Produktionsskoleforeningen

Ny sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen

Del

Tidligere vicesekretariatsleder Michael Bjergsø er pr. 1. januar 2019 ansat som sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen.

Michael Bjergsø er ikke ny i foreningens regi. I 2012 blev han ansat som pædagogisk konsulent i foreningen, og i jan. 2017 overgik han fra denne stilling til at være vicesekretariatsleder.

Som vicesekretariatsleder har han især beskæftiget sig med det politiske arbejde, og er således særdeles godt inde i foreningens arbejde generelt og i de udfordringer som foreningen og ikke mindst skolerne står i, i overgangen til den Forberedende Grunduddannelse. Ligeledes er Michael Bjergsø et kendt ansigt på produktionsskolerne og hos skolernes og foreningens samarbejdspartnere.

Axel Hoppe, tidligere sekretariatsleder, tiltræder pr. 1. februar 2019 en ny stilling som leder for Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Produktionsskoleforeningen takker Axel for hans store indsats gennem årene, og ønsker ham god vind fremover i den nye stilling.

Nøgleord

Billeder

Information om Produktionsskoleforeningen

Produktionsskoleforeningen
Produktionsskoleforeningen
Dæmningen 33, 2. tv
7100 Vejle

7582 2055http://www.psf.nu

Produktionsskolen – en anden vej til uddannelse

Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige, personlige og sociale udvikling.

Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens formål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalforankret skoleform.

Produktionsskolerne virksomhedsoverdrages pr. 1.8.2019 til Forberedende Grunduddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Produktionsskoleforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Produktionsskoleforeningen

Produktionsskolerne på Folkemøde - mere end snak!4.6.2018 13:55Pressemeddelelse

Lige om lidt rejser politikere, organisationsfolk, pressen og Hr. og Fru Danmark til Folkemøde på Bornholm for at tale med hinanden om samfundsrelevante emner. Siden 2012 har produktionsskolerne også været i Allinge i juni. Og ligesom alle andre, er vi der for at fortælle om noget af det, der ligger os mest på sinde, nemlig at, den praktiske vej skal styrkes, hvis vi vil give alle unge en fair chance for at få en uddannelse.

Aftale om bedre veje til uddannelse og job: Produktionsskolerne ser positivt på forliget13.10.2017 20:43Pressemeddelelse

I Produktionsskoleforeningen er vi overordnet godt tilfredse med den aftale, der er indgået. Forberedende Grunduddannelse (FGU) bliver en praktisk uddannelsesvej, og vi ser flere gode elementer. For os er der nu to helt centrale fokuspunkter: Det ene er det store arbejde, der ligger forude med at realisere aftalen - vi er klar til at tage fat. Det andet er overgangen frem til FGUs opstart i august 2019. Det er vigtigt, at det forberedende område står stærkt helt frem til den tid. Ellers er der ikke noget at bygge FGU op om i 2019.

Produktionsskolerne bløder! Nedsat skoleydelse fører til massiv elevnedgang på produktionsskolerne14.8.2017 15:13Pressemeddelelse

I finanslov 2017 blev produktionsskoleydelsen nedsat til et niveau, der ligger under både SU og uddannelseshjælp/kontanthjælp. Produktionsskolerne oplever lige nu en massiv nedgang i elevtal som følge af den nedsatte skoleydelse. En tidligere rundspørge på landets produktionsskoler viste, at der er et gennemsnitligt fald i elevoptag på ca. 30 %. Den nedadgående tendens bekræftes nu af ministeriets aktivitetstal. Det er skidt for de unge, der møder en barriere på deres vej til uddannelse, det er skidt for skolerne, der mange steder er tvunget til nedskæringer, og det er skidt for samfundet, at vi svigter de unge og spænder ben for en ny Forberedende Grunduddannelse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum