Ny rapport slår alarm: Forældres utryghed bremser sunde trafikvaner

De fleste forældre foretrækker, at deres barn cykler eller går til skole. Men samtidig er tre ud af ti forældre - og hver fjerde elev - utrygge ved skolevejen.
Sådan lyder hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse fra Plan Gruppen, som i samarbejde med GF Forsikrings fond har undersøgt skoleelevers trafikvaner til og fra skole. For at komme problemet til livs kræver det en ændring i både trafikforhold, vaner og adfærd.
- Det er i barndommen, at vanerne anlægges – både de sunde og de usunde. Derfor er skolestarten en god anledning til at anlægge en af de sunde: nemlig en aktiv transportform til skole. Men det er ærgerligt, at de sunde vaner bremses af, at mange forældre oplever skolevejen som utryg – for så er det nemt at ty til den lidt mere usunde vane, nemlig at køre børnene til skole, siger Lars Lindenberg fra Plan Gruppen og Projekt Sund Skolevej.
Mange biler kilde til utryghed
Hele syv ud af ti forældre peger i undersøgelsen på bilerne som den direkte årsag til utryghed på skolevejen. Men få enkle tiltag og lidt god adfærd fra bilisternes side kan gøre skolevejene gøres tryggere.
- Man bør som bilist være ekstra opmærksom om morgenen og eftermiddagen – især omkring skolestart. Der er mere aktivitet, end man har været vant til i ferien, og mange børn er på cykel eller gående, og de kan pludselig gøre noget uforudset. Heldigvis har mange af de yngste børn deres forældre med på turen, men derfor bør man stadig være opmærksom, sænke farten, vise hensyn og lade børnene komme sikkert over vejen. Vis hensyn til børnene, og pak travlhed og stress væk– man skal nok nå alting, fortæller Lars Lindenberg.
Rapporten fra Plan Gruppen peger blandt andet på, at et helt konkret tiltag som at nedsætte hastighedsgrænsen omkring skolerne til 30 km/t. vil have en stor effekt på tryghed og sikkerhed og dermed også børns trivsel på skolevejen.
De sunde vaner kræver tryghed
Forældrene har et stort ansvar for at stimulere deres børn til at have lysten til at cykle. Derfor er det en god ide at give børn gode cykeloplevelser og træne deres færdigheder. Det samme gælder hvis man vælger at lade børnene gå til skole, hvilket foretrækkes af mange børn og forældre, der bor tæt på deres skole.
- For at børnene tidligt kommer ind i de sunde vaner, er det vigtigt, at forældrene er trygge ved at sende deres børn ud i trafikken – og at de udstråler over for deres børn, at det at cykle eller gå er sjovt, siger Lars Lindenberg.
- Et godt råd er, at forældrene investerer noget tid i at øve sammen med børnene – træn gerne vejen til skole sammen med børnene, så de føler sig fortrolige med den. Og gå gerne i dialog med skolen eller kommunen, hvis der er steder på ruten, hvor det forekommer særligt utrygt. Det er først, når skolevejen er mere tryg for både børn og forældre, at det at cykle og gå til skole kan blive en naturlig del af hverdagen, slutter han.
Plan Gruppen modtog tidligere på året GF Fondens nationale trafikpris for sit arbejde med sundere skoleveje.
Du kan læse hele undersøgelsen fra Plan Gruppen på sundskolevej.dk
Se også GF Fondens videoreportage fra morgentrafikken med ejendomsmægler og tv-vært Sara Lygum, som er en af de bekymrede forældre:
Nøgleord
Kontakter
Interview og nærmere information om undersøgelsen:
Lars Lindenberg, Plan Gruppen
Mobil: 20 44 47 64, mail: lel@plangruppen.dk
Kontaktperson hos GF Fonden:
Helle Nielsen, mobil: 30 61 53 95, heln@gffonden.dk
Rasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & Presse
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Fonden
GF Fonden arbejder med at forebygge skader og øge livskvaliteten gennem disse tre fokusområder: omtanke i trafikken, plads i fællesskabet og sikkerhed i hverdagen.
Læs mere på www.gffonden.dk
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Skole tager sagen i egen hånd: Tilbyder nu selv transport til eleverne7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på FGU Østjylland kan nu komme hurtigere til undervisning på skolens nye elcykler. Tiltaget er støttet af GF Fondens Trafiklegat og skal styrke mobiliteten og trivslen blandt eleverne.
Nu skal flere børn lære at cykle3.10.2025 05:58:54 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SAKSKØBING: I Guldborgsund Kommune har de et mål: Flere børn skal bestå 'Cyklistprøven'. Derfor har kommunen med støtte fra GF Fonden indkøbt en mobil cykelbane, som skal bidrage til skoleelevernes tryghed, frihed og selvtillid i trafikken.
Gymnasium hviler ikke på laurbærrene: Trafiklegat skal fastholde cykel-rekord23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/ODENSE: Fredag 19. september overrakte GF Fonden sit Trafiklegat til Sct. Knuds Gymnasium. Fondsmidlerne har gjort det muligt at opstille cykel-pumpestationer. Indsatsen skal få endnu flere elever og ansatte til at vælge cyklen som transport til gymnasiet.
Del af større plan: Ny cykelbane skal lette trængsel ved skole23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/HOLSTEBRO: På Rolf Krake Skolen er holdningen klar: flere elever bør cykle i skole. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat får eleverne nu mulighed for at øve sig i at cykle på en nyindkøbt cykelbane. Torsdag den 18. september blev banen indviet.
Forældre tog sagen i egen hånd. Nu kan børnene lære om trafik i trygge rammer11.9.2025 06:17:33 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/BIERSTED: Med forældreinitativ og støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Børnehuset Biersted fået etableret en trafikbane på legepladsen, så børnene kan lære om færdselsregler samtidig med, at de øver sig i at cykle. Mandag den 8. september blev trafikbanen indviet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum