DI - Dansk Byggeri

Ny regering overtager et bekymret erhvervsliv

Del
Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for juni viser, at stemningen i bygge- og anlægsbranchen stadig er noget lunken. Til gengæld har virksomhederne fået lidt lettere ved at tiltrække de rette medarbejdere.

Bygge- og anlægsvirksomhederne ser fortsat med en vis bekymring på fremtiden. Konjunkturindikatoren for byggeriet, der tager temperaturen på virksomhedernes fremtidsforventninger, landede således på -3 i juni, ligesom tilfældet har været stort set gennem hele 2019. Og industriens indikator er faldet fra -2 i maj til nu -5.

- Det er formentlig især den internationale politiske og økonomiske usikkerhed, der bekymrer virksomhederne, siger Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg.

Ifølge cheføkonomen er der masser af spændende opgaver, der venter den nye regering.

- En vigtig forudsætning for politisk succes er, at der er gang i hjulene i virksomhederne, så der kan skabes job og skaffes eksportindtægter. Men lige nu er det altså et noget tøvende erhvervsliv, der går ind til sommeren, siger Bo Sandberg.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det især er den fremtidige ordreindgang, der bekymrer byggeriet, mens forventningerne til beskæftigelsen stadig er positive.

Lidt nemmere at tiltrække medarbejdere
I juni 2019 blev 21 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne ifølge Danmarks Statistik begrænset i produktionen på grund af for få hænder.

- Til og med efteråret 2018, var det mindst 30 procent af bygge- og anlægsbranchens virksomheder, der manglede medarbejdere. Nu ser tallet ud til at have stabiliseret sig i overkanten af 20 procent. Så lige nu er der ikke den store overophedningsrisiko – men omvendt går udfordringen med at skaffe kvalificerede medarbejdere ikke væk af sig selv, selvom aktiviteten i branchen ser ud til at flade noget ud i resten af 2019 og 2020, siger cheføkonom Bo Sandberg.

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressemedarbejder Sarah Meier, sam@danskbyggeri.dk, telefon 28 93 43 94

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye