Center for Offentlig-Privat Innovation

Ny statistik: Fire ud af fem offentlige arbejdspladser er innovative

Del
Børnehaver, sygehuse, politistationer og mange andre offentlige arbejdspladser over hele landet skaber kvalitet og effektivitet, når de indfører nye services, produkter og måder at arbejde på.

Det viser Center for Offentlig Innovations nye Innovationsbarometer, der er verdens første statistik om offentlig innovation. Centeret har sammen med Danmarks Statistik påvist, at 80 procent af de offentlige arbejdspladser er innovative. De har indført mindst en innovation i årene 2015-16.

"Den offentlige sektor får tit skældud for at stå i stampe og aldrig tænke nyt. Men de nye tal dræber den myte. Det forholder sig ofte omvendt,” siger Ole Bech Lykkebo, analysechef, Center for Offentlig Innovation.

Kommunaldirektør: Medarbejdere, ledere og politikere skal finde nye veje

At 80 procent af de offentlige arbejdspladser er innovative, overrasker ikke Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune. I de seneste år har kommunen arbejdet målrettet med at gå nye veje og forny måderne kommunen arbejder og forstår sig selv på:

”Det overrasker mig ikke, at så mange offentlige arbejdspladser er innovative. Samtidig er det ikke noget, man kommer sovende til. Det kræver ledelsesmæssigt mod, politisk ejerskab og mod til at beskytte medarbejdere, der går nye veje. Og selvfølgelig godt samspil mellem de tre parter. Det er på ingen måde en nem opgave at arbejde med innovation. Til gengæld har vi fået skabt en organisation, der kan tage imod forandringer. Og presset for at finde nye veje bliver ikke mindre de kommende år,” siger Niels Højberg.

Innovation skaber kvalitet og effektivitet

Innovationsbarometeret viser også, at når nye løsninger tages i brug, så medfører det ofte højere kvalitet og effektivitet. Innovationerne forbedrer kvaliteten i 74 procent af tilfældene, mens der kommer øget effektivitet ud af 46 procent af innovationerne. Hver tredje innovation skaber både kvalitet og effektivitet.

Det er vigtigt at understrege, at offentlig innovation ikke er spændende prototyper, som aldrig sættes i drift. Innovation er heller ikke at flytte streger i organisationsdiagrammer eller besparelser, hvor intet nyt sker. De nye tal gælder alene for nye løsninger, der tages konkret i brug og skaber værdi,” forklarer Ole Bech Lykkebo.

Nøgleord

Kontakter

Analysechef Ole Bech Lykkebo, tlf. obl@coi.dk, 61813102
Journalist, Rikke Gredsted Seidenfaden, rgs@coi.dk,tlf. 61813103

Billeder

Links

Information om Center for Offentlig-Privat Innovation

Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K

61 81 31 10https://co-pi.dk/

Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.

COI er etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked: Regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne.

Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye