DRIVR

Ny taxiservice roser regeringens klimaudspil for taxier og busser

Del

Danmarks nye kørselsapp DRIVR, som for nylig lancerede med en miljøvenlig bilflåde, roser regeringens udspil om grønne biler til taxibranchen.

“Vi forstår ikke den skepsis, der kommer fra branchen og Dansk Taxi Råd”, siger Haydar Shaiwandi, der er CEO i DRIVR, og fortsætter “Vi kan se, at økonomien hænger sammen med miljøvenlige biler, og vi ønsker at sætte en ny miljømæssig standard i branchen”.

Bilflåden i DRIVR består på nuværende tidspunkt af 80% brint- og hybridbiler. Firmaets målsætning er, at ramme 100% inden udgangen af 2021.

Hos DRIVR mener man, at branchen er moden nok til at lave et skift til en ny og mere miljøvenlig flåde, og man ønsker at gå forrest i branchen.

 

Hvad er DRIVR?

DRIVR er et digitalt kørselskontor, og den nyudviklede app varetager både bestilling og navigation. Du kan altså i appen følge din DRIVR-bil fra bestilling til opsamling til slutdestination, hvorefter du kan bedømme turen via et ratingsystem. Alle ture køres med fast pris, så passageren altid kender prisen på forhånd. Alt dette gør din tur med DRIVR nem og tryg.

Alle chauffører i DRIVR har lovpligtigt chaufførkort og arbejder under danske løn- og ansættelsesvilkår, ligesom at alle DRIVR taxier har indbyggede sædekontakter og synlig tilladelsesnummer, som den nye taxilov foreskriver.

DRIVR blev lanceret i København i september måned og forventer at udvide til andre danske og nordeuropæiske byer i 2019.

Vil du vide mere om DRIVR, kan du rette henvendelse til presse@drivr.com, eller du kan ringe til pressekoordinator Line Mayland på 2064 8483. Du kan også besøge vores website på drivr.com.

De bedste hilsner

 

Kontakter

DRIVR
Line Mayland
Pressekoordinator

presse@drivr.com
2064 8483

Billeder

Information om DRIVR

DRIVR
Gl. Køge Landevej 119
2500 Valby

http://drivr.com

Firmaet bag DRIVR blev grundlagt i 2017, hvor landets største taxivognmandsfamilie gik sammen med et app-udviklingsfirma. Det hele startede med en idé om, at skabe en agendasættende og nytænkende virksomhed, der kan sætte et anderledes præg i taxibranchen.

Med en “best of both worlds” opskrift kombinerer DRIVR progressiv teknologi med tre generationers erfaring fra den traditionelle taxibranche. Som resultat er DRIVR blevet Danmarks første digitale kørselsservice, der positionerer sig på markedet som et grønt og effektivt alternativ til bil, offentlig transport og almindelig taxikørsel.

Man har senere hen opkøbt navn og dele af softwaren fra et tidligere dansk techfirma af samme navn.

 

Følg pressemeddelelser fra DRIVR

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.