Ny sikkerhedsopdatering af MitID presser Borgerservice: Sådan genopretter du selv dit MitID
8.9.2022 12:55:18 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Som følge af svindel med MitID er der blevet lavet en sikkerhedsopdatering, som begrænser borgernes egen mulighed for genoprette MitID, hvis de fx har glemt deres brugernavn, adgangskode eller har mistet deres telefon eller MitID-appen.
Den nye opdatering har betydet, at landets Borgerservice oplever et voldsomt stigende antal genbesøg af borgere, som skal have hjælp til at starte MitID op igen. Det gælder også i Esbjerg Kommune, fortæller kontorchef i Borgerservice Jan Gammelgaard Mortensen:
”Vi er gået ind i sidste fase med overgangen til MitID, og vi kan igen se en lavine af borgere, der har brug for hjælp med at genoprette deres MitID efter den seneste sikkerhedsopdatering,” forklarer Jan Gammelgaard Mortensen.
Sådan hjælper du dig selv
Kontorchefen har derfor en appel til borgere, så medarbejderne på Borgerservice igen kan følge med antallet af henvendelser:
”Det vigtigste i den her sammenhæng er forebyggelse, og jeg kan kun opfordre borgerne til at have flere identifikationsmidler til rådighed, så kan de nemlig altid hjælpe sig selv, også selvom de skulle glemme adgangskode, miste mobilen eller glemme deres brugernavn,” forklarer Jan Gammelgaard Mortensen.
Alle borgere opfordres derfor til at oprette MitID-appen på flere enheder. Det kan fx være en telefon og en Ipad/tablet, men du kan også have både en MitID-app og en kodeviser.
Du kan bestille en ekstra app eller en kodeviser ved at logge på med MitID på www.mitid.dk
FAKTA
Sådan hjælper du dig selv med at genoprette MitID
Glemt brugernavn:
Hent brugernavnet igen ved at logge på med NemID på www.mitid.dk
Glemt pinkode:
Har du glemt din pinkode til MitID-app, kan du kontakte MitID-support på telefon 33980010 og få nulstillet pinkoden
Du skal have dit pas eller kørekort klar og svare på cpr-spørgsmål.
Mistet telefon eller MitID-app:
Har du mistet din app eller telefon, kan du få oprettet en ny app med hjælp af ID-funktionaliteten i MitID-appen på en andens telefon.
Du skal have dansk, grønlandsk eller færøsk pas.
Hvis du har en kodeviser, kan du også aktivere en ny app med den.
Læs her, hvordan du får en ny aktiveringskode:
https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-app/fa-aktiveringskode-til-app/
Hjælp i Borgerservice:
Hvis du ikke har et aktivt MitID ID-middel eller et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas, skal du møde fysisk frem i Borgerservice.
Hos Borgerservice kan du få udleveret en aktiveringskode til MitID app. Du skal identificere dig med gyldig legitimation for at Borgerservice kan udlevere aktiveringskoden.
Husk at bestille tid i Borgerservice, inden du møder op:
Kontakter
Jan Gammelgaard Mortensen, kontorchef Borgerservice, mail: jam14@esbjerg.dk, mobil: 51239950
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

