Lægeforeningen

Ny rundspørge før folketingsvalg: Psykiatrien flytter vælgernes kryds

Del
Mens et folketingsvalg kommer nærmere, og partierne forhandler om en tiårsplan for psykiatri, viser en helt ny rundspørge, at psykiatrien flytter stemmer. ”Danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri,” siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan.

Mens der forhandles om en tiårsplan for psykiatrien, viser en helt ny rundspørge, at der kan være stemmer at hente for folketingspolitikerne ved at løfte psykiatrien. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har udarbejdet for Lægeforeningen. Mere end 1.000 repræsentativt udvalgte danskere er med i rundspørgen, og mere end to ud af tre, 64 procent, angiver, at ”det er vigtigt for mig, at det parti, jeg stemmer på til næste Folketingsvalg, vil gøre noget ved det psykiatriske område.” Samtidig svarer mere end tre ud af fire adspurgte danskere, at der er behov for en langsigtet plan for genopretningen af det psykiatriske område, og at for mange ikke får den hjælp de har behov for i forhold til psykiske lidelser (se faktaboks).

”Det er tydeligt, at danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri. Det her viser, at folk har fået nok, og at det har stor indflydelse på, hvad de vil stemme til det kommende folketingsvalg,” siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan.

Hun hæfter sig også ved, at tvivlerne i undersøgelsen tillægger sundhed og psykiatri større betydning for deres stemme, end de deltagere, der har valgt side. 20 procent svarer i rundspørgen, at de ikke ved, hvem de vil stemme på. Af dem peger mere end hver femte på psykiatrien som et politikområde, der betyder mest for, hvordan de stemmer ved et Folketingsvalg.

”Der er virkelig mange mennesker, som lever med psykiske lidelser i alle dele af Danmark. Både børn, unge og voksne. De stemmer, og det gør deres familier, venner og mange andre, som har berøring med psykiatrien også. Vælgerne vil have en psykiatri, som vi kan være bekendt, og det bør politikerne tage bestik af,” siger Anna Mette Nathan.

Kontakter

Links

Information om Lægeforeningen

Lægeforeningen
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø

+45 3544 8500https://www.laeger.dk/laegeforeningen

Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Johan Reventlow er genvalgt som formand for Lægeforeningen Sjælland7.2.2024 15:36:23 CET | Pressemeddelelse

Den siddende formand for Lægeforeningen Sjælland, Johan Reventlow, er blevet genvalgt. Johan Reventlow er praktiserende læge, og som genvalgt formand ser han frem til det fortsatte politiske arbejde for læger i regionen: "Jeg ser frem til at forsætte det gode politiske arbejde i Lægeforeningen Sjælland. Mit ønske er, at vi fortsat kan bidrage til udviklingen af Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Vi har i regionen store udfordringer, og det er vigtigt at såvel rekruttering til speciallæge og uddannelsesstillingerne styrkes, for at udligne den store ulighed der er i regionen,” siger Johan Reventlow. Johan Reventlow arbejder som praktiserende læge i en delepraksis i Slagelse, og er praksiskonsulent i Slagelse Kommune og på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Han har derfor en bred kontaktflade til sundhedsvæsenet i regionen. ”Lægeforeningen Sjælland holder to årlige dialogmøder med regionsrådets medlemmer, hvor vi drøfter aktuelle sundhedspolitiske temaer, er vigtige for at skabe en f

Mark Krasnik er genvalgt som formand for Lægeforeningen Hovedstaden16.1.2024 08:02:00 CET | Pressemeddelelse

Overlæge Mark Krasnik, der har været formand for Lægeforeningen Hovedstaden siden 2023, er netop blevet genvalgt. Mark Krasnik arbejder til dagligt på Rigshospitalet, og sideløbende med sit lægefaglige virke har han været fagpolitisk aktiv i mange år. ”Jeg ser frem til mit videre politiske arbejde, hvor jeg blandt andet vil have fokus på det sammenhængende sundhedsvæsen, samt digitaliseringens rolle som værktøj til at forbedre samarbejdet mellem aktørerne. I Lægeforeningen Hovedstaden kommer vi også til at følge arbejdet med en ny lokal psykiatriplan tæt, så vi kan sikre, at de lægefaglige stemmer bliver hørt,” siger Mark Krasnik. Mark er 72 år og bor på Østerbro med sin hustru Marianne.

Lægeforeningen: Nye anbefalinger til patientklagesystemet er en stor sejr11.1.2024 09:02:29 CET | Pressemeddelelse

I en række nye anbefalinger til, hvordan patientklagesystemet skal indrettes fremover, lægges der op til et system, som fremmer læring i sundhedsvæsenet i højere grad end det nuværende klagesystem. Det betyder, at der i langt større udstrækning vil være fokus på at sikre læring af fejl i sundhedsvæsenet som helhed samt på det samlede forløb, patienterne har haft, fremfor fokus på fejl hos enkeltpersoner.

Gitte Anna Madsen er genvalgt som formand for Lægeforeningen Midtjylland19.12.2023 13:40:56 CET | Pressemeddelelse

Gitte Anna Madsen, der har været formand for Lægeforeningen Midtjylland siden 2019, er netop blevet genvalgt som formand. Gitte Anna Madsen er speciallæge i lungemedicin, hun er ledende overlæge på Regionshospitalet Horsens, og hun har tidligere været fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på AUH. Sideløbende med sine ledelsesopgaver i lungemedicin har hun stadig en stor del klinisk arbejde, så hun ser fortsat mange lungepatienter i det daglige. Lægedækning, lighed i sundhed og værdige forhold i psykiatrien er fortsat mærkesager for Gitte Anna Madsen. Som formand for Lægeforeningen Midtjylland er hun en stærk og faglig lægestemme i den regionale sundhedspolitik, hvor hun senest har markeret sig skarpt i forhold til Region Midtjyllands kapacitetsudfordringer og spareplaner. Gitte Anna Madsen bor i Aarhus med sin kæreste, er 46 år gammel og har tre børn. I fritiden bader hun i havet året rundt, hygger med børnene og drikker gerne rigtig god kaffe.

Josephine Duevang Rathenborg er genvalgt som formand for Lægeforeningen Syddanmark19.12.2023 13:31:16 CET | Pressemeddelelse

Josephine Duevang Rathenborg, der har været formand for Lægeforeningen Syddanmark siden 2019, er netop blevet genvalgt som formand. Hun er til dagligt hoveduddannelselæge i urologi på OUH, og hun har været i repræsentantskabet for Yngre Læger i Region Syddanmark siden 2015. Som formand for Lægeforeningen Syddanmark arbejder hun blandt meget andet for at skabe et godt lægekollegialt fællesskab med en vision om at repræsentere en samlet lægestand i regionen, og hun har i sit virke været en markant stemme i regionens sundhedspolitiske debat. Josephine Duevang Rathenborg er 39 år, bor i Odense, er gift og har to børn - en dreng på 12 år og en pige på 8 år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye