Ny skoleleder på Tinglev Skole vil være en del af lokalsamfundet
14.8.2019 15:14:02 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Det bliver et kendt ansigt, der fremover sidder på skolelederens stol på Tinglev Skole. 38-årige Morten Heilmann Sørensen skifter nemlig sin midlertidige stilling som konstitueret skoleleder ud med en fast stilling som skoleleder.
1. januar blev han ansat som konstitueret skoleleder, da tidligere skoleleder Pia Diabelez fratrådte. Før tiden på Tinglev Skole var Morten Heilmann Sørensen afdelingsleder på Lyreskovskolen.
- Størrelsen på Tinglev Skole er noget, der passer mig meget godt. Jeg havde cirka samme antal elever under mig, da jeg var afdelingsleder i Bov. Jeg glæder mig til at komme i gang, og det er virkelig et spændende job, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage med mit syn på, hvordan man driver en god skole, siger han og fortsætter:
- Jeg kender jo allerede elevflokken og personalet, og der er en rigtig god stemning på skolen, som vi skal arbejde videre med. Der er ting, vi kan udvikle, hvis vi hjælper hinanden, og det ser jeg frem til at stå i spidsen for.
Som skoleleder på Tinglev Skole ser Morten Heilmann Sørensen især frem til at involvere skolen endnu mere i lokalsamfundet.
- For mig at se er det altafgørende, at en skole kan være en stor, betydelig del af lokalsamfundet. Med 330 elever på Tinglev Skole og elever på både den tyske efterskole samt den tyske skole er der mange skolebørn i Tinglev By hver eneste dag. Så mit håb er, at både ledelse, medarbejdere og elever kan fylde endnu mere i lokalsamfundet, end de gør i dag, siger den nye skoleleder.
Skolechef Lars Borst Hansen fortæller, at det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Morten Heilmann Sørensen som ny leder på Tinglev Skole.
- Jeg er helt tryg ved, at Morten fortsætter som skoleleder, og at han fortsætter det gode arbejde, han det sidste halve år har leveret. Han har vist, at han er den rigtige mand til posten, så jeg er sikker på, at det er et godt valg, fortæller skolechefen.
Morten Heilmann Sørensen bor til dagligt i Flensborg med Laila, som han har fire sammenbragte børn med.
Kontakter
Skolechef, Lars Borst Hansen, tlf.: 73 76 70 17; e-mail: labh@aabenraa.dk
Ny skoleleder Tinglev Skole, Morten Heilmann Sørensen, tlf.: 20 68 06 51; e-mail: mhsoe@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
