DI - Dansk Industri

Ny seniorpension bør målrettes nedslidte

Del
De danske medarbejdere på +60 har stået for 1 ud af 3 nye arbejdspladser i Danmark siden 2013, og virksomheder over hele landet er dybt afhængige af de erfarne folk. DI har fuld forståelse for, at et bredt politisk flertal med regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale vil justere den nuværende seniorførtidspensionsordning, så den i højere grad kan rumme de ældre medarbejdere, der ikke kan arbejde mere. Den nye ordning risikerer dog at gå for langt, og det er vigtigt, at seniorpensionen ikke trækker for mange arbejdsdygtige seniorer ud af arbejdsmarkedet, mener DI. Samtidig er det vigtigt, at partierne står vagt om Velfærdsaftalen, mener DI.

- Det er klart, at vi som samfund skal tage hånd om de mennesker, som ikke kan arbejde. Men det har enorm stor betydning for danske virksomheder og dansk økonomi, at vi målretter hjælpen til de nedslidte. Derfor er det også vigtigt, at den nye seniorpension ikke trækker for mange arbejdsdygtige ældre ud af arbejdsmarkedet, siger fungerende adm. direktør Kim Graugaard, DI.

Han understreger vigtigheden af, at partierne værner om Velfærdsaftalen fra 2006. Den aftale er helt central for vores økonomi og velstand, vurderer DI.

- Det har været fuldstændig afgørende for dansk økonomi og vores velstand og velfærd i dag, at et bredt og ansvarligt politisk flertal i 2006 gik sammen om den aftale, at danskerne skal arbejde lidt længere i takt med, at vi lever længere. Og det er vigtigt, at parterne bliver ved med at stå værn om det, siger Kim Graugaard.

DI glæder sig endelig over aftalens fokus på at forebygge nedslidning.

- Jo mere, vi kan forebygge nedslidning og sikre et godt arbejdsmiljø, jo bedre. Derfor er det også rigtig positivt, at den nye aftale om seniorpension også har så klart fokus på et godt arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning. Det bakker vi fuldt ud op om fra virksomhedernes side, siger Kim Graugaard.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere information kontakt vicedirektør og pressechef Per Geckler Møller på tlf.: 2949 4434

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye