Dansk Standard

Ny standard skal mindske høreskader og forbedre lydkvaliteten

Del
Høj musik i høretelefoner kan give høreskader. Fremover vil man få en advarsel, når lyden bliver for høj.

Op mod 10 millioner europæere står ifølge EU-Kommissionen til at udvikle tidligt høretab som følge af intens lytning på såkaldte Personal Music Players. Derfor har man på europæisk plan, med Danmark for bordenden, revideret den standard, der fastsætter grænserne for lydeksponering. Fokus har været på, at beskyttelse af ører og beskyttelse af musik kan og bør følges ad.

- Flere og flere, særligt unge, hører høj musik i høretelefoner eller headset i længere tid ad gangen – og dermed øges risikoen for permanente høreskader. Derfor har vi gentænkt standarden for lydtryk, så den i højere grad tager højde for den dosis af høj lyd, man eksponeres for. Noget af det nye er, at man får en advarsel, når lyden når et vist niveau, og igen når man har fået den maksimale dosis af høj lyd, fortæller Per Crety, seniorkonsulent i Dansk Standard, der står i spidsen for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet den nye standard.

Danmark er foregangsland inden for lyd og har derfor ledet den europæiske arbejdsgruppe, der omfatter 35 audiofabrikanter fra Europa samt enkelte deltagere fra den øvrige verden med interesse i det europæiske marked, fx Apple, Bose og Blackberry. Som led i arbejdet med standarden, der udkommer i første kvartal 2017, har Dansk Standard oprettet et dansk forum for måling af personlige musikafspillere.

- Målet har været at få en europæisk standard, der både bidrager til at begrænse antallet af høreskader og til forbedre kvaliteten i lydgengivelsen. Mange danske virksomheder har deltaget og støttet op om arbejdet, og vi har derfor fået sat vigtige danske fingeraftryk på de krav til forbedring af apparaterne, der indgår i den endelige standard. Det gavner både dem, der lytter til musikken, og danske virksomheder, der producerer højttalere, høreapparater, hovedtelefoner, hjemmeanlæg og andet professionelt udstyr, siger Per Crety. 

Blandt de danske deltagere er virksomheden Jabra:

- Vi har deltaget i arbejdet for at bidrage til, at standarden vil kunne kommercialiseres. I vores produkter er det lydoplevelsen, der er i centrum, samtidig med at det er vigtigt for os at beskytte vores brugeres hørelse. For at sikre, at man bevarer en god totaloplevelse og opnår de ønskede mål for en standard, er det derfor vigtigt at overveje forskellige brugsscenariers indflydelse, fortæller Michael Hoby, Senior Research Engineer i Jabra.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos Lisa Klæsøe, presseansvarlig i Dansk Standard, på 27 12 93 69 eller lio@ds.dk

Nøgleord

Information om Dansk Standard

Dansk Standard
Dansk Standard
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn

http://www.ds.dk/

Data viser, at mellem 2,5 og 10 mio. mennesker i Europa lytter til musik på høj volumen over en time om dagen. Samtidigt viser nye undersøgelser, at risikoen for høreskader ikke blot afhænger af den mængde støj (målt i decibel), man oplever, men også af den tid, man er udsat for høje lyde.

Vejledning og advarsel samt fokus på at forbedre apparaterne, så brugeren hverken får høreskader eller oplever dårlig lyd, har været omdrejningspunktet for standarden for lydtryk.

Den reviderede standard for lydtryk, DS-EN 50332-3, udkommer i første kvartal 2017. 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye