Ny tidsplan for Mary Elizabeths Hospital
22.4.2022 12:50:26 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens Center for Ejendomme justerer tidsplanen for byggeriet af Mary Elizabeths Hospital. Justeringen betyder, at første patient kan behandles i sommeren 2026 ca. et år efter den oprindelige tidsplan. Samtidig bliver budgettet forøget med 291 mio. kr. for at imødekomme kraftigt stigende priser på byggematerialer.
Byggeri udfordret på ændrede leveringstider og materialepriser
Ser man gennem hegnet til byggeriet på Rigshospitalets matrikel, kan man se et nyt hospital tage form. Trods byggeriets fremdrift bliver tidsplanen nu justeret. Årsagen skyldes længere leveringstider og erfaring fra regionens andre hospitalsprojekter. Michael Hyllegaard, senior projektchef hos Center for Ejendomme, siger:
"Selv om arbejdet skrider frem, har vi været nødt til at justere tidsplanen. Der er desværre ydre omstændigheder i verden lige nu, der besværliggør og giver usikkerheder i materialeleverancer. Det er en udfordring, vi deler med resten af byggebranchen, og som vi med rettidig omhu nu tager højde for ved at gøre tidsplanen mindre stram," fortæller Michael Hyllegaard.
Den nye tidsplan betyder også, at regionen forventer flere udgifter til at færdiggøre projektet. Samtidig stiger priserne på materialer voldsomt i øjeblikket, hvilket betyder, at byggepriserne forventes at stige markant den kommende tid. Regionsrådet godkendte derfor 19. april 2022, at budgettet forøges med 291 mio. kr. for at dække udgifter og styrke reserverne i projektet.
Ambition om et banebrydende hospital
Erfaringer fra andre hospitalsprojekter spiller også en rolle i den nye tidsplan forklarer Ole Kristian Bottheim, vicedirektør i Center for Ejendomme:
"Alt det vi gør, gør vi for at skabe de absolut bedste rammer. Vi ønsker alle at åbne så hurtigt som muligt. Vi har set på vores erfaringer fra andre hospitalsprojekter, og ser en kvalitetsmæssig gevinst ved at indtænke tilpasninger og ændringer i projektets test og afleveringsfasen. Med den nye tidsplan sikrer vi robusthed og smidighed i alle projektets faser, som gør, at vi kan videregive et banebrydende hospital. Samtidig kan vi se på vores andre store byggerier, at det pressede byggemarked skaber enorm usikkerhed om prisudviklingen. Derfor synes vi, at det er rettidig omhu at styrke reserverne markant."
Sidste del af byggeriet afsluttes maj 2025, herefter indføres en test og afprøvningsperiode samt kliniske afprøvninger. Første patient kan behandles sommeren 2026.
Fakta om 'Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide'
- Hospitalet med det officielle navn 'Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide' kommer bl.a. til at rumme 179 enestuer, 87 ambulatorier og 13 operationsstuer.
- Bygningen bliver 60.000 m2 fordelt på otte etager, en kælder samt en tagetage til teknik.
- Når det nye hospital efter planen åbner i 2026, bliver der dagligt plads til 900 patienter (indlagte og ambulante) og deres familier samt ca. 1.200 læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale.
- Mary Elizabeths Hospital er et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirks Fond og har et samlet budget på 2,8 mia. kroner. Center for Ejendomme er bygherre på projektet.
- Første spadestik til byggeriet blev taget i april 2021. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle hospitalet tages i brug i starten af 2025 – tidsplanen er nu rykket til sommeren 2026.
Yderlige info
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Regionerne indkøber to mobile medicinske modtagecentre9.11.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med penge i ryggen fra regeringens beredskabsakutpakke har Region Hovedstaden og Region Midtjylland på vegne af regionerne indkøbt to store mobile medicinske modtagecentre. De kan opstilles over hele landet, og vil øge paratheden af Danmarks sundhedsberedskab.
Ekstra tryghed i nattelivet til jul og nytår3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når julefrokosterne fylder i København, er der hjælp at hente i nattelivet. Region Hovedstadens Akutberedskab stiller igen i år Den mobile behandlingsplads op på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus. Sammen med Københavns Politi, Københavns Kommune, Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab er Akutberedskabet med til at skabe tryghed i byen fra J-dag og frem til nytår.
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
