Ny rapport om stress blandt børn og unge: ”Jeg føler mig som et omvandrende tal”

Den perfekte krop, det ’rigtige’ udseende, likes, hjerter, snapstreaks, FOMO og tilgængelighed.

Forventningspresset på børn og unge er stort. Fra forældre, fra skolen, fra kammerater, i fritiden og den konstante tilgængelighed på mobilen og sociale medier. Og for nogle børn og unge fører presset til stress. Det viser en stor rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 børn og unge i 6.- og 9. klasse, på mange hundreder henvendelser til BørneTelefonen og 51 interviewede børn og unge, der har fortalt om de ting i hverdagen, som sætter dem under pres.

14 procent svarer i undersøgelsen, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset den seneste måned. Særligt piger i 9. klasse føler sig stressede: Her føler 30 procent af pigerne sig stresset ofte eller hele tiden. Til sammenligning gælder det kun for halvt så mange drenge i 9. klasse. For 9 ud af 10 af de børn, der føler sig stresset ofte eller hele tiden, har det stået på i flere måneder.

”Mange af de rammer og relationer, som børn og unge skal navigere i, har et indlejret præstationspres og en forventning om at være på en bestemt måde. Flere har en oplevelse af at blive vejet og målt hele tiden, og mange stræber på alle fronter efter det perfekte. Det kan i værste fald føre til mistrivsel. Når så mange børn og unge føler sig presset og stresset, skal vi tage det meget alvorligt”, siger direktør Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

I interviewene fortæller flere børn og unge i rapporten om tristhed, hjertebanken, tankemylder og søvnproblemer, mens andre fortæller om daglig hovedpine, rysteture, angstanfald og selvmedicinering på grund af det præstationspres, de oplever i hverdagen.

Perfekthedskulturen presser fra flere sider

Rapportens resultater viser, at mere end hver fjerde pige i 9. klasse og hver femte i 6. klasse på tværs af køn i lav eller ingen grad er tilfredse med deres kroppe, og at den utilfredshed kan føre til mere alvorlige former for mistrivsel. Kropsutilfredsheden opstår blandt andet, fordi børn og unge måler sig op mod hinanden, men den forstærkes også på de sociale medier, hvor bestemte kropsidealer og det ’perfekte’ udseende dyrkes.

I den forbindelse svarer 38 procent af pigerne i 9. klasse, at de redigerer billeder af sig selv, inden de lægger dem op på sociale medier. 54 pct. af pigerne i 9. klasse fortæller, at de har prøvet at fjerne et billede på de sociale medier, fordi de ikke mente, at billedet havde fået nok likes, hjerter eller kommentarer.

Som en 15-årig pige beskriver det i et af rapportens interviews: ”Jeg føler mig som et omvandrende tal”. Hun henviser til følelsen af, at tal konstant fortæller noget om, hvor dygtig man er i skolen, hvor populær man er, og hvor smuk man er.

”Børn og unge skal ses og anerkendes, som dem de er - uanset udseende, karakterer eller liv på de sociale medier. Her har vi alle et ansvar. Det er vigtigt at tale med børn og unge om de forestillinger, de kan have om hinandens “perfekte liv”, og det er vigtigt, at det almindelige og ’uperfekte’ både italesættes og synliggøres”, siger direktør i TrygFonden, Rie Odsbjerg Werner.

Rapporten viser desuden, at de børn og unge, der vokser op i hjem med dårligere økonomi end andre familier, oftere føler sig stresset. Den viser også, at det har stor betydning, at børn og unge oplever, at forældre interesserer sig for dem, eller om deres forældre selv er stressede.

Denne rapport er den første af flere rapporter om børn og unges oplevelse af pres og stress. Næste rapport udgives i efteråret og undersøger sammenhængen mellem stress og skole.

Download hele rapporten her


Øvrige nøgleresultater i rapporten

• Oplevelsen af stress blandt børn og unge fylder mere jo ældre eleverne er. Blandt piger i 9.klasse svarer 30 procent, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset den seneste måned. Det gælder for mindre end halvt så mange af pigerne i 6.klasse, hvor 13 procent følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned. For drengene er tallene 5 procent i 6. klasse og 14 procent i 9. klasse.Kvalitative interviews viser til gengæld, at drengene føler, at de i mindre grad kan tale om at føle pres.
  
  
• En tilgængelighedsnorm er særligt udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 68 procent mener, at man bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’, som det gør sig gældende på fx Messenger, Instagram og Snapchat.
  
  
• 21 procent (hver femte) af skoleeleverne i undersøgelsen angiver, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen.
  
  
• 63 procent af piger i 9. klasse har fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem. Det er næsten dobbelt så mange som blandt drenge i 9. klasse og piger i 6. klasse. Drenge i 6. klasse er den gruppe, hvor færrest har fået andre til at passe deres snapstreaks.