DLG a.m.b.a

Ny strategi: DLG vil tjene 50% mere

Del
•Indtjeningen skal komme primært fra Tyskland samt yderligere vækst på det globale marked for Vitaminer & Mineraler •IT og digitalisering skal sikre vækst med nye kundeløsninger og udnyttelse af stordriftsfordele på tværs af koncernens selskaber

DLG-koncernen præsenterede i dag sin nye, femårige strategi – DLG Leading the Way 2021 – der efter en periode med konsolidering og frasalg skal skabe vækst i Europas største grovvareselskab. Det skete i forbindelse med offentliggørelsen af koncernens hidtil bedste regnskab.

”Konkurrenterne vil se DLG’s sande styrke rullet ud i markedet i de kommende år. Vi skal være nr. 1 på vores vigtigste markeder og udbygge vores førerposition i Europa. I 2016 tjente koncernen 570 mio. kr. efter skat. I 2021 skal vi tjene 850 mio. kr.,” siger koncernchef i DLG, Kristian Hundebøll.

En stærkere udnyttelse af koncernsynergier skal skabe yderligere vækst i Tyskland, men DLG satser også på nye markeder, bl.a. Frankrig, hvor man i øjeblikket er i gang med at bygge en ny kvægmineralfabrik. Derudover har DLG et klart mål om at vækste både organisk og gennem opkøb.

”Inden for Grovvarer vil vi fortsætte ekspansionen i Nordeuropa med fokus på vores største marked, Tyskland. Inden for Vitaminer & Mineraler er vi globale og ser på f.eks. Indien og Afrika. Vi ser herudover mere potentiale i Service & Energi, der er et stærkt indtjeningsområde for DLG,” siger Kristian Hundebøll.

Nye kundeløsninger
Væksten på hovedmarkederne skal ifølge ”DLG Leading the Way 2021” komme fra innovative løsninger med kunden i centrum. Som Europas største indkøber af råvarer vil DLG kapitalisere yderligere på selskabets ekspertviden og geografiske rækkevidde. DLG lægger desuden op til en målrettet satsning på digitale løsninger og IT-investeringer, der skal fremtidssikre indtjeningen.

”Vi mener noget med det, når vi siger, at DLG skal vise vejen. Som Europas største grovvareforretning har vi kraft til at sætte standarden på markederne. Vi skal fortsat sikre de bedste foderløsninger til animalsk produktion, og vi skal bygge på vores succes inden for kornforædling og rådgivning inden for planteproduktion, hvor vi er blandt de førende,” siger Kristian Hundebøll.

Fuld opbakning fra ejerne
Strategien er blevet vedtaget i samarbejde med DLG’s ejere, og bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen understreger, at der er fuld opbakning til strategien.

”Sammen med forretningen har ejerne gennem Repræsentantskabet været involveret i processen, og ejerne kan i høj grad se sig selv i den nye strategi. Den blev enstemmigt vedtaget, og den fulde opbakning fra ejerkredsen er ekstremt vigtigt for at denne ambitiøse strategi skal lykkes,” siger bestyrelsesformanden.

”DLG står knivskarpt som et dedikeret landbrugsselskab. Der er fuld opbakning til forretningen. Strategien er yderst ambitiøs, men vi mener samtidig, at den er realistisk. Både markedsmæssigt og finansielt har DLG aldrig stået stærkere,” siger Niels Dengsø Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand: +45 2022 0264
Kristian Hundebøll, koncernchef/CEO: +45 2968 1950

Billeder

Download
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
Download
Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016
Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016
Download
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
Download
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
Download
Download
DLG Fabrik Bårse, Foto: Niels Hougaard
DLG Fabrik Bårse, Foto: Niels Hougaard
Download
Direktionen i DLG. Fra venstre: Ole Christensen, COO. Kristian Hundebøll, CEO. Lars Sørensen, CFO.
Direktionen i DLG. Fra venstre: Ole Christensen, COO. Kristian Hundebøll, CEO. Lars Sørensen, CFO.
Download
Foderbus hos DLG
Foderbus hos DLG
Download
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
Download

Information om DLG a.m.b.a

DLG a.m.b.a
DLG a.m.b.a
Axelborg, Vesterbrogade 4A
1620 København V

33683000https://www.dlg.dk/

Om DLG-koncernen

DLG er Europas største grovvareselskab og er ejet af de danske landmænd. I 2017 havde vi en omsætning på 49,1 mia. kr., hvoraf størstedelen hentes i udlandet med Tyskland som det største udenlandske marked. DLG har ca. 6.300 medarbejdere i 18 lande, heraf ca. 2.000 medarbejdere i Danmark og ca. 3.000 i Tyskland.

Følg pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye