Ny strategi skal løfte dansk life science op i verdensklasse og sikre endnu bedre patientbehandling
Danmark har længe været et af verdens førende lande, når det gælder udviklingen af blandt andet lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger. Siden 1990 er life science-industrien blevet ni gange større målt på bidrag til landets BNP, mens industriens CO2-udledning er halveret.
Men industrien rummer fortsat et stort potentiale, og derfor præsenterer regeringen nu 38 konkrete initiativer, der omfatter hele økosystemet omkring life science-industrien. Initiativerne skal sikre, at Danmark står stærkt i den globale konkurrence på området, og at life science-industrien i endnu højere grad er til gavn for patienter, borgere og det danske velfærdssamfund.
Regeringen foreslår en række initiativer inden for syv hovedområder. Initiativerne skal blandt andet skabe bedre rammer for forskning og udvikling på sundhedsområdet, sikre bedre anvendelse af de danske sundhedsdata under hensyntagen til høj databeskyttelse og fortrolighed, understøtte det danske sundhedsvæsen som udstillingsvindue, sikre højt kvalificeret arbejdskraft, hjælpe eksportvirksomheder på de globale markeder, understøtte den grønne omstilling og styrke det offentlige-private samarbejde.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Med coronakrisen er det blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt det er med en life science-industri og et sundhedsvæsen i verdensklasse. Med strategien bygger vi videre på det stærke fundament og løfter den danske life science-industri til det næste niveau. Det handler om bedre rammevilkår og om at udnytte viden og data til at skabe morgendagens løsninger, så vi tiltrækker investeringer og arbejdspladser, udvider eksporteventyret og skaber bedre løsninger for patienterne.”
Sundhedsminister Magnus Heunicke:
”Jeg er sikker på, at Life Science strategien vil komme både industrien, sundhedsvæsenet og patienterne til gavn. Den skal blandt andet være med til at styrke kvaliteten i alle dele af indsatsen omkring kronisk sygdom – forebyggelse, behandling og rehabilitering. Samt bidrage til bedre brug af sundhedsdata til forskning, udvikling af nye produkter og innovative løsninger. Når sundhedsvæsenet bliver stærkere og dygtigere, så giver det en bedre behandling til den enkelte og det kan bidrage til at udligne den ulighed i sundhed, vi desværre ser.”
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
”Det er en af mine vigtigste opgaver som udenrigsminister at styrke den danske eksport og de over 800.000 danske arbejdspladser, der er knyttet til den. Life science-industrien har et enormt potentiale i de lande, vi handler med, og kan også være vores løftestang ind på nye markeder. Vi skal være verdensmestre i at udvikle og vise, hvor Danmark har gode life science-løsninger, som andre kan drage nytte af og dermed også sikre nye job i Ballerup, Odense eller Herning.”
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
”Det seneste år med COVID-19-krisen har tydeligt vist vigtigheden af den sundhedsvidenskabelige forskning. Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden – ikke mindst inden for sundhedsvidenskaben. Det skal vi blive ved med at være. Derfor er jeg glad for, at den nye life science-strategi styrker rammerne for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling både i Danmark og i relation til det internationale samarbejde.”
Fakta om strategien
Regeringens strategi for life science indeholder 38 initiativer inden for 7 temaer:
- Bedre rammer for forskning og udvikling
- Bedre brug af sundhedsdata
- Danmark som udstillingsvindue
- Højt kvalificeret arbejdskraft
- Målrettet internationalisering og myndighedssamarbejde
- Sund og grøn vækst
- Vidensdeling og samarbejde
Den nye life science strategi er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi.
Kontakter
Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachme@em.dk
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: Præsentation af nye tiltag der skal gøre danskernes hverdag billigere17.9.2025 17:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Styrket konkurrence på de danske markeder kan medvirke til, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Torsdag den 18. september inviterer erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen til præsentation af nye, målrettede initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen og give danske familier bedre muligheder for at få økonomien til at hænge sammen. Efter præsentationen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen. Tid: Torsdag d. 18. september kl. 13:15 Sted: Enghavevej 199, 2450 København, på hjørnet af Sydhavns Plads og Enghavevej ved skulpturen ’Anchor’.
Endnu mere hjælp til SMV’ers vækstdrømme17.9.2025 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Den SMV-rettede vejledningsindsats på Virksomhedsguiden får nu endnu mere fokus på at hjælpe SMV’er, når de skal investere i nye produktionsanlæg. Indsatsen supplerer regeringens tiltag ’Rød løber for produktionsvirksomheder’, som også omfatter en statslig one-stop-shop og udpegning af industriparker i flere af landets kommuner.
Erhvervsministeren rejser til Berlin15.9.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger de næste to dage Berlin. Fokus er på Europas konkurrenceevne, herunder investeringer i morgendagens teknologier, forenkling og kortere godkendelsesprocedurer.
Nye jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer sikrer milliardstore investeringer i dansk industri12.9.2025 10:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Krav om industrisamarbejde giver et massivt boost til den danske forsvarsindustri – til gavn for både sikkerheden og væksten herhjemme.
Nu tages næste skridt i forbud mod reklamer for usunde føde- og drikkevare målrettet børn8.9.2025 13:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal virke i dagligdagen. Derfor er der nedsat et dialogforum mellem relevante myndigheder, organisationer og brancheforeninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum