Ny stor undersøgelse: Ulighed i kræft et problem i alle nordiske lande

I den første og største undersøgelse af sin art cementerer forskere fra Kræftens Bekæmpelse, at social ulighed er et faktum i alle de nordiske lande, uanset hvilken del af kræftforløbet man ser på. Undersøgelsens konklusioner er baseret på de seneste 15 års forskning inden for ulighed på kræftområdet i alle nordiske lande.

- På trods af de nordiske landes sundhedssystemer med fri adgang til lægehjælp, tilbud om screening og avancerede behandlinger for kræft, ser vi en relativt systematisk social ulighed i kræft på tværs af lande og på tværs af kræfttyper, siger forsker og postdoc ved Kræftens Bekæmpelse, Gunn Ammitzbøll, der har stået i spidsen for den nye undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at ligegyldigt om du bor i eksempelvis Sverige, Norge eller i Danmark, bliver kræften opdaget senere og i et mere fremskredent stadie, hvis du har en kort uddannelse, lav indtægt og bor alene. De samme forhold fører til, at du får mindre behandling og har ringere chance for at overleve sygdommen.

Resultaterne understreger, at der skal fokuseret handling til, hvis de uretfærdige sociale forskelle i kræft skal udlignes, mener Kræftens Bekæmpelse adm. direktør, Jesper Fisker.

- Vi foreslår, at regeringen laver én fælles strategi mod ulighed i sundhed, herunder også kræft. For at gøre op med uligheden bliver vi nødt til at give endnu mere hjælp til dem, der i dag får mindst hjælp, nemlig de mest sårbare patienter. Der skal mere proaktive og strukturerede indsatser til - på tværs af egen læge, kommunen og hospitalet. Tilbud om forebyggelse og mere sundhed skal nå ud til alle dem, der ikke selv opsøger tilbuddene, siger han.

Jesper Fisker anerkender, at regeringen har ambitioner om at gøre en forskel på området. Bl.a. står der i regeringsgrundlaget, at der skal gøres op med uligheden i sundhed. Og i sidste års finanslov er ’bekæmpelse af ulighed i kræft’ også nævnt som fokusområde. Men det er et problem, at der ikke er øremærket penge til området:

- Pengene skal følge med, hvis vi vil mindske uligheden og redde endnu flere liv. Vi kommer ikke udenom, at regeringen må dedikere ressourcer til området, siger Jesper Fisker. 

Stærk dansk forskning
Blandt de nordiske lande har Danmark allerede en særlig stærk position inden for forskning i ulighed. Ikke mindst gennem mange års forskning fra Kræftens Bekæmpelses eget Center for Kræftforskning og senest fra Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS), der blev oprettet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse i 2019.

Her har forskning bl.a. påvist, at patienters evne til at kommunikere med de sundhedsprofessionelle og ens generelle helbred på det tidspunkt, man får kræft, er nogle af de forhold, der kan ligge bag forskellene i kræftforløbet.

- En af de vigtige udfordringer, som vi står overfor, er at identificere de patienter, der er sårbare. For selv om sandsynligheden for ulighed er størst blandt dem, der har en lav social og økonomisk position – altså eksempelvis kort uddannelse og lav løn – kan også veluddannede og velhavende mennesker være sårbare, når de bliver kræftpatienter, siger Gunn Ammitzbøll.

FAKTABOKS: Store ligheder på tværs af landegrænser

Konklusionen fra den nye undersøgelse er baseret på en gennemgang af 98 tidligere forskningsartikler med data fra de nordiske lande.

I de nordiske lande er vi ret ens i forhold til levestandard, uddannelsesprofil og, hvordan vores sundhedsvæsen er opbygget. Blandt andet har alle fri adgang til sundhedsvæsenet via vores skat, og der er nogenlunde ens tilbud landene imellem om eksempelvis screeningsprogrammer. Samtidig har de nordiske lande omfattende registre, der gør det muligt at sammenligne store mængder data af høj kvalitet om borgerne.

Derfor giver det mening at samle konklusionerne på tværs af landegrænser, som det altså er gjort i den nye undersøgelse. Og på trods af mindre forskelle imellem landenes opgørelser – eksempelvis er ikke alle sjældne sygdomme med i alle undersøgelser, og ikke alle kræfttyper viser det lige konsekvent – så er mønsteret altså tydeligt.

 

FAKTABOKS: Tallene bag undersøgelsen
Undersøgelsen er et såkaldt review, baseret på forskningsartikler om social ulighed i kræft, der er offentliggjort i perioden 2005-2021