Ny standard hjælper forbrugerne til bedre stofmundbind
24.2.2021 05:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

En ny standard for stofmundbind skal fremover hjælpe forbrugerne med at vælge gode og effektive stofmundbind. Teknologisk Institut, som har været med til at udarbejde standarden, glæder sig på vegne af både producenter og forbrugere.
- Det er umuligt for forbrugerne at vurdere, hvor effektivt et stofmundbind i virkeligheden er, så vi hilser standarden velkommen. Samtidig får producenter og importører mulighed for at markedsføre deres stofmundbind på mere end bare udseendet, siger konsulent Stig Koust Hansen, Teknologisk Institut.
Med den nye standard får forbrugerne blandt andet vished for, at stofmundbindet rent faktisk har en vis effekt, også efter det er blevet vasket, og at det ikke er tilsat uønsket kemi.
Det skal du vide om den nye standard for stofmundbind
Stig Koust Hansen fortæller her, hvilken forskel standarden kan gøre for forbrugerne:
Hvorfor er det vigtigt med en standard for stofmundbind?
Fordi stofmundbind uden nævneværdig effekt skaber falsk tryghed, og det er farligt under en pandemi. Derfor tog vi tidligt initiativ til at få udarbejdet en standard for stofmundbund, der sætter krav til produktet. Jeg er glad for, at vi på tværs af myndigheder og specialister nu er kommet i mål.
Hvad går den nye standard ud på?
Stofmundbind, der lever op til den nye standard, har en vis dokumenteret filtreringsevne og åndbarhed. De kan tåle at blive vasket mindst fem gange, uden at kvaliteten forringes væsentligt. Der stilles også krav til, at de ikke må indeholde uønsket kemi, så man som forbruger undgår flourstoffer og antibakteriel behandling. Og endelig bliver pasformen testet ved aktivitet.
Vil alle stofmundbind fremover leve op til den nye standard?
Nej. Standarden er en frivillig dansk ordning, og det er op til producenter og importører af stofmundbind, om de vil lade deres produkter teste. Det betyder altså, at man som forbruger stadig skal opmærksom, når man køber et stofmundbind.
Er stofmundbind med den nye standard lige så effektive som engangsmundbind?
Nej. Engangsmundbind er et medicinsk udstyr, der skal leve op til noget skrappere krav, fx en filtreringsgrad på mindst 95 procent af de dråber, der rammer stoffet. Den nye standard for stofmundbind ligger på hhv. 70 procent og 90 procent. Men det er trods alt meget bedre end for eksempel 10 procent, som vi har set eksempler på i tidligere test af stofmundbind.
Hvordan finder man et godkendt stofmundbind?
På stofmundbind, der lever op til den nye standard, vil det fremgå, at de lever op til standarden DS 3000:2021, og der vil også stå, at det har en filtreringsgrad på mindst 70% eller 90%.
Fakta:
Den nye danske standard for stofmundbind hedder DS 3000:2021. Standarden er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Standard, Teknologisk Institut Forbrugerrådet Tænk, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Force Technology samt producenten Keepsafe.
Teknologisk Institut tester engangsmundbind og stofmundbind for myndigheder, producenter og importører – også efter den nye standard DS 3000:2021.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Stig Koust Hansen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1151, mail: stko@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny dansk teknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø9.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En enkelt våd T-shirt kan ødelægge kilovis af brugbart tøj. Nu skal en danskudviklet automatisk sensorteknologi opsnuse fugtige tekstiler tidligt, så de ikke gør skade. Det skal samtidig forbedre arbejdsmiljøet og forkorte tidskrævende sorteringsarbejde.
Intelligent og bionedbrydelig folie skal reducere mikroplast i landbruget6.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet er at optimere afgrøderne uden at øge mængden af mikroplast.
Nyt projekt skal styrke fokus på biodiversitet i byggeriets værdikæde5.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størstedelen af byggeriets påvirkning af biodiversiteten sker uden for selve byggegrunden. Nu går Teknologisk Institut og rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia sammen om et projekt, der skal udvikle praktiske værktøjer til at støtte virksomheder i at tage hensyn til biodiversiteten gennem hele byggeriets værdikæde.
Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver sværere at få adgang til råstoffer som sand, grus, kalk og ler til byggematerialer og anlægsprojekter. Det viser et nyt green paper fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S. Det peger på, at råstofforbruget bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst.
Kæmpedroner kan give landmænd nyt redskab mod udvaskning af kvælstof22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye forsøg skal afdække, om såning af efterafgrøder og bladgødskning af majs, kan klares fra luften mere præcist og på tidspunkter, hvor traktorer ikke kan køre i markerne. Formålet er at begrænse udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


