Ny temperaturmåling af den lokale erhvervsudvikling i de 19 midtjyske kommuner
Rapporterne ’Erhvervsudvikling - Strategi, styrker og statistik’ er et vigtigt instrument for Erhvervshus Midtjylland i forhold til at kunne målrette Erhvervshusets indsats i de 19 midtjyske kommuner. Rapporterne fremlægger bl.a. de enkelte kommuners erhvervsudvikling, beskæftigelse og uddannelsesniveau:
”Vi bruger rapporterne som en solid baggrund for vores dialog med de midtjyske kommuner, og vi hører også, at kommunerne finder rapporterne brugbare i forhold til planlægningen af deres indsatser på erhvervsområdet - både på den korte bane og i det længere tidsperspektiv, og det er vi naturligvis glade for,” siger formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse Søren Olesen.
Afsnit særlig dedikeret til COVID-19
2. udgave af de 19 individuelle kommunerapporter indeholder meget aktuelt et afsnit, som er særlig dedikeret til COVID-19 og synliggør kommunernes indsatser og initiativer under og i kølvandet på COVID-19, ligesom det sætter fokus på COVID-19’s indvirkning på detail- og oplevelseserhvervene:
”Siden forrige udgivelse har COVID-19 fyldt meget, og vi har været gennem endnu en nedlukning, der har påvirket store dele af erhvervslivet herunder særligt detail- og oplevelseserhverv.Derfor har det også været ganske naturligt at inkludere et afsnit herom i 2. udgave af rapporterne, da COVID-19 både nu og i de kommende år har stor indflydelse erhvervspolitisk”, siger Søren Olesen.
Afsnittet giver indblik i de erfarede udfordringer og muligheder forbundet med COVID-19 samt de initiativer, der lokalt er igangsat i de enkelte kommuner med henblik på at understøtte erhvervslivet under Coronapandemien:
”Jeg er taknemmelige for, at kommunerne har bidraget til dette afsnit og på den måde været med til at skabe et grundlag for inspiration og videndeling på tværs af kommunerne, og potentielt også udvikling af nye erhvervsstrategier, initiativer og partnerskaber til gavn for det lokale erhvervsliv”, understreger Søren Olesen.
Formålet med afsnittet er altså ikke alene at skabe et historisk indblik i, hvordan COVID-19 påvirkede erhvervslivet – det er i lige så høj grad at opnå indsigt i, hvilken udvikling erhvervslivet ventes at gennemgå på den anden side af COVID-19.
Fokus på den grønne dagsorden
2. udgivelse sætter ligeledes fokus på den grønne dagsorden med et nyt afsnit. Afsnittet indeholder erhvervsstatistikker, der kan relateres til klima-, miljø- og cirkulærøkonomi og ser i første omgang nærmere på udviklingen i industriens energiforbrug. For ligesom industrien er en væsentlig bidragsyder til beskæftigelse og eksport, er den også en af de største energiforbrugere. Og der er store regionale og kommunale forskelle i industrivirksomhedernes forbrug:
”Belært af erfaring fra sidste års bidrag fra kommunerne, arbejdes der lokalt meget aktivt med indsatser og initiativer, der fremmer grøn omstilling og cirkulær økonomi. Kommunerapporterne skriver sig nu ind i den dagsorden, og understøtter det videre arbejde baseret på et datagrundlag, som tegner billedet af den positive midtjyske udvikling i arbejdet med den grønne omstilling, samt de udfordringer regionen står over for”, påpeger Søren Olesen.
Erhvervshus Midtjylland har, som et af flere fokuspunkter, til formål at fremme og påpege midtjyske vækstdrivere og styrkepositioner, samt modvirke udviklingsbarrierer. Kommunerapporterne er et vigtigt led i dette arbejde, da rapporterne skal danne grundlag for en stærk, aktiv og faktabaseret erhvervsfremmeindsats lokalt og regionalt, der understøtter de mange forskellige potentialer og styrker, som Midtjylland besidder.
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Små firmaers krisekorps ringes ned af nødstedte ejere25.1.2024 12:35:40 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange ejere af små firmaer og butikker fået hjælp hos Early Warning, som i 2023. De 112 frivillige rådgivere hjalp 1271 ejere mod 859 i 2022, og tallet forventes at stige i 2024.
Danskledet Early Warning-projekt vinder EU-pris16.11.2023 06:58:21 CET | Pressemeddelelse
På EU-Kommissionens årlige SMV-topmøde, SME Week, vandt Early Warning Europe og Erhvervshus Midtjylland tirsdag EU's erhvervsfremmepris ’European Enterprise Promotion Award’ for projektet ResC-EWE, der ruster iværksættere til at skabe modstandsdygtige virksomheder. I oktober fik Early Warning Fonden Håndværkets Hus SMV-pris.
Early Warning nomineret til EU-pris for at få iværksættere til at overvinde fiasko7.11.2023 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ved prisuddelingen under den årlige SME Week, som Europa-Kommissionen afholder, er det danskledede projekt ResC-EWE blandt de udvalgte til at vinde. Det er skabt af Early Warning Europe og forankret i Erhvervshus Midtjylland. Nomineringen kommer få uger efter Early Warning fik årets danske SMV-pris.
Early Warning-korps redder taxavognmand fra at lukke26.10.2023 12:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Corona og brændstofpriser piftede økonomien i et næsten 100 år gammelt taxafirma. Da det i februar ser sortest ud, ringer vognmanden til Early Warning-korpset, som i går fik overrakt årets SMV-pris.
Frivillige erhvervsfolk hjælper rekordmange små firmaer, nu vinder de årets SMV-pris26.10.2023 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fonden Håndværkets Hus uddelte for 10. gang SMV-prisen i går. Prisen gik til programmet Early Warning, hvor et korps af 100 frivillige erhvervsfolk hjælper ejere af små virksomheder, som er kommet i krise eller er ved at gå konkurs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum