Ny undersøgelse: Accelererende innovation i robotter til sundhedsvæsenet – men stadig barrierer på hospitalerne
6.9.2022 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Innovationen inden for sundhedsrobotter, som kan aflaste personalet i sundhedsvæsenet, accelererer globalt. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, som konkluderer, at antallet af nye patenter inden for robotter til sundhedssektoren på ti år er næsten tidoblet. Men samtidig er der stadig barrierer, inden teknologien for alvor kan hjælpe med at aflaste sundhedspersonalet.
- Vi er nødt til at sætte teknologien ind til at overtage nogle af de opgaver, som vi ikke har menneskelige hænder til at varetage. Vi har set det fra industrien, hvor robotterne er gået ind og har taget over i forhold til at løse mange forskellige opgaver. Og netop erfaringerne fra industrien kan vi med fordel tage med, når vi vil implementere flere robotter i sundhedsvæsenet i fremtiden. Men der er en række barrierer, som skal overvindes først, fortæller Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.
Barriererne er blandt andet forskelligheden på hospitalerne, skepsis fra personalet, IT og datasikkerhed, udfordringer i udbudsprocessen samt risikovillighed hos hospitalerne. Ifølge rapporten er økonomien også stadig en stor begrænsning.
- Robotter kræver generelt en stor investering at indkøbe og implementere, og det er svært at udregne den værdi, de forventes at skabe. Det er både leverandører og aftagere af sundhedsrobotter i Danmark, der oplever disse barrierer, som påvirker tempoet på implementering af flere robotter i sundhedsvæsenet, fortæller Nikolaj Kærslund Andersen, der er konsulent ved Center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut.
Personalet er også fortsat skeptisk over for, hvor godt teknologien rent faktisk kan hjælpe i det daglige. Flere oplever, at ibrugtagning og drift af teknologien tager mere tid, end den giver.
Teknologien kan i første omgang for eksempel automatisere dele af laboratoriearbejdet, assistere personalet ved fysisk krævende opgaver og effektivisere logistik- og rengøringsfunktioner. Alt med det formål at skabe flere ressourcer til patientnære opgaver.
Undersøgelsen "Robotter i sundhedssektoren – innovation og barrierer i Danmark og verden" består dels af en statistisk analyse af udviklingen af patenter inden for sundhedsrobotter samt resultaterne fra ti interviews med eksperter og professionelle inden for robotteknologi, sundhedssektoren og erhvervslivet i Danmark og resten af Europa.
På baggrund af interviewene kommer der i rapporten en række anbefalinger til at accelerere udviklingen. Dels til producenterne, som skal tage hensyn til, at der er forskel på at udvikle en industrirobot og en robot til sundhedsvæsenet, hvor der for eksempel stilles højere krav til hygiejne, behandling af data og overordnet sikkerhed, da robotterne skal omgås potentielt sårbare patienter. Derfor skal udviklingen ske i tæt samarbejde med sundhedspersonalet og hospitalernes administration.
- Efterspørgslen på sundhedsydelser er stigende samtidig med, at der kommer flere, der har behov for hjælp, og færre, der er kvalificeret til at hjælpe. Derfor skal vi som sygehus tænke innovativt, når vi skal finde hjælpen og løsningerne for fremtidens sundhedsvæsen, fortæller lægelig direktør på Odense Universitetshospital (OUH), Bjarne Dahler-Eriksen.
- Og det er her, robotteknologi kommer ind i billedet, tilføjer han.
Undersøgelsen og rapporten er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs rapporten "Robotter i sundhedssektoren - innovation og barrierer i Danmark og verden" her
Nøgleord
Kontakter
Forretningsleder Birgitte Østergård Sørensen, Teknologisk Institut , mobil: 7220 1525, mail: bso@teknologisk.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
Teknologisk Institut skal drive autorisationer af klimaskadelige kølemidler24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

