også konstatere, at land og by langt hen ad vejen er enige i, at en CO2-afgift ikke må skævvride Danmark geografisk og koste arbejdspladser i landdistrikter, der i forvejen har oplevet en lavere vækst end resten af landet.      

Fakta: Om Landdistriktsbarometeret

Sidste år kunne Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd sammen præsentere Landdistriktsbarometeret for 2021. De to organisationer har i år valgt at gentage undersøgelsen. Der er i 2022 indsamlet 2.000 interviews blandt befolkningen (18+ år) i perioden 10.-18. maj.

Landdistriktsbarometeret har til formål at afklare danskernes holdning til politiske spørgsmål og den generelle udvikling i deres lokalområde. Indsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Epinion og er baseret på et repræsentativt udsnit af danskerne.