Ny teknologi skal give superpræcise grundvandsmodeller
Forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, har udviklet en teknologi, der kan bruges til at kortlægge hydrogeologiske og geologiske strukturer i undergrunden.
Teknologien introduceres nu i et nyt forskningsprojekt støttet med 6 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond, og den kan være banebrydende i forhold til meget præcist at kunne bestemme og modellere grundvandets bevægelser og undergrundens 3D-struktur.
Det fortæller lektor Jakob Juul Larsen fra Institut for Ingeniørvidenskab, som leder projektet:
”Ved hjælp af NMR-målinger kan vi påvirke brintatomer i vandmolekyler i jorden. Metoden er sådan set velkendt, men teknologien har indtil videre været alt for langsom og alt for følsom over for støj. Derfor har vi her på universitetet specialudviklet vores egen NMR-sender. I det nye projekt arbejder vi med en ny type NMR pulssekvenser, som meget hurtigere end før kan give os langt mere præcise og detaljerede data om jordlagenes vandindhold og deres evne til at opmagasinere og transportere vand,” siger han.
NMR står for Nuclear Magnetic Resonance eller kernemagnetisk resonans og betyder kort og godt, at man påvirker brintatomer i vandmolekyler i jorden ved hjælp af et menneskeskabt magnetfelt på jordoverfladen.
Brintatomer har et såkaldt kernespin, som principielt – ligesom små magneter – retter sig ind efter jordens magnetfelt, enten med eller imod feltet. En puls fra det kunstigt skabte magnetfelt ændrer brintatomernes spin-retning, og når pulsen dør ud, falder atomerne igen tilbage i den retning, de havde før. Tilbagefaldet udsender et elektromagnetisk felt, som man kan måle.
”Vi læser således udelukkende signalet fra brintatomerne, og dermed kan vi aflæse vandindholdet i den givne jord, vi måler på. Samtidig er tilbagefaldet afhængig af bl.a. de geologiske aflejringer, vandet er bundet til, og på den måde kan vi aflæse, hvilke jordforhold, der er tale om,” siger Jakob Juul Larsen.
Det giver forskerne præcis viden om undergrundens struktur og sammensætning, og det er ganske vigtigt, forklarer lektoren. I mange tilfælde hænger det nemlig sammen med miljø og klimaforandringer.
En af konsekvenserne ved klimaforandringer er mere ekstreme vejrforhold, eksempelvis større risiko for skybrud såvel som lange tørkeperioder. Øget nedbør kan have store konsekvenser i form af oversvømmelser af veje og boliger, og ligeledes har mangel på nedbør voldsomme konsekvenser for samfund og landbrug. På trods af forskelligheden af disse to typer begivenheder kræver risikohåndteringen af dem det samme: Nøjagtige grundvandsmodeller, der kan forudsige, hvordan vand opmagasineres og bevæger sig i undergrunden.
Og her er overfladebaserede NMR-målinger en lovende teknologi, hvis man kan håndtere den støj, der ellers normalt skjuler de målinger, man foretager, siger lektoren:
”Når vi laver målinger her i Danmark, er der simpelthen så meget støj, som ligger sig oven i det NMR-signal, vi får fra jorden. Elnettet genererer eksempelvis enormt meget støj, der skjuler brintatomernes signaler. Derfor har vi ledt efter en metode, der kan grave det lille bitte signal frem fra det, der i princippet er et støjhelvede, og det er der, vores nye teknologi har en fordel,” siger han og fortsætter:
”Vi har bygget et helt nyt sendersystem, som giver os mulighed for at skrue voldsomt op for antallet af målinger, og det er helt nødvendigt, hvis den her metode virkelig skal hjælpe os med at aflæse undergrunden. I dag tager det op mod en hel dag at lave én NMR-måling, men vi forventer at kunne mangedoble det antal med resultaterne fra det nye projekt.”
Det nye forskningsprojekt, kaldet ”Flood and drought - Tracking water in the shallow subsurface” skal kunne kortlægge en given geologi meget præcist ned til ca. 30 meters dybde og kan benyttes over hele jorden.
”Der er problemer med grundvandet over alt i hele verden. Enten er der for lidt, eller også er der for meget, eller også er det forurenet. Det er super vigtigt, at vi har teknologien til bedre at kortlægge grundvandet i alle lande, således at vi kan finde ud af, hvordan vi bedre passer på det i fremtiden,” siger Jakob Juul Larsen.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Juul Larsen
Lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: jjl@eng.au.dk
Tlf.: 41893273
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum