Dansk Socialrådgiverforening

Ny sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening

Del
Magne Vilshammer skal fremover lede Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat

Tirsdag den 15. maj stoppede Rasmus Meyer som sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening (DS) for efter sommerferien at starte som forstander på Krogerup Højskole.

Som ny sekretariatschef har DS ansat Magne Vilshammer, der siden 1. december 2014 har været administrations- og udviklingschef i DS. Magne Vilshammer er uddannet cand. soc. og har tidligere været sekretariatschef hos Studenterrådet ved Københavns Universitet.

Magne Vilshammer glæder sig til at komme i gang med de nye opgaver.

– DS er i dag en sund og velfungerende organisation, der i øjeblikket vokser, så min opgave bliver at fortsætte den gode udvikling. I et år, hvor vi skal vælge både ny formand og næstformand, er jeg glad for at kunne bidrage med kontinuitet i DS.

Magne Vilshammer oplever, at DS er kommet styrket igennem OK18.

– Den energi og det sammenhold, vi har opbygget igennem hele forløbet, skal vi bruge til at styrke det faglige fællesskab på arbejdspladserne, i klubberne og i regionerne. Og jeg tror, at vi har en unik mulighed for at bruge erfaringerne fra OK18 i det faglige arbejde eksempelvis for et bedre arbejdsmiljø, siger han.

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K

70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye