Ny sponsoraftale: Fagforening vil højne trivslen i dansk esport
5.7.2022 06:01:00 CEST | Krifa | Pressemeddelelse
Mørklægningsgardiner, tastatur med rødt LED-lys, 1,5 liter cola-flasker overalt og chips i store mængder. Det er nogle af de fordomme, der ofte forbindes med esport og gaming. Men esport er i en rivende udvikling og er meget mere end mange timer foran en skærm med cola og chips.
- Esport har virkelig gjort sit indtog i Danmark de seneste år, og det har været med til at vise, hvor bredt sporten favner, og hvor stort fællesskabet er, lyder det fra Krifas marketingschef Thomas Eskildsen.
- Vi er derfor enormt stolte af at træde ind i den her arena med en sponsoraftale med Esport Danmark og dermed få mulighed for at øge trivslen blandt gamere i alle aldre og ikke mindst hjælpe de unge mennesker med at oversætte deres esport-kompetencer til, hvordan de kan bruge dem i et job, fortsætter han.
Det glæder også direktør i Esport Danmark, Rico Corneliussen, at underskrifterne er sat på den nye sponsoraftale, og at der både er fokus på esports-udøverne og trænerne.
- Det stod klart fra begyndelsen, at vi og Krifa deler en fælles passion for miljø og trivsel. Derfor giver dette partnerskab også så meget mening. Vi vil styrke foreningerne og alle de mange frivillige ildsjæle, der varetager den foreningstanke, som vi er så berømte for og stolte af her i landet. Med den nye sponsoraftale får vi virkelig mulighed for at bidrage til udviklingen af et sundt miljø i dansk esport, siger han.
Træner-træning i trivsel
Med den nye sponsoraftale bringer Krifa sin viden og værktøjer om arbejdsmarkedet, trivsel og mental sundhed i spil. Det vil blandt andet ske ved at ruste de unge til fremtidens arbejdsmarked, ligesom en ny uddannelse målrettet trænerne vil se dagens lys.
- Noget af det første, vi kaster os over sammen med Esport Danmark, er at udvikle en uddannelse, der skal klæde esportstrænere over hele landet på i forhold til, hvordan de understøtter udøverne bedst muligt. Vi har i Krifa forsket i danskernes arbejdslyst og trivsel i mange år, og vi vil selvfølgelig bidrage med viden om bl.a. trivsel, god ledelse, og hvordan man balancerer esport med skole/arbejde og familie/venner, siger Thomas Eskildsen.
Jobevent for ledige gamere
Et andet tiltag i den nye sponsoraftale er jobevents. Krifa og Esport Danmark vil holde forskellige events i de større danske byer, som skal bringe ledige gamere sammen med relevante virksomheder.
- Det er ikke kun helt unge teenagere, der gamer. Der er en stor aldersspredning, og det giver bare rigtig god mening, at vi byder vores viden og erfaringer til og hjælper de gamere, der er en del af arbejdsmarkedet, men står uden et job, siger Thomas Eskildsen.
Marketingschefen fremhæver, at Krifa og Esport Danmark tidligere har haft et lignende arrangement med Astralis, som skabte så stor værdi, at de vil gentage succesen.
- Sammen med Krifa glæder vi os til at bidrage til den kæmpe udvikling, som esporten i Danmark befinder sig i, slutter Rico Corneliussen fra Esport Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Mette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkInformation om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen under anklage i FN-organ for politisk forskelsbehandling5.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering skal nu redegøre for favoriseringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i to konkrete sager over for FN’s særlige organisation for arbejdsmarkedet, ILO, (International Labour Organization). Det sker som følge af en klage fra Krifa over regeringens ageren i forbindelse med den omstridte overenskomstbaserede certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som Folketinget vedtog i september, samt nedsættelsen af Arbejdsmarkedsrådet sidste år oplyser Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
