Sampension

Ny stor undersøgelse afslører pæne formuer hos danske pensionister

Del
• Københavnske pensionister har de største friværdier • Nordjyderne har nemmest ved at få økonomien til at løbe rundt • Flest fra Fyn og Sydjylland har slet ingen boliggæld • Kun to procent af alle pensionister vil spise af friværdien • Lejeboliger er primært noget man ser i hovedstaden

Danske pensionister har høj friværdi og næsten ingen boliggæld. De ejer deres egen bolig og mange også et sommerhus. Langt de fleste har en gennemgribende sund økonomi og har blandt andet råd til at rejse flere gange om året.

En fornuftig, ordentlig og gennemsolid økonomi kendetegner nutidens generation af pensionister. Det viser en ny stor undersøgelse, som Epinion har lavet for Sampension, hvor flere end 5.000 danske pensionister mellem 65 og 75 år er blevet spurgt om deres økonomiske situation.

De danske pensionister har en overraskende fornuftig og solid økonomi. Størstedelen ejer et hus uden for meget gæld, man har lidt på kistebunden, en pensionsopsparing, man kan leve af, og der er råd til at rejse. Generelt tegner der sig et billede af en generation, som har været ekstremt fornuftige og mådeholdende, siger Sampensions administrerende direktør, Hasse Jørgensen.

Den gennemsnitlige pensionist har en formue på 280.000 kroner, et månedligt rådighedsbeløb på 10.000 kroner og faste udgifter for 8.000 kroner. Mange har oparbejdet store friværdier, fordi de har afdraget på deres bolig gennem mange år.

Gennemsnitligt tegner pensionisterne sig for 750.000 kroner i mursten, boliglånet er på 250.000 kroner, og ud over det er der ingen gæld. På trods af de relativt store formuer i friværdier over hele landet, svarer så godt som alle, at de ikke ønsker at belåne ejendommen yderligere, hverken nu eller senere. Kun 2 % af de adspurgte planlægger at optage lån i friværdier,

Den snusfornuftige tilgang til penge og forbrug giver de danske pensionister et solidt afsæt for et godt otium med stor økonomisk frihed. Noget der også er båret frem af et velfungerende pensionssystem, siger Hasse Jørgensen.

Undersøgelsen viser, at pensionssystemet har bygget et fundament næsten alle andre lande må kigge på med stor misundelse. Ældre i mange andre lande bliver ofte en økonomisk belastning for både familien og samfundet – men vores tal viser, at vi har bygget et genialt pensionssystem, der har givet de ældre en økonomisk selvstændighed, som ikke er mange forundt.

Pensionisterne føler sig også ovenpå økonomisk. Således siger et flertal på 56 procent, at de føler de har ”meget godt” styr over deres økonomi, mens 38 procent siger ”godt.”

Undersøgelsen dækker blandt andet over en række regionale forskelle, som man kan se i den vedhæftede præsentation.

*Om Sampension/Epinion undersøgelsen:

5129 pensionister mellem 65 og 75 år er blevet interviewet. 1004 er med repræsentativt udvalgte danskere, og de 4125 er med kunder af Sampension. Undersøgelsen er gennemført webbaseret i juni 2016.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.video af pensionistVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Klaus Fridorf
kfr@sampension.dk
61201997

Vedhæftede filer

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye