Ny receptor involveret i symbiose mellem bælgplanter og kvælstoffikserende jordbakterier
Mikrober - hvad enten de er gavnlige eller skadelige - spiller en vigtig rolle i alle organismer, herunder planter. Evnen til at overvåge de omgivende mikrober er derfor afgørende for overlevelsen af en art. For eksempel er rødderne på en jordplante omgivet af et miljø rigt på mikrober, og den har derfor udviklet sofistikerede overvågningsmekanismer.
I modsætning til de fleste andre planter er bælgplanter, såsom bønner, ærter eller linser, i stand til at vokse i kvælstoffattige jordarter ved hjælp af mikrober. I en proces kaldet rodknoldesymbiose, danner bælgfrugter et nyt organ kaldet knolden, hvor specifikke jordbakterier, kaldet rhizobia, holder til. Inde i knolden omdanner rhizobia atmosfærisk kvælstof til ammonium, der leveres til planten, der øger væksten. Bælgplanten leverer til gengæld kulstof til bakterierne, der muliggør deres meget energikrævende fiksering af kvælstof.
Samspillet mellem bælgplanteplanter og rhizobium bakterier er meget selektivt. Tidligere undersøgelser har vist, at planterne er i stand til at identificere specifikke signalmolekyler frembragt af de symbiotiske rhizobium bakterier. Især er et genkendelsessystem, kaldet Nodfaktor-signalering, afgørende for, om der skabes et værtsforhold eller ej mellem bælgplanten og rhizobium.
For at påbegynde symbiosen bruger bælgplanten specifikke receptorproteiner, som kan genkende Nodfaktormolekylerne produceret af bakterierne. To af Nodfaktorreceptorer, NFR1 og NFR5, er velkendte. De tilhører en stor familie af såkaldte LysM receptor kinase proteiner, hvilket tyder på, at andre lignende receptorer ligeledes kan være involveret i Nodfaktor signalering.
Et internationalt hold forskere fra Danmark, Italien, Frankrig og Japan har nu identificeret funktionen for en anden LysM receptor kinase, kaldet NRFe, ved at studere en modelbælgplante kaldet Lotus japonicus. Resultaterne viste, at NFRe og NFR1 har samme særlige biokemiske og molekylære egenskaber. NRFe udtrykkes primært i cellerne i et bestemt område på overfladen af rødderne. Sammenlignet med NFR1 har NFRe en begrænset signalkapacitet begrænset til det ydre rodcellelag. Når NRFe blev muteret, blev mindre Nodfaktorsignalering aktiveret inde i roden og færre rodknolde blev dannet.
Receptorer af typen NFR1 er også fundet i andre slags planter end bælgplanter, der ikke danner et symbiotisk forhold med rhizobium bakterier. Identifikation af receptorer, der er vigtige for Nodfaktorsignalering, kunne danne grundlag for nye bioteknologiske mål i ikke-symbiotiske afgrøder for at forbedre deres vækst under næringsfattige forhold.
Resultaterne er netop offentliggjort I det international tidsskrift eLife.
Kontakter
Lektor Simona Radutoiu
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Email: radutoiu@mbg.au.dk
TLF: 8715 5498
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum