Ny rekord: Danmark har det største antal patentansøgninger nogensinde

I 2019 sendte danske virksomheder og udviklere 2.404 patentansøgninger afsted til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Det viser det årlige patent-indeks fra EPO, der blev offentliggjort i dag. Med en stigning på 0,8 procent i 2019 er der tale om det største antal patentansøgninger fra danske virksomheder til EPO nogensinde.
”Det er glædeligt, at Danmark igen i år når nye højder i antallet af patentansøgninger, og det viser, at vi i dansk erhvervsliv og forskningsmiljøet har en stærk innovationskraft. Vi er optaget af at sikre mest mulig innovation omsættes til ansvarlig vækst. Derfor gælder det om at bruge patenterne, så de gør gavn for virksomhederne og styrker konkurrenceevnen overfor andre udenlandske virksomheder,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Danmark er det tredje mest innovative land målt på antal patentansøgninger per indbygger. Med 412 patentansøgninger per million indbygger placerer Danmark sig helt i toppen blandt EPOs 38 medlemslande, kun overgået af Schweiz og Sverige. Danmark placerer sig herved foran lande som Holland, Tyskland og Finland.
Med en vækst på 24,6 procent er hovedparten af de danske ansøgninger i kategorien for motorer, pumper og turbiner, hvor tiltag inden for vedvarende energi er kategoriseret. Omvendt ses et fald i antallet af patentansøgninger på 10 procent i kategorierne inden for bioteknologi og medicinsk teknologi.
Novozymes, Vestas og Novo Nordisk topper fortsat listen over antal patentansøgninger fra danske virksomheder.
Tidligere på året offentliggjorde Patent- og Varemærkestyrelsen analysen ’Danmarks grønne styrkeposition – En analyse af det danske patentlandskab’, der også viste, at en af Danmarks største styrkepositioner ligger inden for vedvarende energi.
For overblik over statistikker, se EPOs årsrapport på www.epo.org/patent-index2019
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
Billeder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum