Erhvervsministeriet

Ny redegørelse: Dansk erhvervsliv har i 2016 fået byrdelettelser for 1,1 mia. kr.

9.5.2017 05:00 | Erhvervsministeriet

Del

En ny redegørelse viser, at danske virksomheder i 2016 fik lettet byrder for 1,1 mia. kr. Samtidigt har fælles ikrafttrædelsesdatoer, regeringens byrdestop og gennemførslen af en lang række regelforenklingsforslag gjort det nemmere at drive virksomhed i Danmark.

Danske virksomheder skal ikke spilde tid og ressourcer som følge af unødvendige eller byrdetunge regler, som står i vejen for virksomhedernes vækst og udvikling.

Regeringen arbejder målrettet med at gøre det billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig i Danmark. Det sker bl.a. gennem byrdestoppet, målsætningen om færre byrder for erhvervslivet med indspil fra Virksomhedsforum for enklere regler, den aktive indsats for at reducere overimplementering af EU-regulering og de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016 gør nu status på disse indsatser.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Regeringens har indført et byrdestop, og har sat en ambitiøs målsætning om i alt at lette at lette byrderne for erhvervslivet med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025. Jeg er stolt af det store skridt vi har taget mod en realisering i løbet af 2016, hvor erhvervslivets byrder blev lettet med 1,1 mia. kr. Det betyder, at vi siden starten af 2015 har lettet byrder for i alt 1,4 mia. kr. Indsatsen stopper dog ikke her, og regeringen arbejder på højtryk for at finde yderligere lettelser, så vi sikrer, at målsætningerne realiseres i henholdsvis 2020 og 2025.

Regeringen har siden starten af 2015 besluttet at gennemføre 121 forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler, svarende til at vi gennemfører ca. 83 pct. af de forslag Virksomhedsforum sender. Forummet finder de regler, der er for indviklede eller bøvlede for danske virksomheder, så vi kan forenkle dem.

Vi har også et stort fokus på de nye fælles ikrafttrædelsesdatoer for al erhvervsrettet lovgivning, som betyder at danske virksomheder kun skal bruge krudt på at sætte sig ind i ny lovgivning to dage om året. Derfor er jeg glad for at se, at 82 procent af al erhvervsrettet regulering trådte i kraft enten den 1. januar eller 1. juli i 2016, hvilket er markant højere end i de øvrige lande, der har indført samme ordning.”

Hovedkonklusioner fra Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016:

  • Regeringens byrdestop giver virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder. Byrdestoppet indebærer, at der udover minimumsimplementering af EU-regulering eller aftaler med erhvervslivet ikke indføres ny lovgivning, som pålægger virksomhederne økonomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler for det. Redegørelsen viser, at der kun er blevet dispenseret fra byrdestoppet 3 gange i løbet af 2016 
     
  • Regeringen har sat en ambitiøs målsætning om at lette byrderne for erhvervslivet med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025. Redegørelsen viser, at siden 1. januar 2015 er byrderne samlet set lettet med netto 1,4 mia. kr. for dansk erhvervsliv.
     
  • Regeringen har siden starten af 2015 besluttet at gennemføre 62 forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler helt, mens 59 forslag gennemføres delvist.Det svarer til at 83 pct. af de behandlede forslag gennemføres helt eller delvist. Som en del heraf har regeringen valgt at gennemføre 8 forslag, som blev afvist af den tidligere SR-regering.
     
  • Regeringen har fokus på at forebygge unødvendig overimplementering af regler fra EU, så de danske virksomheder står bedst muligt i konkurrencen. Indsatsen har siden medio 2015 bidraget væsentligt til at nedbringe overimplementering af EU-regler i Danmark.
  •  
    Den europæiske pendant til Virksomhedsforum, REFIT-programmet, sendte i 2016 den første pakke forenklingsforslag til Europa-Kommission bestående af 22 forslag, hvoraf 9 er udformet på baggrund af forslag sendt fra den danske regering.
     
  • Regeringen har indført to årlige ikrafttrædelsesdatoer for ny erhvervsrettet regulering, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at tilpasse sig ændrede regler. Siden indførslen i oktober 2015 er 82 procent af al erhvervsrettet regulering trådt i kraft enten den 1. januar eller 1. juli i 2016. Dette er markant højere end i sammenlignelige lande (Holland og UK), der har indført samme ordning.

Læs hele redegørelsen på em.dk.

Nøgleord

Kontakter

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum