Ny rapport om grøn energistøtte i 2022 – et år påvirket af store forandringer i energilandskabet
4.4.2023 11:27:39 CEST | Energistyrelsen | Nyhed

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der hvert år udmønter støtte til en lang række perspektivrige energiprojekter, har netop offentliggjort sin årsberetning for 2022 – et år, hvor store forandringer i energisektoren har haft betydning for hele energilandskabet – og for det grønne støtteprogram.
Læs EUDP’s årsberetning for 2022.
I årsberetningen skriver EUDP’s bestyrelsesformand Anne Grete Holmsgaard: ”Tempo i omstillingen er blevet endnu vigtigere end før. Og det er indsatsen for at forske, udvikle og demonstrere også. Det gælder i hele værdikæden – fra forskning i (helt) nye løsninger og nye materialer, de første eksperimentelle forsøg, over den videre udvikling, demonstration og test i stor skala.”
EUDP’s rolle i denne værdikæde er at støtte netop udvikling og demonstration af nye grønne energiteknologier, og i 2022 modtog EUDP 161 ansøgninger fra grønne udviklings- og demonstrationsprojekter. Der blev tildelt tilskud til 59 af disse, og EUDP har i 2022 udmøntet i alt 497,8 mio. kr. Det konstateres i rapporten, at størstedelen af tilsagnsbeløbet er gået til projekter inden for systemintegration, vindkraft og energieffektivitet.
Meget mere grøn el i 2022
I 2022 er det især fokusområdet "Mere grøn el – og til flere formål", der fylder blandt de EUDP-støttede projekter. Området optager nemlig en exceptionel stor del af fordelingen af fokusområder på hele 40 %. Også området "Energieffektivisering" er vokset, sammenlignet med 2021. Disse to områder modtager i 2022 sammenlagt mere end halvdelen af støtten. I 2021 modtog de to områder tilsammen mindre end en tredjedel af støtten fra EUDP.
Læs mere om, hvordan støtten har fordelt sig i EUDP’s årsberetning 2022.
Mange forskellige projekter
EUDP støtter projekter af forskellig størrelse og karakter. I 2022 har EUDP givet tilskud til alt fra bølgeenergianlæg og offshore svejserobotter til power-to-x og jern-flow-batterier, der kan levere pålidelig langvarig energi til maritime fartøjer – og der er givet tilskud om støtte på beløb mellem 0,11 mio. kr. og 27 mio. kr.
Man kan i rapporten blandt andet læse nærmere om projektet Power2Met, der har modtaget tilskud fra EUDP til udvikling af Danmarks første anlæg til produktion af eMethanol – et projekt, som har været med til at lægge grundstenene for Power-to-X i Danmark, og som nu baner vejen for grønne flyrejser i et nyt EUDP-projekt, eSAF-AAL, der vil fremstille flybrændstof baseret på vedvarende energi.
Læs også mere om, hvordan et nyt projekt vil udvikle og demonstrere et banebrydende koncept til servicering og reparation af fremtidens kæmpestore vinger på offshore ’megavindmøller’, og hvordan et tilskud fra EUDP skal understøtte udviklingen af effektive løsninger til Danmarks energiøer.
”På det generelle plan oplever vi et stigende antal større ansøgninger. Det presser naturligvis programmet, men det er vigtigt for os at understrege, at der både skal være plads til små og store projekter, der er innovative og af høj kvalitet,” påpeger bestyrelsesformand Anne Grete Holmsgaard i årsberetningen.
Om EUDP
EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med demonstration af nye, grønne energiteknologier. Siden programmets etablering i 2007 har EUDP givet tilskud til mere end 1000 innovative projekter med over 6,2 mia. kr. Fælles for de perspektivrige projekter er, at de alle understøtter Danmarks klimamål. Samtidig skal programmet fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse.
Du er altid velkommen til at kontakte EUDP-sekretariatet, hvis du vil høre nærmere om mulighederne for at søge om tilskud. Du kan finde sekretariatets kontaktoplysninger og blive klogere på vores respektive fagområder her.
Kontakter
Amanda Videbæk LaasholdtKommunikationsrådgiver i EUDP
Tlf:+45 33 95 09 71amlt@ens.dkBilleder

Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
