Ny screeningsmetode med HPV test finder flere forstadier til livmoderhalskræft

I januar startede man i Danmark så småt med at erstatte den hidtidige screeningsmetode for livmoderhalskræft med en ny, som er baseret på en analyse af, om cellerne er positive for virusset HPV. Den nye metode bliver gradvist indført som et tilbud til kvinder i alderen 30-59 år. I første omgang bliver den nye metode tilbudt til halvdelen af kvinderne.

For kvinderne er undersøgelsen hos lægen den samme. Ved både den hidtidige og den nye screeningsmetode får man taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Men analysen på laboratoriet er forskellig, og det kan fremover sikre, at flere forstadier til livmoderhalskræft bliver opdaget, inden de udvikler sig til kræft.

Det viser en ny undersøgelse fra Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse, hvor forskere har fulgt ca. 40.000 kvinder, der har deltaget i en pilotundersøgelse, der er gået forud for den nationale indførelse af den nye screeningsmetode.

Og resultaterne er positive. De viser nemlig, at for hver 1000 kvinder der bliver screenet, finder den nye metode syv kvinder mere, som enten har de sværeste celleforandringer, som er stadiet før livmoderhalskræft, eller egentlig livmoderhalskræft. Det forklarer Louise T. Thomsen, der er forsker ved Afdeling for Virus, Livsstil og Gener i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Denne afdeling står sammen med Afdeling for Klinisk Patologi på Sygehus Lillebælt bag den nye forskning, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Acta Oncologica.

– Den nye metode betyder, at vi nu opdager flere tilfælde af svære celleforandringer, inden de bliver til kræft. Kvinder med svære celleforandringer kan behandles med en keglesnitoperation. Hvis celleforandringerne ikke var blevet opdaget, kunne de have udviklet sig til livmoderhalskræft, hvilket som regel kræver en langt mere omfattende behandling med stor risiko for senfølger, siger Louise T. Thomsen.

Antal henvisninger følges

Ved både den nye og den hidtidige screeningsmetode er der nogle kvinder, som efter screeningen bliver henvist til en gynækolog for at få lavet kikkertundersøgelse med vævsprøver fra livmoderhalsen. Pilotstudiet viser, at for hver 1000 der bliver screenet, er der 44 flere som bliver henvist med den nye metode i forhold til den hidtidige.

– En kikkertundersøgelse af livmoderhalsen er i sig selv et relativt lille indgreb, men man bør alligevel undgå unødige henvisninger, da det kan gøre kvinderne unødigt bekymrede og kan føre til unødigt ressourcebrug i sundhedsvæsenet. Der kan også være en risiko for, at man kommer til at overbehandle lettere celleforandringer, som uden behandling ville være gået i sig selv igen, siger ledende overlæge Marianne Waldstrøm fra Klinisk Patologi, Sygehus Lillebælt, hvor pilotstudiet blev gennemført.

Antallet af henvisninger med den nye HPV-baserede screeningsmetode er derfor noget af det, som forskerne vil følge tæt i kommende studier.

I forbindelse med den nationale indførelse af HPV screening i Danmark, der startede i januar i år, har man besluttet at bruge en lidt anderledes henvisningsalgoritme end i pilotstudiet. Derfor forventer forskerne, at antallet af ekstra henvisninger i det nye screeningsprogram formentlig vil være lidt lavere end i pilotstudiet, og dette bliver fulgt tæt i forbindelse med den nationale indførelse af metoden.

Bedre tilbud til kvinderne

Fra forskerne bag den nye undersøgelse er der glæde over de nye resultater, som giver solid viden om gevinsterne ved det nye tilbud:

– Med denne undersøgelse er vi forud på viden om den test, der nu bliver udrullet gradvist i Danmark. Og vi bidrager med nationale resultater, som er specifikke og relevante for netop danske forhold. Det er en stor glæde, når forskningen på denne måde kan være med til at sikre bedre tilbud, som kan have stor betydning for forebyggelse af kræft og i sidste ende redde liv, siger Marianne Waldstrøm.

Sådan foregår de to screeningsmetoder

I den nye undersøgelse har forskerne fulgt ca. 40.000 kvinder i alderen 30-59 år, som fra 2017-2018 har deltaget i et pilotstudie, der er gået forud for indførslen af den nye screeningsmetode.

For kvinderne er de to screeningsmetoder ens, men forskellen ligger i den måde celleprøverne bliver analyseret i laboratoriet.

• Den hidtidige screeningsmetode: Her undersøger man cellerne fra livmoderhalsen i et mikroskop, for at se, om der er forandringer, der kan være tegn på kræft. Svaret afgør, om kvinden skal henvises til yderligere undersøgelser hos en gynækolog. Hvis der er tegn på lette celleforandringer laver man efterfølgende en HPV test for at hjælpe med at afklare, om kvinden skal henvises til nærmere undersøgelser.
  
  
• Den nye metode: Her undersøger man først cellerne fra livmoderhalsen for, om de er positive for virusset HPV. Der findes mere end 100 forskellige typer HPV, hvoraf HPV16 og HPV18 står for ca. 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Hvis undersøgelsen for HPV er negativ, gør man ikke mere.

Kvinder, der er positive for HPV, kan følges op på forskellige måder. I pilotstudiet blev det gjort sådan, at hvis testen var positiv for HPV16 eller HPV18, blev kvinden henvist til yderligere undersøgelse hos en gynækolog. Hvis kvinden havde én af 12 andre HPV typer, som i meget sjældne tilfælde kan give kræft, blev prøven tjekket i mikroskop for celleforandringer – og hvis der var tegn på celleforandringer, blev kvinden henvist til gynækolog. Hvis cellerne så normale ud, blev hun indkaldt til en ny screeningtest efter et år for at kontrollere, om HPV infektionen var forsvundet. Det er kortere tid, end der normalt går mellem screeninger og skyldes, at man gerne ville tjekke op på, om HPV infektionen udviklede sig til celleforandringer. 

Den nye undersøgelse er offentliggjort her: Thomsen LT. et al.: Benefits and potential harms of human papillomavirus (HPV)-based cervical cancer screening: A real-world comparison of HPV testing versus cytology. Acta Obstet Gynecol Scand. 2021 Feb 10.