Ny teknologi vil gøre drømmen om en plantesteak til virkelighed
26.5.2021 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

De fleste kødanaloger, man i dag finder i køledisken, er lavet som en plantefars. Teknologisk Institut vil udvikle en hel steak baseret på planter sammen med en række partnere.
– Via nye teknologier vil vi udvikle en bæredygtig plantesteak. Det er en teknisk svær opgave at efterligne kødstrukturen med plantebaserede ingredienser. Så det bliver udfordrende, men det er også derfor, det bliver sjovt, fortæller Eleonora Miquel Becker, seniorprojektleder på Teknologisk Institut. Hun har netop stået i spidsen for at indsende en projektansøgning til Innovationsfonden på området.
Kompliceret at efterligne kødets struktur
Det er mere kompliceret at lave et helt stykke plantesteak end fx hakket fars, fordi proteinstrukturerne og teksturen i kød er svære at efterligne. Muskler er opbygget af muskelfibre, som er samlet i små bundter ved hjælp af bindevæv. Til sammen danner de den røde bøf, vi kender.
De kødanaloger, vi kender fra køledisken i dag, bruger teknologier, der er i stand til at efterligne kødstrukturen på makroniveau. Det gør producenterne i stand til at producere plantefars. Ved hjælp af nye teknologier vil Teknologisk Institut efterligne kødets mikrostruktur gennem planteproteiner og på den måde nå i mål med hele stykker plantesteaks.
Projektet er blevet døbt pSTEAK, og plantebøffen bliver baseret på ærteprotein eller andre nordiske råvarer som fx hestebønner. De nordiske ingredienser er valgt for at gøre den plantebaserede bøf så lokal og bæredygtig som muligt.
Den rette teknologi er afgørende
Projektet er bygget op omkring to nye teknologier, som andre industrier i forvejen anvender. Den ene teknologi har tidligere været brugt i medicinalbranchen til at producere mikro- og nanofibre. Men teknologien er ny inden for fødevarer, og med denne vil projektpartnerne forsøge at skabe de helt tynde fibre af planteproteiner.
– Vi har afprøvet teknologien med vores samarbejdspartner på Aalborg Universitet. Resultatet er små fibre baseret på ærteprotein og andre nordiske ingredienser. Vi skal arbejde videre på at finde ud af, hvordan vi kan lave fibre udelukkende med planteingredienser, siger Eleonora Miquel Becker.
Fiberbundter bliver til plantesteaks
Derudover vil instituttet kombinere forfinede udgaver af kendte teknologier, som man allerede nu bruger til at skabe tekstur i plantefars.
– Når vi har skabt de fine fibre, forventer vi, at kombinationen med kendte teknologier kan få fibrene til at danne større bundter, som i sidste ende kan blive til en bøf, siger Eleonora Miquel Becker.
Teknologisk Institut er efter de indledende forsøg ivrige efter at arbejde videre med de nye teknologier sammen med de identificerede partnere og interessenter.
Samarbejdspartnere i pSTEAK er:
Teknologisk Institut, NISCO ApS i samarbejde med AM Nutrition ApS, NATURLI´ Foods A/S, CP Kelco ApS, AAK Denmark A/S, Novozymes A/S, Aalborg Universitet – Institut for Materialer og Produktion, Wageningen University – Department of Food Process Engineering
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Eleonora Miquel Becker, seniorprojektleder på Teknologisk Institut, tlf.: 7220 1009, mail: embe@teknologisk.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide samler god praksis for miljøkortlægning af bygninger12.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asbest, PCB og tungmetaller gemmer sig ofte i bygninger, der skal rives ned eller renoveres. Teknologisk Institut har udviklet en ny guide, der kan hjælpe praktikere med at finde farlige stoffer og få dem fjernet, inden nedrivningen går i gang.
Ny dansk teknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø9.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En enkelt våd T-shirt kan ødelægge kilovis af brugbart tøj. Nu skal en danskudviklet automatisk sensorteknologi opsnuse fugtige tekstiler tidligt, så de ikke gør skade. Det skal samtidig forbedre arbejdsmiljøet og forkorte tidskrævende sorteringsarbejde.
Intelligent og bionedbrydelig folie skal reducere mikroplast i landbruget6.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet er at optimere afgrøderne uden at øge mængden af mikroplast.
Nyt projekt skal styrke fokus på biodiversitet i byggeriets værdikæde5.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størstedelen af byggeriets påvirkning af biodiversiteten sker uden for selve byggegrunden. Nu går Teknologisk Institut og rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia sammen om et projekt, der skal udvikle praktiske værktøjer til at støtte virksomheder i at tage hensyn til biodiversiteten gennem hele byggeriets værdikæde.
Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver sværere at få adgang til råstoffer som sand, grus, kalk og ler til byggematerialer og anlægsprojekter. Det viser et nyt green paper fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S. Det peger på, at råstofforbruget bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
