Codan Forsikring

Ny strategi, stigende kundetilfredshed og forbedret lønsomhed: Codan er kommet styrket ud af 2020

Del
Med et samlet, positivt afkast på forsikringsdriften på 520 millioner DKK, en solid COR på 89 pct. og en stigende kundetilfredshed kan Codan Danmark kigge tilbage på et tilfredsstillende 2020, som på mange måder har været et definerende år for selskabets fremtid. Et år, hvor der blandt andet blev gennemført en stærk turn-around på hele erhvervsområdet, indgået en banebrydende forsikringsalliance med Nykredit, SparNord og Lokale Pengeinstitutter (LOPI) samt indgået rekordstore aftaler inden for forsikring af vedvarende energi. Alt sammen i lyset af COVID-19, hvor Codans medarbejdere arbejdede i døgndrift hjemmefra for at hjælpe kunder med råd og vejledning i en svær og uvis tid.

“De samlede finansielle resultater for 2020 er absolut tilfredsstillende, og vi er gået markant frem på tværs af vores forretningsområder. Ikke mindst Codans aktiviteter på området for vedvarende energi har sat et stærkt aftryk på året. Her har vi blandt andet indgået nye, rekordstore aftaler inden for forsikring af havvindmølleparker, hvilket cementerer os som globalt førende på området,” siger Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark, og fortsætter:

”Vi begynder også for alvor at se en tydelig effekt af vores indsats for at forbedre lønsomheden på erhvervsområdet, hvor vi samlet set har præsteret en stærk turn-around i det forgangne år. Det kan vi alle i Codan være superstolte over, og jeg er overbevist om, at vores fortsatte fokus på dette vigtige område vil kaste yderligere, positive resultater af sig i de kommende år.”   


Et år præget af COVID-19 – Codans medarbejdere gjorde en kæmpe indsats for mange i en uvis tid

Danskernes ændrede adfærd, som følge af de løbende COVID-19-restriktioner, har også sat sit aftryk på Codan. Kunderne har i langt mindre grad haft behov for at gøre brug af deres indbo- og ulykkesforsikringer. Til gengæld har der været en markant stigning i brugen af rejse- og fritidshusforsikringer. Samlet set har det sat et positivt aftryk på Codans regnskab.

”Én ting er de positive, regnskabsmæssige konsekvenser af danskernes adfærd i 2020. For mig har det været mindst lige så opløftende at se, hvor hurtigt vi i Codan var klar til at hjælpe vores kunder i lyset af COVID-19. Vi var blandt de første virksomheder, hvor medarbejderne - hjemme fra deres stuer, køkkener og kælderværelser - var klar med hjælp og gode råd til vores kunder. Både til familien, der havde spørgsmål til rejseforsikringen, og til erhvervskunden, der pludselig måtte tilpasse sig en helt ny virkelighed,” siger Christian Baltzer og fortsætter:  

“Takket være massive investeringer i digitale løsninger var vi ikke alene lynhurtigt klar til at hjælpe kunderne hjemmefra. Vi kunne også gøre det på en måde, så kunderne oplevede meget kort ventetid selvom antallet af opkald og onlinehenvendelser steg massivt i løbet af foråret. Det vidner om det stærke kundefokus og den store lyst til at hjælpe, der kendetegner Codans medarbejdere. Jeg er overbevist om, at den positive udvikling i vores kundetilfredshed i høj grad skyldes den helt utrolige arbejdsindsats, der blev ydet i denne særlige tid.”  

Ny strategi og stærke partnerskaber 
Codan lancerede i 2020 en ny strategi, der skal gøre det nemmere at være kunde i Codan og samtidig sikre et tydeligt bidrag til samfundet. Strategien blev i løbet af året levendegjort, da Nykredit tilsluttede sig i en ny stærk forsikringsalliance med Codan, der i forvejen favner Spar Nord og Lokale Pengeinstitutter (LOPI), der er tilstede i hele landet.  

“2020 har været et definerende år for fremtidens Codan. Med det gode momentum vi oplever nu og de markante strategiske beslutninger, vi har truffet, føler jeg mig helt overbevist om, at vi har alle de rette forudsætninger for at indfri Codans kæmpestore potentiale,” slutter Christian Baltzer.    

//

Nøgletal: Årsresultat 2020 for Codan Danmark 

  • Nettopræmieindtægter på 4.886 millioner DKK.
    I 2019 var tallet 5.303 mio. kr.  

  • Samlet positivt afkast på forsikringsdriften på 520 millioner DKK.
    I 2019 var tallet et negativt resultat på -155 millioner DKK. 

  • Combined Operating Ratio (COR) var i 2020 på 89 pct. 
    I 2019 var COR på 103 pct.

Tal er i henhold til britisk anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS).

Codan er en del af den globale forsikringskoncern RSA Insurance Group. De samlede årsresultater, inklusiv det skandinaviske resumé, er tilgængelige her (på engelsk).   

   
Ændret adfærd - markant ændret skadesbillede under COVID-19    
COVID-19 ændrede i den grad danskernes adfærd i 2020. Det afspejler sig også i skadesbilledet hos Codan, som viser, at vi danskere har holdt os hjemme, købt og renoveret fritidshuse, og at rigtig mange har udvidet familien med en hund.

Sammenlignet med 2019 var der i 2020 blandt andet:    

  • 40 pct. færre skadesanmeldelser på indboforsikringer  
  • 15 pct. færre skadesanmeldelser på ulykkesforsikringer 
  • 8 pct. færre skadesanmeldelser på bilforsikringer  
  • 83 pct. flere afbestillingssager på rejseforsikringer  
  • 15 pct. flere skadesanmeldelser på fritidshusforsikringer 
  • 10 pct. flere skadesanmeldelser på hundeforsikringer  

Nøgleord

Billeder

Download
Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark
Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark
Download

Vedhæftede filer

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.

Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse

December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye