Ny sending danske entreprenørmaskiner skal hjælpe med at genopbygge Ukraine
9.9.2022 13:02:58 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Ruslands massive ødelæggelser i Ukraine har efterladt flere byer øde, og boligkomplekser er skiftet ud med store murbrokker, som blokerer for bl.a. vigtige køretøjer.
Regeringen har allerede leveret 36 entreprenørmaskiner til Ukraine sammen med dansk erhvervsliv for at hjælpe med oprydningsarbejdet. Og nu sender regeringen yderligere ca. 50 maskiner afsted.
Entreprenørmaskinerne omfatter alt lige fra store gravemaskiner, lastbiler og trailere til tungt udstyr. Der er tale om brugte, men velfungerende entreprenørmaskiner.
Nogle af maskinerne kommer efter planen ned til havnebyen, Mykolaiv, hvor Danmark har en ledende rolle i genopbygningen af byen, og som er ramt af omfattende bombardementer. Det er den ukrainske regering, som har efterspurgt de specifikke maskiner, og de første 15 maskiner af anden sending er allerede sendt afsted i denne uge.
”Fra dansk side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe det ukrainske folk. Lige nu fjerner danske maskiner derfor murbrokker fra byer som Mykolaiv, hvor der før lå boligblokke, butikker og skoler. Det er en helt urimelig situation for de mange ukrainere, der før havde hele deres liv der, hvor murbrokkerne nu ligger. Jeg er stolt over, at vi nu sammen med DI, danske virksomheder og fonde kan intensivere hjælpen, som den ukrainske regering har efterspurgt, så mange ukrainere kan få deres hjem tilbage,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Der er tale om en donation til humanitære formål, og donationen sker i et offentlig-privat samarbejde mellem staten, DI og med bidrag fra en række private fonde, herunder bl.a. Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Lego Fonden.
”De russiske ødelæggelser i Ukraine er forfærdelige. Ukrainske byer er i store områder jævnet med jorden, så vi er i DI meget glade for allerede nu, mens krigen stadig raser, at kunne hjælpe med den langvarige genopbyggelse af Mykolaiv og andre områder. Ukraine skal genopbygges til at blive et stærkt og velfungerende land, og entreprenørmaskinerne er den helt konkrete første hjælp fra Erhvervsministeriet og vi andre samarbejdspartnere. Det glæder mig, og jeg håber vi kan fortsætte det gode samarbejde og hjælpen,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
Erhvervsstyrelsen står for den praktiske udførelse ift. indkøb af maskiner og koordinering med myndigheder i Ukraine, mens Beredskabsstyrelsen bistår med koordinering af transport til Lviv i Ukraine.
Kontakter
Erhvervsministeriets pressetelefon:
91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
