Ny stærk bestyrelse udpeget i Erhvervshus Nordjylland

Del

Kommunekontaktrådet i Nordjylland har udpeget fem nye medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland. Den nye bestyrelse skal være med til at sikre rammerne omkring det nordjyske erhvervslivs udvikling og realiseringen af det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2VISION.

En af opgaverne for nytiltrådte Richard Fynbo bliver, sammen med den øvrige bestyrelse, at sikre, at Erhvervshus Nordjylland har smidige og tydelige tilbud til erhvervslivet, så det bliver let at omstille sig til nye markeder, nye forsyningskæder, øget digitalisering og en styrket grøn omstilling.

Nytiltrådt i bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland er adm. direktør Richard Fynbo fra Fynbo Foods, regionsrådsformand Mads Duedahl, prorektor Anne Marie Kanstrup, Aalborg Universitet, byrådsmedlem i Rebild Kommune Leon Sebbelin samt 1. viceborgmester i Hjørring Kommune Per Møller.

Formandskabet består fortsat af formanden Mogens Christen Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune og næstformand Hanne Kvist fra Royal Greenland. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen, advokat Birte Dyrberg fra Dyrberg & Partnere, adm. direktør Rikke Gandrup fra Color Hotel Skagen, formand for Dansk Metal Aalborg Jan O. Gregersen samt Simon Rahlf Hauptmann, der fortsætter som Erhvervsministeriets observatør i bestyrelsen.

Adm. direktør Lars Erik Jønsson i Erhvervshus Nordjylland har således en bredt sammensat bestyrelse bag sig, og selvom erhvervslivet i nogen grad begynder at mærke konsekvenserne af de svingende konjunkturer, er det nordjyske erhvervsliv fortsat stærkt.

Arbejdsløsheden er lavere end før finanskrisen i 2008, og antallet af konkurser er lavt, ligesom der fortsat er stor efterspørgsel efter vejledning i blandt andet digitalisering, den grønne omstilling og øget internationalisering. Således har Erhvervshus Nordjylland vejledt 744 virksomheder i perioden januar til medio juni.

Et af de store temaer for Erhvervshus Nordjylland og bestyrelsen i den kommende tid er den grønne omstilling. Her er Erhvervshus Nordjylland en del af realiseringen af det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2VISION. Fyrtårnet handler om CO2-fangst, anvendelse og lagring og skal sikre en stærk fremtidig erhvervsudvikling i Nordjylland samt bidrage til at finde løsninger på klodens klimabelastning.

-          Vi har i bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland en meget stærk sammensætning med repræsentanter for erhvervsliv, fagbevægelse, vidensinstitutioner, kommuner, regioner og stat. Som formand er jeg meget tilfreds med, at vi har så bred en ramme om ejerskabet i den strategiske erhvervsudvikling, som blandt andet CO2VISION er et udtryk for. Det vil uden tvivl få afgørende betydning for hele det nordjyske erhvervsliv i de kommende år, siger Mogens Christen Gade, formand for bestyrelsen i Erhvervshus Nordjylland.

Det nytiltrådte medlem fra erhvervslivet, adm. direktør Richard Fynbo fra Fynbo Foods, har om nogen de stigende priser på råvarer, emballage, energi og fragt tæt inde på livet, ligesom ubalancerne i forsyningskæderne fortsat volder store udfordringer. Derfor ser han frem til at kunne bidrage med sine egne erfaringer i den nye bestyrelse.

-          Samfundsøkonomien er med stor sandsynlighed på vej ind i lavkonjunktur, og erhvervslivet vil for nogle branchers vedkommende måske ligefrem opleve recession. Virksomhederne har gennem corona-pandemien været omstillingsparate, og den evne bliver også afgørende i den kommende tid. Vi skal derfor sikre, at Erhvervshus Nordjylland har smidige og tydelige tilbud til erhvervslivet, så det bliver let at omstille sig til nye markeder, nye forsyningskæder, øget digitalisering og en styrket grøn omstilling. Desuden er det vigtigt, vi udnytter en nedgang i beskæftigelsen til opkvalificering af arbejdsstyrken til virksomhedernes fremtidige behov – også her skal vores erhvervshus være klar med målrettede tilbud, kommenterer Richard Fynbo.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson, tlf. 20 66 68 21 / lej@ehnj.dk

Pressekontakt: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

En af opgaverne for nytiltrådte Richard Fynbo bliver, sammen med den øvrige bestyrelse, at sikre, at Erhvervshus Nordjylland har smidige og tydelige tilbud til erhvervslivet, så det bliver let at omstille sig til nye markeder, nye forsyningskæder, øget digitalisering og en styrket grøn omstilling.
En af opgaverne for nytiltrådte Richard Fynbo bliver, sammen med den øvrige bestyrelse, at sikre, at Erhvervshus Nordjylland har smidige og tydelige tilbud til erhvervslivet, så det bliver let at omstille sig til nye markeder, nye forsyningskæder, øget digitalisering og en styrket grøn omstilling.
Download
Bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland har en meget stærk sammensætning med repræsentanter for erhvervsliv, fagbevægelse, vidensinstitutioner, kommuner, regioner og stat. Formand og borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade glæder sig over, at Erhvervshuset har så bred en ramme om ejerskabet i den strategiske erhvervsudvikling i Nordjylland.

Information om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland
Niels Jernes Vej 10
9210 Aalborg SØ

70210808https://ehnj.dk/

Erhvervshus Nordjylland er ét af seks Erhvervshuse i Danmark. I Erhvervshus Nordjylland, der har hovedkontor i Aalborg og en filial i Nykøbing Mors, kan alle virksomheder få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere. Man kan trække på konsulenters specialiserede viden, og Erhvervshus Nordjylland åbner dørene til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Erhvervshus Nordjylland indtager en knudepunktsfunktion i det samlede nordjyske erhvervsfremmesystem og er derudover operatør på programmer, der via privat rådgivning gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb.

Læs mere på http://www.ehnj.dk.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Nordjylland har lige nu landets laveste ledighedsstigning30.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For at afdække, hvor galt det står til i Nordjylland her midt i bølge to af Corona-epidemien, har Erhvervshus Nordjylland set nærmere på de seneste tal for blandt andet ledighedsudviklingen, jobmarkedet og ikke mindst digitaliseringen af erhvervslivets forretningsmodeller som en af metoderne til at ride krisen af. Sidstnævnte har blandt andet ført til lynetableringen af helt nye muligheder, når det gælder det nordjyske erhvervslivs digitalisering.

Nordjysk startup får landets bilforhandlere til at kæmpe om kunderne12.6.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Carshopper.dk har med Just-Eat-medstifter Henrik Nordby Østergaard og Nordjysk Lånefond i ryggen udviklet et koncept, der vender bilbranchen 180 grader på hovedet. Virksomheden gør det nemlig muligt at sætte et bilønske i udbud, hvorefter landets bilforhandlere kan kæmpe om at tilbyde kunden den bedste pris. Det sikrer en nem og hurtig proces – og adskillige tusinde kroner i rabat.