Ny teknologi på Agromek: Droner finder landmandens forsvundne drænrør
Med multispektrale kameraer kan droner nu afsløre, hvor på marken drænrørene ligger begravet. Den nye teknologi, der præsenteres på årets Agromek, kan spare landmanden tid samt øge markens udbytte.

Håndtegnede papirkort har været brugt til at finde nedgravede dræn, siden man for mere end 100 år siden begyndte at dræne de danske marker. Cirka halvdelen af landets landbrugsarealer er drænede, og ifølge vandløbsloven er det landmandens ansvar at vedligeholde drænrørene med jævne mellemrum. Også hvis landmanden ikke ved, hvor de er. Siden 2010, hvor de første danske virksomheder begyndte at bruge droner, har anvendelsesmulighederne – i tråd med teknologien – gennemgået en hastig udvikling. Nu kan LE34, Danmarks største landinspektørfirma, lokalisere drænrørenes placering under markens overflade ved hjælp af droner. Metoden er udviklet i samarbejde med datterselskabet Geoteam, der er specialister i præcisionslandbrug.
– Ofte må landmanden bruge mange timer – nogle gange dage – på at finde drænrørene, når de skal efterses og vedligeholdes. Men ved at overflyve en mark med en drone udstyret med et multispektralt kamera kan vi kortlægge den præcise lokation på baggrund af refleksionen i afgrøden, fortæller Knud Klausen, forretningschef for landbrug i LE34, der præsenterer den nye teknologi på Agromek 2018.
30 procent øget udbytte
Hos LE34 arbejder et team af dedikerede specialister med at udvikle landsbrugsløsninger. Ifølge dem bliver anvendelsen af droneteknologi markant mere udbredt i sektoren i de kommende år. Også det multispektrale kamera, som måler områder af lysspektret, der vedrører plantens vækstbetingelser. Lyset afspejles forskelligt afhængigt af for eksempel vækststadium, stressniveau eller påvirkning fra plantesygdomme. Ved at analysere billederne kan specialister identificere de karakteristiske drænlinjer i markfladen og derigennem fastlægge placeringen af drænene.
– Mange dræn kan være gemt i årevis, uden landmanden har været i stand til at finde dem. Når vi så kan hjælpe, får landmændene simpelthen julelys i øjnene, og det er ikke underligt, for det kan ofte betale sig. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet kan landmanden faktisk vinde op til 30 procent i udbytte alt efter afgrøden ved at have marker, der er ordentligt drænet, siger Knud Klausen.
Data fra de multispektrale billeder kan samtidig oversættes til digitale drænkort over arealerne, så landmanden fremover altid kan tilgå oplysningerne direkte på mobil eller tablet.
Perfekt lige før høst
Klaus Fuglsang, der har arbejdet med droner siden 2013, overfløj sidste år tre marker kontinuerligt gennem hele vækstsæsonen. Han brugte det multispektrale kamera, hvor farveforskellene i billedet viser variationen i væksten i marken, til at undersøge, hvor udbyttet var størst.
– Det multispektrale kamera er perfekt til at spotte drænrørenes placering i en næsten moden afgrøde, hvor kornet stadig mangler at optage noget vand. Det skal foregå tre uger før høst i et normalår, forklarer Klaus Fuglsang, der er agronom og specialist i præcisionslandbrug hos Geoteam.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 81 72 89 01
oar@epicent.dk
Billeder


Links
Information om LE34
LE34 er med 24 kontorer og over 370 medarbejdere Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2015.
Følg pressemeddelelser fra LE34
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LE34
Rent vand: Sjællandske forsyningsselskaber i førertrøjen med ny digital platform26.9.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
Forsyningsselskaberne er i en nøgleposition, når det gælder rent drikkevand og skybrud. En ny digital platform, der er skræddersyet til dem, vil lette arbejdsdagen og frigøre tid til at håndtere tidens klima- og forsyningsudfordringer.
Dansk tradition kan løfte folk ud af fattigdom og sult20.9.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
Fattige bønder i udviklingslande har ingen sikkerhed for, at de stadig ejer jorden, når afgrøderne skal høstes og sælges. Uden dokumenterede rettigheder til jorden driver lokalbefolkningen landbrug kortsigtet og forbliver fattige uden en sikker adgang til fødevarer. Nu vil landinspektørfirma kæmpe for ejendomsret til alle internationalt.
LE34 i Aalborg flytter til nye lokaler11.7.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
To års søgen efter nye lokaler til landinspektørfirmaet LE34 i Aalborg har nu givet pote på Gasværksvej 30. Travlheden i byggeriet opleves tydeligt i virksomheden, der har haft helt særlige krav til de nye rammer.
Nina tager helikopter på arbejde: Spændende hverdag som landinspektør4.7.2018 06:31:00 | Pressemeddelelse
Jobgaranti, høj startløn, fleksible arbejdstider og uendelige arbejdseventyr. Landinspektøren Nina Stahl Madsen har valgt en karriere fyldt med muligheder og bliver oven i købet fløjet på arbejde i helikopter.
Højsæson for boligjagt: Køber du det, du tror?28.6.2018 06:37:00 | Pressemeddelelse
Boligjagten er gået ind, og ved at gå forholdene efter i sømmene kan huskøbere undgå at træde i nogle af de fælder, der kan gøre livet surt. Fagmanden giver her et par gode råd, der kan hjælpe kommende boligejere godt fra start.
Fra Vancouver til Silkeborg: Ny lokal leder for landinspektørfirmaet LE3421.6.2018 06:32:00 | Pressemeddelelse
Med erfaring fra Canada og eget firma er Brian Lund ny leder af lokal afdeling af landets største landinspektørfirma, LE34. Silkeborgs ny motorvej har sat turbo på udstykninger og byudvikling, og LE34’s ydelser er eftertragtede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum