Ny tendens: Markant flere småskader anmeldes til forsikringen
Sidste halvår af 2022 bød på en markant stigning i forsikringsanmeldelser af småskader. En del af skaderne er under selvrisikoen og vidner om, at flere forbrugere har brug for hjælp til også mindre udgifter, lyder det fra forsikringsselskabet If.

I takt med stigende inflation og energipriser er også antallet af såkaldte småskader hos If Forsikring steget markant. En del anmeldes af kunder, som er uvante med at bruge forsikringen og som ikke er opmærksomme på, at deres forsikring indeholder en selvrisiko.
If oplyser, at skadetyperne eksempelvis kan dreje sig om ødelagt tøj efter et fald på cykel, ødelagte briller, tyveri af ældre cykler, stjålne punge, som ikke har indeholdt større kontantbeløb, men som bl.a. medfører udgifter at genanskaffe kort som fx kørekort og sygesikringskort.
”Vi ser en helt klar sammenhæng mellem, at flere danskere oplever et pres på deres leveomkostninger og privatøkonomi og det øgede antal anmeldelser til forsikringen”, siger kommunikationschef i If Forsikring, Birgitte Ringbæk.
Selv med det forbehold, at 2021 og 2022 ikke er helt sammenlignelige på grund af effekter fra corona i 2021, er stigninger på henholdsvis 80 og 84 procent af disse småskader inden for tyveri og pludselig skade markant.
”Det råderum, mange forbrugere har haft, er ikke til stede i samme omfang, og så skærpes fokus på de muligheder, der er for at få dækket udgifter, når man skal købe nyt”.
Forsikringsselskabet vurderer, at flere af anmeldelserne er ærgerlige oplevelser, som folk førhen har været økonomisk polstret til at kunne ryste af sig, uden at have kontaktet forsikringen.
”Vi er her for at hjælpe vores kunder, og det er klart, at de anmeldelser, hvor vi kan runde samtalen eller sagen af med at overføre et beløb til kunderne med det samme, giver en bedre kundeoplevelse. I den stigende type anmeldelser, hvor beløbet er lavere end selvrisikoen, kan vi ikke hjælpe kunden økonomisk her og nu, men vi kan tilbyde en forsikringsgennemgang og en samtale, der kan gavne på længere sigt”.
Hjælp på længere sigt
Drejer det sig om en presset økonomi, kan forsikringsselskabet hjælpe til at få overblik over dækninger, som måske ikke er nødvendige længere, eksempelvis tilvalgsdækninger. For nogle kan en selvrisiko måske også justeres op, så prisen på forsikringen kan sættes ned.
”Det er meget individuelt, hvad der er vigtigt for kunderne. For nogen er en ødelagt computer en fuldstændig uoverskuelig situation, hvis de ikke får hjælp til at erstatte den. Her er en lav selvrisiko væsentlig, så erstatningsbeløbet ikke bliver nedsat væsentligt på grund af en høj selvrisiko. For andre er der penge at spare ved at vælge en højere selvrisiko, men så bør man samtidig have en sum til rådighed på kontoen til selv at kunne klare mindre skader”, forklarer Ifs kommunikationschef.
Derudover hjælper gennemgangen med at skabe klarhed over, hvordan man er stillet, hvis der skulle ske noget, og ikke mindst med hvordan forsikringen fungerer, hvis man er usikker på det.
Ukendt med selvrisiko
Ifølge Ifs skaderådgivere er en del kunder slet ikke klar over, at deres forsikring har en selvrisiko og hvad det betyder.
”Vores største bekymring er egentlig de kunder, som anmelder skader, hvor erstatningen er mindre end selvrisikoen, og som derfor ikke opnår at få udbetalt erstatning. Vi anbefaler at se betingelserne for indboforsikringen igennem, inden man anmelder. Er man usikker på betingelserne, vil vi allerhelst i dialog inden kunden står i en situation, hvor de skal bruge forsikringen”, siger Birgitte Ringbæk.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Information om If Skadeforsikring
If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Skadeforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Skadeforsikring
Elbilmærket XPENG indgår samarbejde med If12.1.2023 15:16:47 CET | Pressemeddelelse
If Forsikring har indgået forsikringspartnerskab med bilmærket XPENG. Aftalen gælder for både det danske og svenske marked.
Forsikringsselskab opfordrer: Drop ikke julebelysningen helt25.11.2022 13:22:34 CET | Pressemeddelelse
Med høje elpriser og mindre strøm til rådighed har mange husstande planer om at spare på julebelysningen i år. Forsikringsselskabet If minder nu om, at udendørsbelysning faktisk gør mere end at skabe hygge stemning – god belysning skaber større sikkerhed og forhindrer indbrud og andre tyverier.
If skifter leverandør på vejhjælp i Europa21.11.2022 13:20:19 CET | Pressemeddelelse
Efter to år som leverandør af vejhjælp på det danske vejnet, udvider If nu samarbejdet med Viking Assistance til at dække hele Europa.
Digitalisering en nøglefaktor bag Ifs stærke resultat2.11.2022 08:56:45 CET | Pressemeddelelse
KVARTALSREGNSKAB: Forsikringsselskabet If præsenterer et stærkt tredje kvartal med en vækst på 5,7 procent i præmieindtægter og en combined ratio på 81,6.
If vinder ’Årets Digitale Finansvirksomhed’ blandt forsikringsselskaber14.10.2022 10:59:45 CEST | Pressemeddelelse
En samlet bedømmelse i top fra både eksperter og kunder af selskabets digitale løsninger sikrer, at If er tilbage på førstepladsen som 'Årets Digitale Finansvirksomhed' blandt forsikringsselskaber i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum