Coop Danmark A/S

Ny Top 10: Coop nr. 1 på bæredygtighed

Del
Undersøgelse kortlægger de mærker/virksomheder, som danskerne synes, gør mest for bæredygtighed. 202 er undersøgt - her er de 10 bedste.

Coop er den virksomhed, der gør mest for bæredygtigt forbrug i Danmark.

Det viser resultatet af 2018-udgaven af undersøgelsen Sustainable Brand Index.

Her er 202 forskellige brands/mærker i Danmark blevet vurderet.

46 procent af danskerne synes, at Coop gør et godt arbejde, når det gælder miljø- og klimaspørgsmål. Mens 43 procent synes, at kæden er god til sociale spørgsmål som mangfoldighed og arbejdsbetingelser.

”Vi er stolte over resultatet. Det er en anerkendelse af det mangeårige arbejde, vi har gjort inden for ansvarligt forbrug. En indsats der ikke kun er enkeltstående populære sager, men som omfatter alt fra økologiens gennembrud til mere ”usynlige” områder som fjernelse af farlige stoffer i emballager,” siger CSR-direktør Signe Frese, der i går fik overrakt prisen på vegne af Coop.

”Coop har længe arbejdet aktivt med flere af de vigtigste bæredygtighedsspørgsmål. Både på gruppeniveau og via sine kæder. Det har virkelig givet resultat,” siger Erik Elvingsson Hedén, grundlægger af Sustainable Brand Index.

De bæredygtighedsspørgsmål, der er vigtigst ifølge de danske forbrugere, er økologi, madspild og sunde produkter. Det er alle spørgsmål, som Coop har arbejdet aktivt med i 2017. Et eksempel er sidste års kampagne for at ændre den danske kemikalielovgivning. Hidtil har 21.000 danske forbrugere underskrevet opråbet.

Top 10 – Sustainable Brand Index 2018

Sted

Varemærke

Branche

1

Coop

Dagligvarebutikker

2

Urtekram

Dagligvarer

3

Friland

Dagligvarer

4

Thise

Dagligvarer

5

Rema 1000

Dagligvarebutikker

6

Lego

Møbler & indretning

7

SuperBrugsen

Dagligvarebutikker

8

Irma

Dagligvarebutikker

9

Tesla

Biler

10

Kvickly

Dagligvarebutikker

Coop er altså ikke alene nr. 1, men er også repræsenteret på Top 10 listen med yderligere tre af sine kæder, SuperBrugsen, Irma og Kvickly, og tre af sine centrale leverandører, Thise, Friland og Urtekram.

Coop har netop færdiggjort en ny strategi for ansvarlighed for de kommende tre år, der indebærer, at indsatsen vil blive forstærket yderligere.

Yderligere information:

CSR-direktør Signe Frese, Coop. 3091 9246, signe.frese@coop.dk

Direktør Erik Elvingsson Hedén, Sustainable Brand Index +46 708 65 13 97 erik.heden@sb-insight.com

Sådan er undersøgelsen gennemført

Sustainable Brand Index er Nordens største undersøgelse om bæredygtighed og er gennemført hver år siden 2011. Undersøgelsen har til formål at belyse bæredygtighed samt udbrede og øge kendskabet til det. I 2018 er i alt cirka 40.000 respondenter blevet interviewet i Norden. 16600 i Sverige, 6200 i Norge, 7000 i Danmark og 9600 i Finland. Målgruppen for undersøgelsen er almenheden i hvert enkelt land i aldersgruppen 16-70 år. Udvalget er repræsentativt for det enkelte lands befolkningssammensætning. Interviewene blev gennemført i januar-marts 2018.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye