Ny trist rekord: Over 1400 killinger på landets internater
16.7.2020 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

På Dyrenes Beskyttelses otte landsdækkende internater er antallet af svigtede killinger omkring 1400 i skrivende stund. Sæsonen er ikke engang ved sit højdepunkt endnu, og antallet stiger dagligt.
”Det er et sørgeligt højt tal, som desværre er stigende hver sommer, men i år sprænger alle rammer! Vores internater er fyldt til bristepunktet og vores personale ligger vandret for at kunne følge med,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
I gennemsnit er der 175 killinger pr. internat, som endnu ikke er klar til at blive formidlet videre til nye familier, og derfor har de brug for ekstra omsorg og pleje.
”Internaterne har ikke plads eller tid til at give daglig omsorg til så mange katte. Heldigvis får de hjælp af private hjem i nærområderne. Takket være de mange frivillige plejefamilier, der åbner døren for uønskede killinger, er det muligt for os at give dem en ny chance for et værdigt liv,” siger Jens Jokumsen.
I 2019 fik Dyrenes Beskyttelse hjælp af 854 plejefamilier. Uden de mange frivillige var det ikke muligt at hjælpe alle de svigtede killinger.
En fordobling af killinger i forhold til 2019
På nuværende tidspunkt sidste år var der 716 killinger på de otte internater. Det svarer til en fordobling i antallet på kun ét år. En af grundene er, at sæsonen er startet tidligere, men i høj grad også fordi mange katteejere ikke tager ansvar for deres kæledyr.
”Et stigende antal uønskede killinger kommer til verden hvert år, men det kunne undgås, hvis katteejere fik steriliseret eller kastreret deres katte. Men det indser de først, når det er for sent, og katten er drægtig. Vi ser det desværre år efter år,” siger Jens Jokumsen.
I 2019 havde Dyrenes Beskyttelses internater i alt 4022 killinger og kattemødre i pleje, og med det høje antal allerede inden sæsonen er på sit højeste, tyder 2020 på at bliver et endnu vildere katteår, end 2019 var.
[FAKTABOKS]: BLIV SOMMERVEN
Sommeren er højsæson for dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og det sætter foreningen fokus på hvert år med sommerkampagnen Bliv Sommerven.
Kampagnen går ud på at hverve sommervenner til de dumpede, efterladte og svigtede dyr, der hver sommer bliver fundet rundt om landet og ender på et af foreningens internater. Sommervennerne støtter de svigtede dyr med 100 kr. tre gange; én gang hver af de tre måneder august, september og oktober.
Bliv Sommerven og gør en sommer til forskel for svigtede dyr.
Nøgleord
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
